Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier: Forskelle mellem versioner

Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier (vis kildekode)

Versionen fra 23. aug. 2021, 14:02

2 bytes fjernet , 23. august 2021

→‎Bygningshistorisk kategori

Laura B.

4.790

redigeringer

@@ Linje 109: / Linje 109: @@
 |Tømmerpladser|| Byens tømmerpladser lå ofte i forbindelse med byens håndværkserhverv og industri. På pladserne kunne tømmeret opbevares og forarbejdes. I slutningen af 1800-tallet lå der tømmerpladser ud til [[Vesterbro Torv]]. De var blevet etableret her, fordi [[Aarhus Damp-, Save- og Høvleværk]] og [[Aarhus Trælasthandel A/S]] havde deres lokaler på hjørnet ved [[Vester Allé]] og [[Vesterbrogade]]. Da [[Aarhus Trælasthandel]] flyttede ud til Silkeborgvej/Viborgvej i 1927-28, blev tømmerpladserne bebygget med boliger.
 |-
-|Havneplads|| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle i, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], der allerede i 1905 begyndte at flytte fabrikken og dets pakhuse ned på Sydhavnen.
+|Havneplads|| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle i, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]]  .
 |}