9.515
redigeringer
Vorrevangen: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Kvarteret har navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar. | Kvarteret har navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar. | ||
Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]], og nord for [[Nordvestpassagen]] blev udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejde ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt indenfor et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hvert parcel havde en størrelse 600 kvadratmeter. | Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]], og nord for [[Nordvestpassagen]] blev udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejde ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt indenfor et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hvert parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter. | ||
[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejde i 1953 en bebyggelsesplan for Vorrevangen med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. | [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejde i 1953 en bebyggelsesplan for Vorrevangen med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. | ||