Rasmus Peter Sabroe (1867-1913): Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Sabroe.jpg|350px|thumb|right|Peter Sabroe. | [[Fil:Sabroe.jpg|350px|thumb|right|Peter Sabroe. <br>Foto: Hans Andersen Ebbesen, ca. 1900, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
'''Rasmus Petersen Sabroe''' – bedre kendt som '''Peter Sabroe''' – (født den 23. januar 1867 i Gødvad i Silkeborg, død den 26. juli 1913 i en togulykke ved Bramming) var redaktør, politiker, samfundsagitator og medlem af [[Aarhus Byråd]] 1900-1908 for [[Socialdemokratiet]]. | '''Rasmus Petersen Sabroe''' – bedre kendt som '''Peter Sabroe''' – (født den 23. januar 1867 i Gødvad i Silkeborg, død den 26. juli 1913 i en togulykke ved Bramming) var redaktør, politiker, samfundsagitator og medlem af [[Aarhus Byråd]] 1900-1908 for [[Socialdemokratiet]]. | ||
Han var søn af forpagter og senere handelsmand Anders Agerup Sabroe ( | Han var søn af forpagter og senere handelsmand Anders Agerup Sabroe (1820-1896) og hustru Mette Marie Rasmussen (1841-1921). | ||
Gift den 26. april 1892 i Silkeborg med Thyra Møller, født den 16. november 1868 i Silkeborg, død den 9. juli 1940 i Aarhus. Datter af købmand, senere bankdirektør og kancelliråd Frederik Peter Møller ( | Gift den 26. april 1892 i Silkeborg med Thyra Møller, født den 16. november 1868 i Silkeborg, død den 9. juli 1940 i Aarhus. Datter af købmand, senere bankdirektør og kancelliråd Frederik Peter Møller (1826-1907) og hustru Aurora Rasmine Nellemann (1836-1910). Peter Sabroe og Thyra Møller fik sammen fire børn, blandt andre sønnen Povl Sabroe. | ||
===De første kampe=== | ===De første kampe=== | ||
I november 1891 blev en ung soldat dræbt under en stroppetur i [[Ridehuset]]. Den 24-årige Peter Sabroe overværede begravelsen, og da præsten var færdig med at tale, sprang han op på graven og råbte: ''"Soldater! Glem ikke de Bødler, der pinte den Døde!"''<ref>Sven Sabroe, Min mærkelige far – Bogen om Peter Sabroe, Stig Vendelkærs Forlag 1967</ref> Sabroes anklage var rettet mod soldatens overordnede, og samme anklage gav Sabroe udtryk for i en avisartikel i [[Demokraten]] den 10. november 1891. Aktionen kostede Sabroe 14 dage på vand og brød for at have krænket gravens fred. | I november 1891 blev en ung soldat dræbt under en stroppetur i [[Ridehuset]]. Den 24-årige Peter Sabroe overværede begravelsen, og da præsten var færdig med at tale, sprang han op på graven og råbte: ''"Soldater! Glem ikke de Bødler, der pinte den Døde!"''<ref>Sven Sabroe, Min mærkelige far – Bogen om Peter Sabroe, Stig Vendelkærs Forlag 1967</ref> Sabroes anklage var rettet mod soldatens overordnede, og samme anklage gav Sabroe udtryk for i en avisartikel i [[Demokraten]] den 10. november 1891. Aktionen kostede Sabroe 14 dage på vand og brød for at have krænket gravens fred. | ||
Syv år senere kom Sabroe på barrikaderne igen. Natten til juleaftensdag 1898 døde fem børn af røgforgiftning i [[Skejby]]. Børnenes forældre, røgter Svendsen og hustru, havde været på den lokale herregård for at malke, mens der var udbrudt brand i deres hjem. Også denne episode fulgte Sabroe gennem avisartikler og fik dermed sat fokus på forældre, der var så fattige, at de måtte forlade deres børn om natten for at tjene lidt småpenge. Sabroe fik samlet omkring | Syv år senere kom Sabroe på barrikaderne igen. Natten til juleaftensdag 1898 døde fem børn af røgforgiftning i [[Skejby]]. Børnenes forældre, røgter Svendsen og hustru, havde været på den lokale herregård for at malke, mens der var udbrudt brand i deres hjem. Også denne episode fulgte Sabroe gennem avisartikler og fik dermed sat fokus på forældre, der var så fattige, at de måtte forlade deres børn om natten for at tjene lidt småpenge. Sabroe fik samlet omkring 2.000 arbejdere, som i sørgetog med røde faner drog ud til børnenes begravelse. | ||
