Niels Bohrs Vej: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) Oprettede siden med "'''Niels Bohrs Vej''' er en vej, som ligger i Rosenvang, Viby. Vejen ligger mellem Christian X’s Vej og Kastanievej. Navnegruppe af ber..." |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Navnegruppe af berømte opfindere i Rosenvang i Viby. | Navnegruppe af berømte opfindere i Rosenvang i Viby. | ||
Oprindelig navngivet | Oprindelig navngivet Holger Drachmanns Vej i 1913, men i 1940 ændret til Niels Bohrs Vej efter den danske fysiker Niels Henrik David Bohr (1885-1962). Han var født i København. Professor ved Københavns Universitet 1916-1956. Han har helt afgørende udviklet den moderne atomfysik. I 1913 opstillede han to revolutionerende teser: Atomerne kan eksistere i tilstande med veldefineret energi. Atomerne kan gå fra én energitilstand til en lavere energitilstand under udsendelse af stråling. Han forklarede efterfølgende grundstoffernes fysiske og kemiske egenskaber, så de kunne ordnes i det, vi kender som det periodiske system. Bohr modtog i 1922 Nobelprisen i fysik. Senere | ||
Niels Bohrs Vej efter den danske fysiker Niels Henrik David Bohr (1885- | forklarede han nye teorier, som han kaldte kvantemekanikken, komplementaritetsprincippet, væskedråbemodellen, teorier om atomkerners omdannelse ved spaltningsprocesser. Efter 2. verdenskrig forsøgte han forgæves at skabe åbenhed omkring atomenergiens udnyttelse. Han modtog | ||
1962). Han var født i København. Professor ved Københavns Universitet | |||
1916-1956. Han har helt afgørende udviklet den moderne atomfysik. I 1913 | |||
opstillede han to revolutionerende teser: Atomerne kan eksistere i tilstande | |||
med veldefineret energi. Atomerne kan gå fra én energitilstand til en lavere | |||
energitilstand under udsendelse af stråling. Han forklarede efterfølgende | |||
grundstoffernes fysiske og kemiske egenskaber, så de kunne ordnes i det, | |||
vi kender som det periodiske system. | |||
forklarede han nye teorier, som han kaldte kvantemekanikken, komplementaritetsprincippet, | |||
væskedråbemodellen, teorier om atomkerners omdannelse | |||
ved spaltningsprocesser. Efter | |||
forgæves at skabe åbenhed omkring atomenergiens udnyttelse. | |||
Elefantordenen i 1947. | Elefantordenen i 1947. | ||