Testrup: Forskelle mellem versioner

Den gamle landsby bestod af 7 gårde og nogle få huse. For flere af ejendommenes vedkommende er placeringen usikker. To af gårdene synes fra gammel tid at have ligget uden for den benyttede nordlige bygrænse og en lå umiddelbart nord for højskolen. De resterende 4 dannede to tvillinggårdkomplekser, et østligt og et vestligt, syd for Testrupvej. Der var således tale om et vidtmasket møn­ster uden klar form. Mellem midten af 1800-tallet og 1875 skete store ændringer. Samtlige gårde med undtagelse af den vestlige af de to nord for bygrænsen (matr. nr. 7, nuværende Nedergård) blev flyttet, men kun for tos vedkommende (matr. nr. 2, nuværende Søndergård, og matr. nr. 5, Dalsgård) var der tale om egentlig udflytning. For så vidt angår husmændene var udflytningen relativt større, hvad der skal ses i sammenhæng med, at deres lodder lå fjernt fra byen.  

Blev oprettet på privat initiativ. Jens Nørregaard, der var lærer ved Blågårds Seminarium, meldte sig som den, der kunne oprette højskolen og opførte bygningerne for egne penge. Højskolen blev indviet 1.11.1866.

[[Fil:8005--Testrup.jpg|350px|thumb|right|Testrup Højskole, som blev grundlagt i 1866, anes til højre i billedet. Adressen er Testrupvej 110, Testrup. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]

Jens Nørregaard havde som ung gået i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst i årene 1839-1872, og han kom i Grundtvigs hjem. I 1861 blev Nørregaard cand. theol. og fik året efter accessit for en teologisk prisopgave. Han deltog som frivillig i krigen i 1864 og kæmpede på Dybbøl. Nederlaget fødte i ham et behov for at medvirke til folkets genrejsning. På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie, og han blev i 1904 valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet Mårslet Kirke. Han var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913 og han blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på Mårslet Kirkegård.

[[Fil:Testrup.jpg|thumb|right|350px|Testrupvej 117, Testrup, beboelseshus set fra nordøst. Huset er den nu nedlagte smedje. Oprindeligt var der beboelse mod vest og smedje mod øst, men fra omkring 1. verdenskrig udelukkende beboelse, da der blev opført smedjeværksted bag huset. Bygningen til venstre er et tidligere karetmagerværksted. Fotograf: Toben Pallesen Jensen, 1974.]]

Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt om i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i 4 generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne.

Der var sidst i 1700-tallet smedje i bygningen Testrupvej 117, den blev i 1861 solgt af landsbysmeden Jens Sørensen til 7 gårdmænd for 400 daler. Smedjen brændte i 1895. Smedehuset blev genopført, og de syv gårdmænd udlejede smedjen for til sidst at sælge den til smed Niels Anton Nielsen. Han lod i 1918 opføre et selvstændigt hus til smedjen og ændrede smedjen til beboelse for sin store familie; samtidig blev der lagt elektricitet ind. Ved hans død i 1957 blev huset købt til aftægthus.

Hans Møller, udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening: ''Mårslet...her hvor vi bor''.