Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier: Forskelle mellem versioner

Linje 59: Linje 59:
|-
|-
|Erhvervsbygninger||Håndværks- og industrivirksomheder samt engroshandel. I begyndelsen af 1700-tallet stod de små håndværkserhverv for fremstillingen af varer i byen. I løbet af 1700-tallet og frem til 1870 ændrede dette mønster sig. Maskinkraft og tidlig industri begyndte at vinde indpas, hvilket ændrede produktionsformen og skabte en større konkurrence med de små håndværkserhverv, der mange steder blev udkonkurreret af de nye industrivirksomheder.  
|Erhvervsbygninger||Håndværks- og industrivirksomheder samt engroshandel. I begyndelsen af 1700-tallet stod de små håndværkserhverv for fremstillingen af varer i byen. I løbet af 1700-tallet og frem til 1870 ændrede dette mønster sig. Maskinkraft og tidlig industri begyndte at vinde indpas, hvilket ændrede produktionsformen og skabte en større konkurrence med de små håndværkserhverv, der mange steder blev udkonkurreret af de nye industrivirksomheder.  
Før industrialiseringen lå bolig og arbejdsplads for det meste på samme matrikel, men i takt med, at massefremstillingen skabte nye krav til produktion, og det blev realistisk at før nye idealer om byplanlægning ud i livet, blev private hjem i højere grad separeret fra håndværks-og fabriksarbejdet. De små industrier rykkede ud af bymidten, og der opstod større fabrikker og industriområder. Etableringen af [[Sydhavnen]] i begyndelsen af 1900-tallet betød blandt andet, at flere industrielle virksomheder og erhverv rykkede ud på den nyopførte del af havnen.  
Før industrialiseringen lå bolig og arbejdsplads for det meste på samme matrikel, men i takt med, at massefremstillingen skabte nye krav til produktion, og det blev realistisk at før nye idealer om byplanlægning ud i livet, blev private hjem i højere grad separeret fra håndværks-og fabriksarbejdet. De små industrier rykkede ud af bymidten, og der opstod større fabrikker og industriområder. Etableringen af [[Sydhavnen]] i begyndelsen af 1900-tallet betød blandt andet, at flere industrielle virksomheder og erhverv rykkede ud på den nyopførte del af havnen. I bymidten blev der til gengæld opført kontor-og administrationsbygninger. 
|-
|-
| Butikker|| De første detailforretninger kom frem i slutningen af 1700-tallet og steg for alvor i antal i løbet af anden halvdel af 1800-tallet. De fandtes i begyndelsen side om side med købmandsgårdenes blandede kramboder, som tidligere havde domineret bybilledet. Derudover blev der solgt varer på de ugentlige torvedage, der oprindeligt blev holdt på [[Lille Torv]] og [[Immervad]], men senere flyttede til [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv|Sankt Clemens Torv]]. Fra 1830’erne kom flere detail- og specialforretninger til, hvilket betød, at kramboderne forsvandt. Omkring 1870 kom der en stigende efterspørgsel på eksportvarer i form af blandt andet korn, smør og kvæg. Derudover tog forbruget af importerede råvarer og maskiner i industrien og landbruget til. Mange af byens købmænd kunne få større fortjeneste på engroshandel og opgav dermed detailhandel. Det gav plads til, at de resterende købmænd i endnu højere grad kunne specialisere deres detailforretninger, blandt andet i handlen med levnedsmidler og i manufakturvarer, og ved århundredeskiftet var detailbutikkerne i stor vækst.  
| Butikker|| De første detailforretninger kom frem i slutningen af 1700-tallet og steg for alvor i antal i løbet af anden halvdel af 1800-tallet. De fandtes i begyndelsen side om side med købmandsgårdenes blandede kramboder, som tidligere havde domineret bybilledet. Derudover blev der solgt varer på de ugentlige torvedage, der oprindeligt blev holdt på [[Lille Torv]] og [[Immervad]], men senere flyttede til [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv|Sankt Clemens Torv]]. Fra 1830’erne kom flere detail- og specialforretninger til, hvilket betød, at kramboderne forsvandt. Omkring 1870 kom der en stigende efterspørgsel på eksportvarer i form af blandt andet korn, smør og kvæg. Derudover tog forbruget af importerede råvarer og maskiner i industrien og landbruget til. Mange af byens købmænd kunne få større fortjeneste på engroshandel og opgav dermed detailhandel. Det gav plads til, at de resterende købmænd i endnu højere grad kunne specialisere deres detailforretninger, blandt andet i handlen med levnedsmidler og i manufakturvarer, og ved århundredeskiftet var detailbutikkerne i stor vækst.  
4.790

redigeringer