Arbejdernes Produktionsforening: Forskelle mellem versioner

Linje 12:

Men træd ind i gården gennem porten i nr. 16-18 og kom indenfor i et sjældent miljø fra industrialismens og arbejderbevægelsens unge dage.

=== ~~Koorporationens~~ højborg ===

=== Kooperationens højborg ===

Det er arbejderbevægelsens fællesbageri og brændselskontor, der har givet denne del af gaden en særlig betydning i byens historie. I 1893 indrettede Socialdemokratiet sit hovedkvarter i [[Studsgade 2-4]]. Partiet havde ellers holdt sine møder rundt omkring i byen på beværtninger og hoteller. Det blev kun til nogle få år for partiet i gaden, men gaden fremstod også på andre måder som arbejderbevægelsens centrum.

Det er arbejderbevægelsens fællesbageri og brændselskontor, der har givet denne del af gaden en særlig betydning i byens historie. I 1893 indrettede [[Socialdemokratiet]] sit hovedkvarter i [[Studsgade 2-4]]. Partiet havde ellers holdt sine møder rundt omkring i byen på beværtninger og hoteller. Det blev kun til nogle få år for partiet i gaden, men gaden fremstod også på andre måder som arbejderbevægelsens centrum.

Arbejdernes Forbrugsforening blev grundlagt i 1884 (to år før Arbejdernes Fællesbageri i København). Brød var en livsfornødenhed, og i 1884 var prisen meget høj. Arbejderbevægelsen på lokalt plan var ved denne tid endnu vævet tæt sammen med Venstrefolk, og de to grupper stod bag foreningen ved dens dannelse. Venstrefolkene trak sig dog ud efterhånden.

Foreningen skiftede i 1906 navn til '''Arbejdernes Produktionsforening'''. Man kunne blive optaget som medlem for 12 kr., prisen for en aktie, som kunne købes på afdrag med 50 øre om måneden. Med tiden blev det de ~~”institutionelle investorer”~~, der dominerede, da man i 1906 gav Arbejdernes Fællesorganisation med underliggende foreninger ret til at købe aktier. I den første bestyrelse finder man blandt andre den navnkundige redaktør [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]].

Foreningen skiftede i 1906 navn til '''Arbejdernes Produktionsforening'''. Man kunne blive optaget som medlem for 12 kr., prisen for en aktie, som kunne købes på afdrag med 50 øre om måneden. Med tiden blev det de 'institutionelle investorer', der dominerede, da man i 1906 gav Arbejdernes Fællesorganisation med underliggende foreninger ret til at købe aktier. I den første bestyrelse finder man blandt andre den navnkundige redaktør [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]].

=== Æltemaskinen blev trukket af heste ===

Linje 42:

I ejendommen boede '''M'''athias '''Th'''oma'''s'''en '''S'''abroe og '''Z'''idsel '''M'''arie '''C'''hristens'''d'''atter '''H'''aar'''b'''ye.

Mathias Thomasen Sabroe blev døbt 8 juni 1707 og begravet 29. august 1760. Han blev gift med Zidsel Marie Christensdatter Hårbye 14. september 1740. Hun blev født marts 1719 og begravet 13. juni 1768.

Mathias Thomasen Sabroe blev døbt den 8. juni 1707 og begravet den 29. august 1760. Han blev gift med Zidsel Marie Christensdatter Hårbye den 14. september 1740. Hun blev født i marts 1719 og begravet den 13. juni 1768.

De fik 11 børn - kun to døtre overlevede forældrene. De blev begge gift udenbys.

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Men træd ind i gården gennem porten i nr. 16-18 og kom indenfor i et sjældent miljø fra industrialismens og arbejderbevægelsens unge dage.
-=== Koorporationens højborg ===
+=== Kooperationens højborg ===
-Det er arbejderbevægelsens fællesbageri og brændselskontor, der har givet denne del af gaden en særlig betydning i byens historie. I 1893 indrettede Socialdemokratiet sit hovedkvarter i [[Studsgade 2-4]]. Partiet havde ellers holdt sine møder rundt omkring i byen på beværtninger og hoteller. Det blev kun til nogle få år for partiet i gaden, men gaden fremstod også på andre måder som arbejderbevægelsens centrum.
+Det er arbejderbevægelsens fællesbageri og brændselskontor, der har givet denne del af gaden en særlig betydning i byens historie. I 1893 indrettede [[Socialdemokratiet]] sit hovedkvarter i [[Studsgade 2-4]]. Partiet havde ellers holdt sine møder rundt omkring i byen på beværtninger og hoteller. Det blev kun til nogle få år for partiet i gaden, men gaden fremstod også på andre måder som arbejderbevægelsens centrum.
 Arbejdernes Forbrugsforening blev grundlagt i 1884 (to år før Arbejdernes Fællesbageri i København). Brød var en livsfornødenhed, og i 1884 var prisen meget høj. Arbejderbevægelsen på lokalt plan var ved denne tid endnu vævet tæt sammen med Venstrefolk, og de to grupper stod bag foreningen ved dens dannelse. Venstrefolkene trak sig dog ud efterhånden.
-Foreningen skiftede i 1906 navn til '''Arbejdernes Produktionsforening'''. Man kunne blive optaget som medlem for 12 kr., prisen for en aktie, som kunne købes på afdrag med 50 øre om måneden. Med tiden blev det de ”institutionelle investorer”, der dominerede, da man i 1906 gav Arbejdernes Fællesorganisation med underliggende foreninger ret til at købe aktier. I den første bestyrelse finder man blandt andre den navnkundige redaktør [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]].
+Foreningen skiftede i 1906 navn til '''Arbejdernes Produktionsforening'''. Man kunne blive optaget som medlem for 12 kr., prisen for en aktie, som kunne købes på afdrag med 50 øre om måneden. Med tiden blev det de 'institutionelle investorer', der dominerede, da man i 1906 gav Arbejdernes Fællesorganisation med underliggende foreninger ret til at købe aktier. I den første bestyrelse finder man blandt andre den navnkundige redaktør [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]].
 === Æltemaskinen blev trukket af heste ===
@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 I ejendommen boede '''M'''athias '''Th'''oma'''s'''en '''S'''abroe og '''Z'''idsel '''M'''arie '''C'''hristens'''d'''atter '''H'''aar'''b'''ye.
-Mathias Thomasen Sabroe blev døbt 8 juni 1707 og begravet 29. august 1760. Han blev gift med Zidsel Marie Christensdatter Hårbye 14. september 1740. Hun blev født marts 1719 og begravet 13. juni 1768.
+Mathias Thomasen Sabroe blev døbt den 8. juni 1707 og begravet den 29. august 1760. Han blev gift med Zidsel Marie Christensdatter Hårbye den 14. september 1740. Hun blev født i marts 1719 og begravet den 13. juni 1768.
 De fik 11 børn - kun to døtre overlevede forældrene. De blev begge gift udenbys.