1.778
redigeringer
Rosenvænget: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Udstykket fra Vibygårds jorde
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
=== Udstykket fra Vibygårds jorde === | === Udstykket fra Vibygårds jorde === | ||
Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra [[Espegård]]s (tidligere Vibygård) jorder. Gården var ejet af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)|Christian Leth Espensen]], og i februar 1896 kunne han annoncere i både [[Århus Stiftstidende]] og [[Demokraten]] med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var [[Viby Sognekommune|Viby Sogneråd]] så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt. | Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra [[Espegård]]s (tidligere Vibygård) jorder. Gården var ejet af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)|Christian Leth Espensen]], og i februar 1896 kunne han annoncere i både [[Århus Stiftstidende]] og [[Demokraten]] med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var [[Viby-Tiset Sognekommune|Viby Sogneråd]] så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt. | ||
Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden. | Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden. | ||
