Anonym

Vesterport 1: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
149 bytes tilføjet ,  Tirsdag kl. 09:53
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
Linje 31: Linje 31:
}}
}}
[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg|350px|thumb|right|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> Foto: E. Monsrud, Den Gamle By.]]
[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg|350px|thumb|right|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> Foto: E. Monsrud, Den Gamle By.]]
'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1936. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne|F.D.B. Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]], og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.
'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en femetagers rødstensbygning fra 1936. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne|FDB Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]] og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.


=== Tidligere bebyggelse ===
=== Tidligere bebyggelse ===


I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død gifter enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)]].  
I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)|Jens Lassen]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)|Hans Olesen Huding]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og seks fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død giftede enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)|Nicolai Smeltz]].  


Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)]]. I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 Bagergården til bagermester [[Christen Paulsen Kortsen (1834-1879)]] fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager [[Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938)]]. Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet.
Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)|Christen Christensen Lerche]]. I 1839 frasolgte Lerche de seks nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var seks fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)|Hans Christian Meyer]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25-års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 Bagergården til bagermester [[Christen Paulsen Kortsen (1834-1879)|Christen Paulsen Kortsen]] fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet, indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager [[Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938)|Jens Ludvig Edslev Laursen]]. Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet.


Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (herefter FDB) købte i 1934 Bagergården med henblik på nedrivning og opførsel af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde.
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger købte i 1934 Bagergården med henblik på nedrivning og opførelse af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde.


=== Nedbrydning af Bagergården ===
=== Nedbrydning af Bagergården ===


I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes herunder den flere hundrede år gamle "Bagergården". Bindingsværket og træværket, samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til den "[[Den Gamle By]]" i Aarhus. Den Gamle By stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til "Den Gamle By" var inkluderet i entreprisen.
I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes, herunder den flere hundrede år gamle Bagergården. Bindingsværket og træværket samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til købstadsmuseet [[Den Gamle By]] i Aarhus. Den Gamle By stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til Den Gamle By var inkluderet i entreprisen.


Alle øvrige materialer fra grunden, undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården, forblev entreprenørens ejendom,
Alle øvrige materialer fra grunden - undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården - forblev entreprenørens ejendom, men skulle fjernes fra byggepladsen.
men skulle fjernes fra byggepladsen.


== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
4.199

redigeringer