Graven 18-20: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Graven 18-20''' er en adresse i gaden [[Graven]], der ligger i [[Latinerkvarteret]] i Aarhus Midtby. | '''Graven 18-20''' er en adresse i gaden [[Graven]], der ligger i [[Latinerkvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. | ||
Graven 18-20 har en lang historie bag sig, da grunden blev bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet. Dengang var voldgraven rundt om [[City|Aarhus' byvold]], som Graven har fået sit navn efter, endnu ikke blevet fyldt op, så grunden må have ligget lige op ad den. Placeringen kan måske virke mærkelig, men da man ved arkæologiske udgravninger har fundet to store ovne på grunden, kan årsagen måske et forsøg på at mindske brandfare for det øvrige af byen. Ved at lade en bebyggelse, der tydeligvis rummede ild og varme, ligge lidt uden for byen, kunne en potentiel brand ikke sprede sig lige så nemt, og den kunne måske endda slukkes hurtigere på grund af beliggenheden tæt ved vand. | Graven 18-20 har en lang historie bag sig, da grunden blev bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet. Dengang var voldgraven rundt om [[City|Aarhus' byvold]], som Graven har fået sit navn efter, endnu ikke blevet fyldt op, så grunden må have ligget lige op ad den. Placeringen kan måske virke mærkelig, men da man ved arkæologiske udgravninger har fundet to store ovne på grunden, kan årsagen måske et forsøg på at mindske brandfare for det øvrige af byen. Ved at lade en bebyggelse, der tydeligvis rummede ild og varme, ligge lidt uden for byen, kunne en potentiel brand ikke sprede sig lige så nemt, og den kunne måske endda slukkes hurtigere på grund af beliggenheden tæt ved vand. | ||
===Ejendommens tidlige historie=== | ===Ejendommens tidlige historie=== | ||
Det nuværende hus, der ligger på Graven 18-20, blev formodentlig bygget inde 1761. Dette år byder på den første skriftlige optegnelse over ejendommen og dens indehaver, Søren Zønnichsen Buxlund. Buxlund var en ung urmager og enkemand, der tilsyneladende klarede sig ganske godt. I hvert fald kunne hans økonomi bære | Det nuværende hus, der ligger på Graven 18-20, blev formodentlig bygget inde 1761. Dette år byder på den første skriftlige optegnelse over ejendommen og dens indehaver, [[Søren Zønnichsen Buxlund]]. Buxlund var på dette tidspunkt en ung urmager og enkemand, der tilsyneladende klarede sig ganske godt. I hvert fald kunne hans økonomi bære også at købe huset, der lå på [[Graven 21]], og gøre det til en fribolig for fattige enker, samt til i 1804 at stifte et legat, der kunne hjælpe med at forsørge dem. Buxlund døde året efter, men ''den buxlundske stiftelse'' levede videre længe efter. | ||
Efter Buxlunds død gik Graven 18-20 over til hans svigersøn, Søren Jensen Buchtrup, og datter Christine Buxlund. I 1811 solgte de ejendommen til bødker Otto Sørensen Hoff, som delte adressen i to | Efter Buxlunds død gik Graven 18-20 over til hans svigersøn, [[Søren Jensen Buchtrup]], og datter [[Christine Buxlund]]. I 1811 solgte de ejendommen til bødker [[Otto Sørensen Hoff]], som delte adressen i to. Han bosatte sig selv i den del, der i dag svarer til nr. 20, og solgte den anden del, nr. 18, til værthusmand [[Michel Poulsen Blegind]]. Værthuset, som Blegind startede på matriklen, vedblev at eksistere med skiftende ejere, mens bødkerværkstedet først overgik til en anden bødker ved navn [[Rasmus Fuldues]], hvorefter den blev omdannet til en vognmandsforretning. I de følgende år var der en del udskiftning i beboerne i nr. 18, og omkring 1874 blev værtshuset i nr. 20, der var kommet til at hedde "[[Hotel Frederiksbjerg]]", tilsyneladende nedlagt. | ||
===Fra fattige lejere til små virksomheder=== | ===Fra fattige lejere til små virksomheder=== | ||
Fra 1880'erne var Graven 18-20 hjem til et større antal fattige eller mindre bemidlede familier. Til tider boede der hele 26 personer i matriklens små bygninger, og de havde erhverv som brændehandler, savskærer, sukkerkoger arbejdsmand og arbejderske, | Fra 1880'erne var Graven 18-20 hjem til et større antal fattige eller mindre bemidlede familier. Til tider boede der hele 26 personer i matriklens små bygninger, og de havde erhverv som brændehandler, savskærer, sukkerkoger, arbejdsmand og arbejderske, og der var også en enlig mor til to på fattigdomsforsørgelse. | ||
I 1904 stoppede denne tendens brat, da matriklen blev købt af slagter Emil Andreasen, som indrettede hele grunden kun til forretning og bolig for sin egen familie. Inden for de næste få år flyttede hans ældste børn dog hjemmefra, og der blev plads til en enlig mor, som oprettede et pensionat på adressen, samt en lille familie med fuldmægtig Berthel Sørensen i spidsen. | I 1904 stoppede denne tendens brat, da matriklen blev købt af slagter [[Emil Andreasen]], som indrettede hele grunden kun til forretning og bolig for sin egen familie. Inden for de næste få år flyttede hans ældste børn dog hjemmefra, og der blev plads til to husstande mere; en enlig mor til tre, Hjardemine Jensen, som oprettede et pensionat på adressen, samt en lille familie med fuldmægtig [[Berthel Sørensen]] i spidsen. | ||
I 1907 blev | I 1907 blev Graven 18-20 købt af købmand [[Henrik Edvard Soelberg]], som dog aldrig selv flyttede ind på adressen. I stedet begyndte småerhverv og -værksteder at skyde op på matriklen. Udover pensionatet, som fortsatte, blev der startet både en gørtler, en blikkenslager- og en maskinforretning. Fattigdommen havde dog ikke sluppet sit tag i adressen helt, da mange af de logerende på pensionatet var enten arbejdsløse eller på offentlig understøttelse af den ene eller den anden art. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== |
Versionen fra 30. aug. 2022, 10:30
Graven 18-20 er en adresse i gaden Graven, der ligger i Latinerkvarteret i Aarhus Midtby.
