3.652
redigeringer
| No edit summary | Mns (diskussion | bidrag)  mNo edit summary | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
| Den Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "schalburtage". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på Finderupvej havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af krigstidens materialemangel, og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Århus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Århus opgivet. | Den Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "schalburtage". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på Finderupvej havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af krigstidens materialemangel, og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Århus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Århus opgivet. | ||
| ==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | |||
| *Christian Stub-Jørgensen, Århus Sporveje 1904-1954: Med sporvogn og trambus gennem et halvt århundrede, Århus 1954 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08143218 Bestil materiale] | *Christian Stub-Jørgensen, Århus Sporveje 1904-1954: Med sporvogn og trambus gennem et halvt århundrede, Århus 1954 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08143218 Bestil materiale] | ||
| *Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen, Århus Sporveje, Århus 1971 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08024804 Bestil materiale] | *Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen, Århus Sporveje, Århus 1971 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08024804 Bestil materiale] | ||
redigeringer