Skolebakken 17: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Skolebakken 17.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 17. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Skolebakken ca. 1910.jpg|350px|thumb|right|Panoramabillede over Skolebakken og Kystvejen taget fra havnepakhuset Karens Mølle, ca. 1910. Skolebakken 17 ses til venstre for Skt. Olufs Kirkegaard. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling]]

Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

I [[Aarhus Stiftstidende]] fra den 28. marts 1890 kunne man læse om de udgravninger, der blev foretaget i forbindelse med opførelsen af den nye bygning. Avisen belyste, hvordan der i den grund, som blev udgravet på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Skolebakken, blev fundet ''”kranier og menneskeben i stor mængde”''. Det blev forklaret med, at [[Skt. Olufs Kirkegård]] også havde strakt sig over dette terræn, hvor man først holdt op med at begrave i 1813. Avisen beskrev, at det gjorde et uhyggeligt indtryk at se, hvor ofte forbigående standsede ved udgravningen og sparkede til kranierne for at undersøge, hvor meget modstand de kunne klare mod jernbeslået træsko. Avisen efterlyste mere omsorg for de døde, og at man i stedet samlede knoglerne ind og gravede dem ned på kirkegården.

I anden halvdel af 1800-tallet overtog snedkermester R. Christiansen gården på Mejlgade 20, hvor han startede et møbelmagasin. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse om etableringen af det nye møbelmagasin, hvor der fandtes ''”et større Udvalg af saavel fine som ordinaire Meubler, der til billige Priser anbefales til et æret Publikums Opmærksomhed”''. I slutningen af 1800-tallet blev R. Christiansens møbelmagasin på Mejlgade 20 til A. Christiansen og Co’s møbelfabrik. Christiansen ejede hele matrikel 866 og var også ejeren af den bygning, der i 1890 blev opført på den del af grunden, der førte mod kysten, og som senere skulle blive til Skolebakken 17.

Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, [[Moster Mette]], et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Motor-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet.  

Fra 1968 rykkede [[Hotel Windsor]] ind på adressen, og i 1983 åbnede en fiskehandler og restaurant [[Fiskekælderen]] under hotellets bodega. Fiskekælderen flyttede i 1992 til stueetagen og bodegaens gamle lokaler blev nu til en restaurant med navnet [[Fisk & Bøf]].

Pengene til ombygningen kom fra [[Erik Rasmussen]] og [[J. Hasager]], der blandt andet også stod bag finansieringen af [[Ambassadør]] og [[Peter Gift]].  

Den 19. november 1968 fremgik det af Aarhus Stiftstidende, at hotel Windsor nu havde fået en ny bodega ”som i gamle dage”. Avisen understregede, at bodegaen var ''”Centralt beliggende og med en atmosfære, der får alle gæsterne til at føle sig ”hjemme” — en atmosfære, der gør WINDSOR BODEGA til noget helt specielt”''. Næste dag kunne avisen med tilfredshed berette, at lokalet var smukt restaureret, og at stolene var ''”de gode, gamle fra Peter Gift”''. Bodegaen fik senere navnet [[Windsor Pub]].

I 1983 åbnede Aarhus’ første fiskerestaurant [[Fiskekælderen]] under Windsor Pub i kælderen på Skolebakken 17. Her kunne man blandt andet få fransk fiskesuppe, gravad laksekotelet, kammuslinger, torsk en cocotte og vol au vent.  

Af Aarhus Stiftstidende fra den 19. marts 1983 fremgik det, at indehaveren [[Jan Kock Jensen]] selv måtte stå og ryge hjemmerøgede ørreder over køkkengassens stærke varme. Avisens journalist beskrev restauranten med rosende vendinger, idet det indtil da havde været svært ''”at få bid på krogen”'', hvis man havde lyst til fisk i Aarhus-området. Kun friturestegte fiskefileter fremgik af menukortene på de andre restauranter. Journalisten undrede sig over, ''”at det i en by ved havet, hvor fisk i den grad optager sindene, ikke har været til at købe sig til smagsprøver”''. Hidtil havde der kun været en lunken interesse for fisk. Avisen skrev: ''”Indehaveren Fiskekælderen, Jan Kock Jensen, der også er kok, har taget konsekvensen, er sprunget ud på det dybe vand og præsenterer et omfattende, fristende spisekort”''.

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018.