Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen): Forskelle mellem versioner
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") |
mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg| | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.157208,10.211456~[[Skæring Strandkro]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=17 | |||
|center=56.157208,10.211456 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|350px|thumb|right|Aarhus gamle rådhus ved hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade.]] | |||
'''Det tredje rådhus''' på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] blev opført i årerne 1856-1857 efter tegning af arkitekt og kgl. bygningsinspektør C.G.F. Thielemann. Oprindeligt var det tænkt, at bygningen skulle fungere både som rådhus, domhus og arresthus. Tidspunktet for rådhusets opførelse faldt imidlertid tæt sammen med det tidspunkt, hvor byen for alvor begyndte at vokse. Det betød, at allerede få år efter rådhuset stod færdigt, var det egentlig for lille til at rumme en omfangsrig kommunal administration, som en by i voldsom udvikling kræver. Den offentlige forvaltning der egentlig burde have til huse på rådhuset begyndte på grund af pladsmangel derfor også langsomt at sprede sig til de omkringliggende bygninger. Dette var dog absolut ikke en holdbar løsning i længden, og i løbet af 1930erne erkendte man, at den eneste ordentlige løsning var at bygge et nyt rådhus. | '''Det tredje rådhus''' på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] blev opført i årerne 1856-1857 efter tegning af arkitekt og kgl. bygningsinspektør C.G.F. Thielemann. Oprindeligt var det tænkt, at bygningen skulle fungere både som rådhus, domhus og arresthus. Tidspunktet for rådhusets opførelse faldt imidlertid tæt sammen med det tidspunkt, hvor byen for alvor begyndte at vokse. Det betød, at allerede få år efter rådhuset stod færdigt, var det egentlig for lille til at rumme en omfangsrig kommunal administration, som en by i voldsom udvikling kræver. Den offentlige forvaltning der egentlig burde have til huse på rådhuset begyndte på grund af pladsmangel derfor også langsomt at sprede sig til de omkringliggende bygninger. Dette var dog absolut ikke en holdbar løsning i længden, og i løbet af 1930erne erkendte man, at den eneste ordentlige løsning var at bygge et nyt rådhus. | ||
| Linje 14: | Linje 23: | ||
[[Kategori:Kommunal forvaltning]] | [[Kategori:Kommunal forvaltning]] | ||
[[Kategori:Arkitektur]] | [[Kategori:Arkitektur]] | ||
Versionen fra 18. nov. 2020, 14:39
_1907.jpg)
Det tredje rådhus på hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade blev opført i årerne 1856-1857 efter tegning af arkitekt og kgl. bygningsinspektør C.G.F. Thielemann. Oprindeligt var det tænkt, at bygningen skulle fungere både som rådhus, domhus og arresthus. Tidspunktet for rådhusets opførelse faldt imidlertid tæt sammen med det tidspunkt, hvor byen for alvor begyndte at vokse. Det betød, at allerede få år efter rådhuset stod færdigt, var det egentlig for lille til at rumme en omfangsrig kommunal administration, som en by i voldsom udvikling kræver. Den offentlige forvaltning der egentlig burde have til huse på rådhuset begyndte på grund af pladsmangel derfor også langsomt at sprede sig til de omkringliggende bygninger. Dette var dog absolut ikke en holdbar løsning i længden, og i løbet af 1930erne erkendte man, at den eneste ordentlige løsning var at bygge et nyt rådhus.
Efter at den kommunale administration i 1941 var flyttet til den nye rådhusbygning i Park Allé, blev det gamle rådhus overgivet til politietaten, og fungerede i perioden 1941-1984 som byens politistation. Siden da, og frem til i dag, har bygningen huset Kvindemuseet og Besættelsesmuseet og de aktiviteter, der har knyttet sig hertil.
Se også
- Det første og andet rådhus Aarhus Rådhus (Store Torv)
- Det fjerde rådhus Aarhus Rådhus
Litteratur og kilder
- Henrik Fode: Byens hus. Århus : Erhvervsarkivet, 1991. s. 9-11 bestil materiale
