Åbyhøj: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
No edit summary
Linje 30: Linje 30:
*[[Åby]]
*[[Åby]]
*[[Åby#Åby Kirke|Åby kirke]]
*[[Åby#Åby Kirke|Åby kirke]]
== Åbyhøj på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=%C3%85byh%C3%B8j Åbyhøj]}}


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
Linje 39: Linje 42:
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Kirker]]
==Noter==
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156187 longitude=10.172052>
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.172052, 56.156187] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "marker",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>
<!-- koordinaterne er på bakke Allé 1 -->

Versionen fra 22. nov. 2021, 15:51

Åbyhøj er en bydel og forstad til Århus. Den hører under Åby sogn, og tidligere også Åby Kommune. Byen og området har eget postnummer 8230.

Bydelen begyndte at vokse frem i slutningen af 1880'erne. Området blev i begyndelsen benævnt Valby, men på sognerådsmødet den 25. september 1902 blev det vedtaget at ændre navnet til Aabyhøj.

Grosserer Just Ludvig Homann, der i nogle år drev kolonialforretning i Klostergade 20-22 i Århus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu Bakke Allé 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte af udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.

Butikslivet

I starten af 1900-tallet voksede butikslivet voldsomt i Gl. Aaby og Åbyhøj. I 1940'erne var der over 100 butikker til at betjene knap 8000 borgere.

Der var en kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder,2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning,5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.

Virksomheder

I årene op til 1940'erne havde byen en del virksomheder, hvoraf nogle var ganske betydende for beskæftigelsen i kommunen. Nævnes kan: teglværk, lervarefabrik, rørvævsabrik og mange gartnerier.

Herudover: Danish Machine Company . Aabyhøj Jernstøberi . Aarhus Jernstøberi . Blikvarefabrikken . Møbelfabrikken Sirius . Rammefabrikken Jyden . Aabyhøj Møbelfabrik . Niels Simonsens Møbelfabrik . Aabyhøj Cementstøberi . Konvolutfabrikken Royal . Jyko krydderifabrik . Elbcolit-Fabrikken isoleringsmåtter . Vituna fiskeskind og pelsberederi . Brødrene Eskildsens Listefabrik . Frichs Fabrikker.

Åbyhøj kirke

Åbyhøj kirke på Silkeborgvej er opført i 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet erhvervede til formålet i 1924. Kirken hører under Åby sogn. Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. Skatt Hoffmeyer, sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand Offer Ingvard Offersen.

Kirken er tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og er i sine grundtræk beslægtet med kirken i Løgumkloster. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, hveraf var 25.000 kroner indsamlet af beboerne i byen.

Kirken længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser

Åbyhøj kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat, faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.

Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel, samt nye korvinduer med sollyset som motiv.

Læs mere om

Åbyhøj på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Åbyhøj

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Niels Løgager Nielsen og overført fra Århus Leksikon
  • August F. Schmidt: Aaby Sogns Historie I-II. 1941-1943
  • J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. 1963
  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008/2016. Hjemmesiden lundskov.dk - Det gamle Aarhus (link juni 2018)