Aarhus Politigård: Forskelle mellem versioner

I 1911 fik politiet et hestetrukket salatfad, da der var meget bøvl med at transportere arrestanter mellem politistationen på rådhuset og [[Ting- og Arresthuset|det nye ting- og arresthus]]. I retsplejeloven af 1919 forblev ordenspolitiet kommunalt, men kriminalpolitiet og politimesteren kom sammen med retsvæsenet til at sortere under staten. Derfor blev politimesteren og politikammeret flyttet til ting- og arresthuset med endnu større ulemper for politiets daglige arbejde. For at samle politiet nedsatte byrådet i 1929 en kommission, der foreslog at bygge en politigård bagved ting- og arresthuset på [[Aarhus Kunstbygning|den nuværende Kunsthals]] grund. Da der ikke blev råd til projektet, foreslog [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] leder [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] i 1937 at lave politigård i [[Vester Allé 12|”Smykkeskrinet”]], når Statsbiblioteket flyttede til universitetet. Kommunen mistede imidlertid interessen for projektet, da hele politiet blev gjort til et statsligt rigspoliti i 1938.