Derudover fik han rejst en sten på børnenes grav med deres navne samt teksten: ''"De fem Søskende døde Juleaftensdag 1898 om Morgenen under en Brand, der opstod, medens Fader og Moder begge var paa Arbejde. Fred være med deres Minde."'' | Derudover fik han rejst en sten på børnenes grav med deres navne samt teksten: ''"De fem Søskende døde Juleaftensdag 1898 om Morgenen under en Brand, der opstod, medens Fader og Moder begge var paa Arbejde. Fred være med deres Minde."'' | ||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
Parret fik fire børn, men havde som regel også plejebørn boende hos sig. Sabroe blev flere gange sagsøgt for bortførelse af børn, som han selv havde fjernet fra dårlige kår. Indimellem tog Sabroe endda udslidte husdyr til sig. Peter Sabroes søn, Povl, har senere udtalt: | Parret fik fire børn, men havde som regel også plejebørn boende hos sig. Sabroe blev flere gange sagsøgt for bortførelse af børn, som han selv havde fjernet fra dårlige kår. Indimellem tog Sabroe endda udslidte husdyr til sig. Peter Sabroes søn, Povl, har senere udtalt: | ||
: ''”Man var som barn ikke rigtig glad ved at følges med ham på gaden. Så han en kusk bruge pisken for stærkt, eller var vognen læsset for tungt, greb han ind og overværede han et opgør mellem en fuld arbejder og hans forpinte kone, var Peter Sabroe løs. Så man håbede inderligt, | : ''”Man var som barn ikke rigtig glad ved at følges med ham på gaden. Så han en kusk bruge pisken for stærkt, eller var vognen læsset for tungt, greb han ind, og overværede han et opgør mellem en fuld arbejder og hans forpinte kone, var Peter Sabroe løs. Så man håbede inderligt, når man var ude at spadsere med ham, at folk ville opføre sig ordentligt den dag.”<ref>Sven Sabroe, Min mærkelige far – Bogen om Peter Sabroe, Stig Vendelkærs Forlag 1967</ref> | ||
=== Journalisten Sabroe === | === Journalisten Sabroe === | ||
Som 14-årig tog Peter Sabroe til København, hvor han kom i skomagerlære. I København blev Sabroe tiltrukket af den socialistiske bevægelse, og efter at have deltaget i en skomagerstrejke blev han bortvist fra sin læreplads. I stedet kom han i lære som hattemager, og 18 år gammel blev han tilknyttet [[Demokraten]] i Aarhus, som han sendte | Som 14-årig tog Peter Sabroe til København, hvor han kom i skomagerlære. I København blev Sabroe tiltrukket af den socialistiske bevægelse, og efter at have deltaget i en skomagerstrejke blev han bortvist fra sin læreplads. I stedet kom han i lære som hattemager, og 18 år gammel blev han tilknyttet [[Demokraten]] i Aarhus, som han sendte 'Københavnerbreve' til. | ||
I 1887 kom Peter Sabroe tilbage til Jylland. Redaktøren ved Demokraten, [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]], fik Sabroe ansat som redaktør ved det nyoprettede underblad, Randers Folkeblad. Året efter flyttede Sabroe tilbage til Aarhus, hvor han blev tilknyttet Demokraten først som journalist og fra 1895 som medredaktør. I 1908 flyttede Sabroe til Kolding, hvor han redigerede partibladet, og fra 1910 blev Sabroe tilknyttet Social-Demokraten i København. | I 1887 kom Peter Sabroe tilbage til Jylland. Redaktøren ved Demokraten, [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]], fik Sabroe ansat som redaktør ved det nyoprettede underblad, Randers Folkeblad. Året efter flyttede Sabroe tilbage til Aarhus, hvor han blev tilknyttet Demokraten først som journalist og fra 1895 som medredaktør. I 1908 flyttede Sabroe til Kolding, hvor han redigerede partibladet, og fra 1910 blev Sabroe tilknyttet Social-Demokraten i København. | ||
