9.515
redigeringer
Vorrevangen: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar. | Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar. | ||
=== Det nye boligområde === | |||
==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ==== | |||
Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]], og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejde ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt indenfor et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hvert parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter. | Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]], og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejde ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt indenfor et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hvert parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter. | ||
| Linje 10: | Linje 14: | ||
I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af 5 boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref> | I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af 5 boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref> | ||
[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejde i 1953 en bebyggelsesplan for Vorrevangen med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. | ==== 50'ernes bebyggelsesplan ==== | ||
[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejde i 1953 en bebyggelsesplan for Vorrevangen med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det at, området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer. | |||
Det område af Vorrevangen, der lå på hjørnet af Vorregårds Allé og Skipper Klements Vej ved rundkørslen på Niels Ebbesens Plads bebyggedes i | Det område af Vorrevangen, der lå på hjørnet af Vorregårds Allé og Skipper Klements Vej ved rundkørslen på Niels Ebbesens Plads bebyggedes i 1957 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Bebyggelsen blev angivet til afd. 22 med navn "Vorrevangen", og blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt i 1955. | ||
Planen for samtlige bebyggelser blev udarbejdet af [[Stadsarkitektens Kontor]], og omfattede også 80 énfamiliehuse af 6 forskellige typer i 1 og 1,5 etage. | Planen for samtlige bebyggelser blev udarbejdet af [[Stadsarkitektens Kontor]], og omfattede også 80 énfamiliehuse af 6 forskellige typer i 1 og 1,5 etage. | ||