Arbejdernes Roklub Aarhus (ARA): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 41: Linje 41:
==Arbejdernes Roklub Aarhus (ARA) på AarhusArkivet==
==Arbejdernes Roklub Aarhus (ARA) på AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=150481 Arbejdernes Roklub Aarhus]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=150481 Arbejdernes Roklub Aarhus]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Roklubben+ARA Roklubben ARA]}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==

Versionen fra 5. nov. 2021, 14:20

Arbejdernes Roklub Aarhus (ARA) er en af flere roklubber i Aarhus Fiskerihavn og blev stiftet den 4. maj 1937. De andre klubber er den borgerlige Aarhus Roklub (1886-) og Aarhus Studenter Roklub (ASR) (1942-). Initiativtagerne til oprettelsen af Arbejdernes Roklub Aarhus var Holger Lustrup, formand for Dansk Arbejder Idrætsforbunds Jyllandskreds, og brandmand Hans Larsen. I 1952 ændrede klubben det officielle navn til "Roklubben ARA" som en markering af, at roning er for alle.

Klubben havde fra begyndelsen hold for både herrer og damer. Fra slutningen af 1950'erne kom også ungdomshold til. Ved stiftelsen i 1937 havde klubben 17 medlemmer og to både, "Jyde" og "Viking".


Klubhus, emblem, nåle og medlemsblad

Hans Larsen blev klubbens første formand, og var hovedkraften bag opførelsen af klubhuset på Fiskerivej 5. Herfra var der direkte adgang til Aarhusbugten. Huset stod færdigt i løbet af stiftelsesåret 1937, og den hvide og grønne bygning er stadig i brug i dag. Fra 1943 blev der også installeret en afdeling ved Brabrand Sø. Den blev siden optaget i et fælles anlæg for de forskellige aarhusianske roklubber, Brabrand Rostadion, der blev indviet 1952.

Klubemblemet blev på et medlemsmøde den 28. september 1937 bestemt til at have hvid bund med grøn kant og navnet "ARA". Det blev på et møde den 5. december 1940 ændret til det nuværende grønne og hvide. Klubdragten blev oprindelig bestemt til at være helt i hvidt med en hvid sixpence til, men inden første standerhejsning i 1938 blev den ændret til blå bukser med grøn kant og hvid trøje.

I 1939 indførte klubben kilometernåle formet som årer. Disse blev overrakt, når medlemmerne havde roet en vis distance. Herrerne skulle ro 1.500 km for at opnå en guldnål, 1.200 km for sølv og 800 km for bronze. Damernes distancer er ikke kendte.

I 1946 udgav klubben sit første blad "Ro", der udkom til og med 1948. I 1955 udsendte man et nyt klubblad under navnet "ARA-Nyt". Bladet udkommer stadig i dag. Klubben udgiver også "Kanin-Nyt" henvendt til nye medlemmer, som kaldes "kaniner".


Konkurrencedeltagelse

I 1938 stillede et hold fra ARA for første gang op i kaproningskonkurrence. Det blev dog ikke til en placering ved løbet i Silkeborg. I 1948 lykkedes det for en herre letvægtsfirer at hive det første Danmarksmesterskab hjem til klubben på Sorø Sø.

Klubben var første gang repræsenteret ved langdistancekonkurrence i 1968. Det var ved stævnet Lille Bælts Blå Bånd. Året efter i 1969 roede herreholdet sig til en førsteplads ved samme stævne. I 1973 arrangeredes for første gang Århus Bugtens Røde Rose. Her vandt ARA's herrehold.


Oversigt over klubbens formænd

  • Brandmand Hans larsen 1937-1948
  • Fuldmægtig Magnus Jensen 1948-1952
  • Elektriker Knud Erik Petersen 1952-1954
  • Bogholder Verner Christensen 1954-1958
  • Tømrer Hans Peter Juul 1958-1961
  • Politibetjent Henning Poulsen 1961-1964
  • Maskinarbejder Jørgen Tvermose 1964-1969
  • Maskinarbejder Palle Vangsø 1969-1973
  • Tømrer Poul Henning Jensen 1973-1977
  • Montør Jørgen Wedel Jensen 1977-1978
  • Portør Lars Madsen 1978-87
  • John Høck 1987-1989
  • Ingen formand 1989-1990
  • Bjørn Bisgaard 1990-

Arbejdernes Roklub Aarhus (ARA) på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Arbejdernes Roklub Aarhus

Litteratur og kilder

ARA's jubilæumsskrifter:

  • Roklubben ARA gennem 25 år... (1962)
  • Roklubben ARA 1937-1987 (1987)
  • ARA. Roklubben ARA 1937-2012 (2012)

Roklubben ARA's hjemmeside http://www.roklubbenara.dk/wp/