Johanne Marie Birgitte Giersing (1896-1944): Forskelle mellem versioner

'''Johanne Marie Birgitte Giersing''', født Syberg - oftest kaldet '''Besse''' - (født den 11. september 1896 i Svanninge, død den 28. juni 1944 i Aarhus) var en dansk kunstmaler og skuespiller med virke i Aarhus.

Hun var datter af kunstmalerne Christian Friedrich "Fritz" Wilhelm Heinrich Syberg og Anna Louise Birgitte Syberg, født Hansen.

Besse Giersing blev født i 1896 som datter af det kendte fynske kunstnerægtepar Syberg. Som ganske ung startede Besse sin kunstneriske karriere som maler, og herigennem mødte hun Poul Henningsen, som hun i en kort periode havde et forhold til. Bruddet mellem de to tog hårdt på den unge Besse, der forsøgte at tage sit eget liv. Hun kom på fode igen, og på Kunstakademiet i København indledte hun et forhold til en af sine undervisere, den 15 år ældre kunstner, Harald Giersing, der var en af modernismens danske bannerførere. De blev gift i 1917.

Såvel anmelderne som det aarhusianske publikum elskede hende. Men Besse Giersing var ikke stærk, hverken i krop eller sjæl. I 1935 blev hun sygemeldt med ''”en høj grad af Nervøsitet”''. Året efter stødte der komplikationer fra tidligere operationer til. Hun vendte dog tilbage til Aarhus Teater i 1937 og var til stadighed blændende på scenen. Her nåede hun i alt at spille 48 roller i løbet af 16 år, og de fleste af dem var krævende hoved- og karakterroller.  

Foruden i Hedda Gabler og andre stykker af Ibsen henrev hun publikum i sin fremstilling af Ophelia i Shakespeares ''Hamlet'', og også Strindbergs stykker passede til hendes talent. Hun var sublim i ''Frøken Julie'', ''Et Drømmespil'' og ''Påske''. Disse ''”åndfulde præstationer (…) må regnes blandt de bedste, der er ydet på Aarhus Teater, (…) som ingen, der så dem, vil kunne glemme”'', skrev overbibliotekar og teaterkender [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i 1950; ''”Når hun skulle fremstille skikkelser, der udløste noget i hendes eget sind, nåede hendes evner fuld udfoldelse, og der var da over hendes spil en betagende intensitet, en poetisk hengivelse af ofte sublim virkning”'' fortsatte han.