Graven 18-20 har en lang historie bag sig, da grunden blev bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet. Dengang var voldgraven rundt om Aarhus' byvold, som Graven har fået sit navn efter, endnu ikke blevet fyldt op, så grunden må have ligget lige op ad den. Placeringen kan måske virke mærkelig, men da man ved arkæologiske udgravninger har fundet to store ovne på grunden, kan årsagen måske et forsøg på at mindske brandfare for det øvrige af byen. Ved at lade en bebyggelse, der tydeligvis rummede ild og varme, ligge lidt uden for byen, kunne en potentiel brand ikke sprede sig lige så nemt, og den kunne måske endda slukkes hurtigere på grund af beliggenheden tæt ved vand.
Ejendommens tidlige historie
Det nuværende hus, der ligger på Graven 18-20, blev formodentlig bygget inde 1761. Dette år byder på den første skriftlige optegnelse over ejendommen og dens indehaver, Søren Zønnichsen Buxlund. Buxlund var på dette tidspunkt en ung urmager og enkemand, der tilsyneladende klarede sig ganske godt. I hvert fald kunne hans økonomi bære også at købe huset, der lå på Graven 21, og gøre det til en fribolig for fattige enker, samt til i 1804 at stifte et legat, der kunne hjælpe med at forsørge dem. Buxlund døde året efter, men den buxlundske stiftelse levede videre længe efter.
Efter Buxlunds død gik Graven 18-20 over til hans svigersøn, Søren Jensen Buchtrup, og datter Christine Buxlund. I 1811 solgte de ejendommen til bødker Otto Sørensen Hoff, som delte adressen i to. Han bosatte sig selv i den del, der i dag svarer til nr. 20, og solgte den anden del, nr. 18, til værthusmand Michel Poulsen Blegind. Værthuset, som Blegind startede på matriklen, vedblev at eksistere med skiftende ejere, mens bødkerværkstedet først overgik til en anden bødker ved navn Rasmus Fuldues, hvorefter den blev omdannet til en vognmandsforretning. I de følgende år var der en del udskiftning i beboerne i nr. 18, og omkring 1874 blev værtshuset i nr. 20, der var kommet til at hedde "Hotel Frederiksbjerg", tilsyneladende nedlagt.
Fra fattige lejere til små virksomheder
Fra 1880'erne var Graven 18-20 hjem til et større antal fattige eller mindre bemidlede familier. Til tider boede der hele 26 personer i matriklens små bygninger, og de havde erhverv som brændehandler, savskærer, sukkerkoger, arbejdsmand og arbejderske, og der var også en enlig mor til to på fattigdomsforsørgelse.
I 1904 stoppede denne tendens brat, da matriklen blev købt af slagter Emil Andreasen, som indrettede hele grunden kun til forretning og bolig for sin egen familie. Inden for de næste få år flyttede hans ældste børn dog hjemmefra, og der blev plads til to husstande mere; en enlig mor til tre, Hjardemine Jensen, som oprettede et pensionat på adressen, samt en lille familie med fuldmægtig Berthel Sørensen i spidsen.
I 1907 blev Graven 18-20 købt af købmand Henrik Edvard Soelberg, som dog aldrig selv flyttede ind på adressen. I stedet begyndte småerhverv og -værksteder at skyde op på matriklen. Udover pensionatet, som fortsatte, blev der startet både en gørtler, en blikkenslager- og en maskinforretning. Fattigdommen havde dog ikke sluppet sit tag i adressen helt, da mange af de logerende på pensionatet var enten arbejdsløse eller på offentlig understøttelse af den ene eller den anden art.
Litteratur og kilder
- Latinerkvarteret i Aarhus - Et historisk kvarter med mange ansigter. Udarbejdet af Mia Gulvad Jørgensen og Laura Luise Løkke Berg for Dansk Center for Byhistorie og Den Gamle By. Den digitale udgivelsesrække nr. 9, september 2020