Studsgade 27: Forskelle mellem versioner

'''Studsgade 27''' er en adresse på [[Studsgade]] i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i [[Latinerkvarteret]] og begynder ved [[Klostergade]] i sydlig retning, afbrudt af [[Paradisgade]] for at stoppe ved [[Nørreport]].  

På adressen ligger der et hus opført ad to omgange. Først af vognmand [[Søren Bach]], der i 1854 opførte et fire fag langt hus, hvortil værtshusholderen [[H. C. Christensen]] i 1862 tilføjede de resterende tre fag og en kvist. Sidefløjen blev opført af værtshusholder [[Hans Peter Dragsted]] i 1870.  

Ejendommen blev kaldt 'Gamle Paradis' (eller Gammel-Paradiis) som et minde om en købmandsgård, der havde ligget på stedet i 1700-tallet.

Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten og er overalt forsynet med sprossevinduer.  

I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. [[Maren Clemensdatter]], gift med borgmester [[Anders Lydichsen]], ejede - udover de syv boder med forliggende have - en del ejendomme i byen.<ref>Løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683</ref> Den 2. maj 1664 oprettede parret - umiddelbart inden Anders Lydichsens død - et testamente. Maren Clemensdatter døde den 9. november 1690, hvorefter fire af boderne efter testamentet overgik til lejefri enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige tre skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til, at de måtte afhændes. Ved auktion blev de syv boder tilslået 'Sr. Stavning'. Boderne kan herefter være blevet nedrevet, for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med otte fag stuehus med fire fag kvist i kvadrat, et 20 fag sidehus i en etage, 24 fag halvtag og ti fag bindingsværk med mur ud til gaden, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Dette var i alt vurderet til 2.000 rigsdaler.<ref>Brandtaksationsnummer 120 i 1761</ref>

Ved folketællingen 1801 fremgår det, at den nu 70-årige forhenværende apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin anden kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på ni og Anders Pedersen på fem. <ref>hus nr. 154 i Studsgade i folketællingen 1801</ref>

Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis - den med sikkerhed senere bosatte - provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].

I 1834 er den 53-årige provst og sognepræst Jens Christian Brix, født i Kærby, Randers amt, bosat på adressen sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på ni, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.<ref>Folketælling i 1834 for hus nr. 182.</ref>

I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den, der stadig står i dag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]], som i september 1862 videresolgte noget af jorden og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].

I 1870 står værtshusholder H.P. Dragsted som ejer af det gamle husnummer 182A, det nye husnummer 27 og matrikelnummer 978 (Det nuværende 974A).

Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget, at flere gamle købmandsgårde - herunder nr. 27 - i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formåede at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

I 1972 stod det klart at Studsgade 27 m.fl. ville blive fredet i Klasse B. Med en fredning i baghånden kunne Aarhus Kommune - i henhold til saneringsloven - søge statstilskud til renovering af de gamle ejendomme.  

Ejendommen er blevet istandsat ad flere omgange. I 1974 stod ingeniør [[Jens Kristian Mylliin Lings]] for en gennemgribende renovering, der betød, at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål.

* I oktober 1897 solgte particulier H.P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.

* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.  

* Møbelhandler N.C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.

(Liste er ikke komplet. Årstal indikerer ikke nødvendigvis åbningsår.)<br><p>

1894-: [[Skræderi v. A.J. Schnell]] (i gården). <br>

1896-: [[Kommissionsforretning v. M.J. Ustrup & R.R. Balle]]. <br>

1908-: [[Hotel Paradis]] v. Anton Rasmussen. <br>

1925-1927: [[Støbegodsforhandler Henry Nielsen]]. <br>

1928-: [[Elektrisk Rulleforretning v. B.J. Bentsen]]. <br>

1930-: [[Aarhus Kontante Møbellager|Aarhus Kontante Møbellager v. N.C. Christensen]]. <br>

Husene skulle have været kendetegnet ved et husnummer, da man gennemførte folketællingen i 1787, men i Aarhus 'nøjedes' man med et fortløbende husstandsnummer pr. gade. Men det nye 1. husnummer begynder at optræde i avisens annonceringer et par år efter, som det også fremgår af ovennævnte annonce, ligesom husnummeret for første og eneste gang er anvendt i folketællingen 1801.

I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber for den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25|25]]) indført i 1863.

* A. et hus på otte fag i en etage med fire fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med fem jernkakkelovne og en indmuret kobberkedel på en trekvart tønde. Mindst seks fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.

* C. halvtag på to fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler