Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-): Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede- og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet. | Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede- og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet. | ||
[[Fil:Smedenes fest i Aarhus-Hallen.jpg|thumbnail|Smedenes fest i Aarhus-Hallen Skt. Knuds Torv 3 11. november 1938. Foto: Børge Venge]] | [[Fil:Smedenes fest i Aarhus-Hallen.jpg|thumbnail|Smedenes fest i Aarhus-Hallen, Skt. Knuds Torv 3, den 11. november 1938. <br>Foto: Børge Venge]] | ||
===Smedenes mange adresser i Aarhus=== | ===Smedenes mange adresser i Aarhus=== | ||
I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist | I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist - hvis ikke fuldstændigt - sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet 'Stiftelsen, Afdeling II'. I 1973 rykkede foreningen til [[Mejlgade 95]], der blev kaldt 'Smedehuset'. | ||
===Frichs og Centralværkstedets klubber=== | ===Frichs og Centralværkstedets klubber=== | ||
Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Frichs ]] og [[Centralværkstedet|Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg. | Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Frichs ]] og [[Centralværkstedet|Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber, efterhånden som medarbejdertallet steg. | ||
===Flere forbund fusionerer=== | ===Flere forbund fusionerer=== | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
===Dansk Metal (1995-)=== | ===Dansk Metal (1995-)=== | ||
De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og ca. 1995 til Dansk Metal. | De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og i ca. 1995 til Dansk Metal. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||