Da Peter Sabroe fik sværere og sværere ved at få sine artikler trykt i Social-Demokraten, startede han i 1910 sig eget blad, | Da Peter Sabroe fik sværere og sværere ved at få sine artikler trykt i Social-Demokraten, startede han i 1910 sig eget blad, '[[Sabroe's Blad]]', der i 1913 skiftede navn til 'Lille Poul'. | ||
Sabroes journalistik var præget af hans dybe sociale indignation. Når han stødte på et emne, der optog hans sind, forfulgte han emnet gennem en lang række artikler, som ofte førte til en større offentlig debat. | Sabroes journalistik var præget af hans dybe sociale indignation. Når han stødte på et emne, der optog hans sind, forfulgte han emnet gennem en lang række artikler, som ofte førte til en større offentlig debat. | ||
| Linje 63: | Linje 63: | ||
Peter Sabroe forlod Socialdemokratiet efter flere uoverensstemmelser og almen utilfredshed i partiet. | Peter Sabroe forlod Socialdemokratiet efter flere uoverensstemmelser og almen utilfredshed i partiet. | ||
"I vinteren 1912–13 var dette forhold blevet så spændt, at såvel rigsdagsgruppe som hovedbestyrelse og kongres i en beslutning indskærpede Peter Sabroe, at han enten måtte bøje sig for gruppens vedtægter og partiets program eller betragte sig som udtrådt". (Fra Dansk Biografisk Leksikon). | |||
=== Sabroes mærkesager === | === Sabroes mærkesager === | ||
| Linje 89: | Linje 89: | ||
=== Død og begravelse === | === Død og begravelse === | ||
[[Fil:Sabroes begravelse 1913.jpg|350px|thumb|right|Omkring 50.000 mennesker deltog ved Peter Sabroes begravelse den 3. august 1913. Her ses folkemængden ved [[Bispetorvet]]. | [[Fil:Sabroes begravelse 1913.jpg|350px|thumb|right|Omkring 50.000 mennesker deltog ved Peter Sabroes begravelse den 3. august 1913. Her ses folkemængden ved [[Bispetorvet]]. <br>Foto: Jørgen Jensen, 1913, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
I juli 1913 var Sabroe på en 14-dages foredragsturné på Fyn og i Jylland. Den 26. juli 1913 fik turnéen en tragisk og brat ende, da Sabroe omkom i en togulykke. Hans tog – nr. 1029 – afsporedes ved Bramming på vej mod Esbjerg, og i alt 15 personer omkom ved ulykken, mens 53 blev kvæstet. Blandt de omkomne var den 46-årige socialdemokrat Peter Sabroe. | I juli 1913 var Sabroe på en 14-dages foredragsturné på Fyn og i Jylland. Den 26. juli 1913 fik turnéen en tragisk og brat ende, da Sabroe omkom i en togulykke. Hans tog – nr. 1029 – afsporedes ved Bramming på vej mod Esbjerg, og i alt 15 personer omkom ved ulykken, mens 53 blev kvæstet. Blandt de omkomne var den 46-årige socialdemokrat Peter Sabroe. | ||
| Linje 101: | Linje 101: | ||
===Sabroe i bybilledet=== | ===Sabroe i bybilledet=== | ||
[[Fil:Sabroe statue 1924.jpg|350px|thumb|right|Statuen af Peter Sabroe på sin oprindelige placering ved hjørnet af [[Park Allé]] og [[Sønder Allé]] - i dag findes statuen på [[Østbanetorvet]]. | [[Fil:Sabroe statue 1924.jpg|350px|thumb|right|Statuen af Peter Sabroe på sin oprindelige placering ved hjørnet af [[Park Allé]] og [[Sønder Allé]] - i dag findes statuen på [[Østbanetorvet]]. <br>Foto: Edvard Monsrud, 1924, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
I dag findes der stadig mindesteder for Peter Sabroe i bybilledet. | I dag findes der stadig mindesteder for Peter Sabroe i bybilledet. | ||