Mårslet: Forskelle mellem versioner
SBC (diskussion | bidrag) |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
3. Laurits Mikkelsen. | 3. Laurits Mikkelsen. | ||
Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede hér indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77. | Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede hér indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77. | ||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | |||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | |||
==== Klassificering: ==== | |||
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]]. | |||
==== Geografi og bevoksning: ==== | |||
==== Bygninger og erhverv: ==== | |||
==== Vejnet: ==== | |||
{| class="wikitable" | |||
|- | |||
| År || 1974 | |||
|- | |||
| Indbyggertal || | |||
|- | |||
| Antal bygninger || | |||
|- | |||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | |||
|- | |||
| Særkende for landsbyen || | |||
|} | |||
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | |||
=== Henvisninger === | === Henvisninger === | ||
| Linje 46: | Linje 80: | ||
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964. | * J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964. | ||
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | |||
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2253-2282.pdf Danmarks Kirker] | * [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2253-2282.pdf Danmarks Kirker] | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
Versionen fra 15. jan. 2019, 10:49
Mårslet er en forstad til Aarhus, som ligger syd for byen.
Mårslet var tidligere en landsby, hvilket blandt andet kan ses af Mårslet Kirke som stammer fra 1200-tallet. Byen udviklede sig da den blev en stationsby på Odderbanen som blev oprettet i 1884. I 1960’erne begyndte Mårslet at udviklede sig med en række villakvarterer.
Mårslet Kommune udgjordes af Mårslet Sogn indtil kommunesammenlægningen med Aarhus Kommune i 1970.
Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1801 | 578 |
| 1850 | 817 |
| 1901 | 1298 |
| 1930 | 1479 |
| 1955 | 1251 |
| 1960 | 1285 |
| 2015 | 5643 |
Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966
Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole. 1. Christen Lauritsen. Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV´s kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603. 2. Mikkel Nielsen. Magister og afsat i perioden den 8(8 og 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende exorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe. 3. Laurits Mikkelsen. Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede hér indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Geografi og bevoksning:
Bygninger og erhverv:
Vejnet:
| År | 1974 |
| Indbyggertal | |
| Antal bygninger | |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | |
| Særkende for landsbyen |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Henvisninger
- Artikel om Mårslet på Den Store Danske
- Wikipedia-artikel om Mårslet
- Mårslet Skole
- Moesgård
- Vilhelmsborg
Litteratur og kilder
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
