5.862
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet|Bispetorv]] og omkringliggende gader. | En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet|Bispetorv]] og omkringliggende gader. | ||
Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen|Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes. | Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes. | ||
Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner. | Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner. |
redigeringer