Jens Jensen (1894-1961): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
Linje 36: | Linje 36: | ||
*Mælkeudvalget for Stor-Århus 1946-61 | *Mælkeudvalget for Stor-Århus 1946-61 | ||
*Repræsentantskabet for [[Jysk teknologisk institution|Jydsk teknologisk Institut]] 1949-61, [[Havneudvalget]] 1950-58 | *Repræsentantskabet for [[Jysk teknologisk institution|Jydsk teknologisk Institut]] 1949-61, [[Havneudvalget]] 1950-58 | ||
*Udvalget for de [[Aarhus_Kommunale_Værker | *Udvalget for de [[Aarhus_Kommunale_Værker]] 1950-51, formand 1954-61 | ||
*Repræsentantskabet og bestyrelsen for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-61 | *Repræsentantskabet og bestyrelsen for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-61 | ||
*Bestyrelsen for fonden for lærlingeuddannelser i begyndelsen af 1950'erne, herudover maskinsynsmand 1949-61 | *Bestyrelsen for fonden for lærlingeuddannelser i begyndelsen af 1950'erne, herudover maskinsynsmand 1949-61 |
Versionen fra 18. sep. 2018, 07:49
Maskinarbejder og senere maskinsynsmand Jens Jensen, medlem af Aarhus Byråd 5. maj 1943 - 26. januar 1961 for Socialdemokratiet.
Født i Silkeborg d. 6.juli 1894 og død i Aarhus 26. januar 1961. Forældre: Væver Anton Jensen og Hustru Petrea. Gift 23. november 1918 i Aarhus med Lovise Josefine Kaimer, født 29. juni 1896 i Aarhus, datter af oliearbejder Harald Kaimer og hustru Othine.
Karriere
Jensen kom til Aarhus omkring århundredeskiftet og stod i lære hos Frichs i Aarhus fra 1908 og til 1913, efter at han havde afsluttet sin skolegang i Valdemarsgades Skole. I den forbindelse valgte han at blive medlem at lærlingeklubben, og kort tid efter blev han næstformand for klubben. Efter sin læretid arbejde han i en periode for sin læremester, derefter skulle han aftjene sin værnepligt. Efter værnepligten var aftjent arbejde Jensen lidt på må og få, indtil at han fandt tilbage til Frichs i 1917. Han valgte at derefter at vie sit liv til sine ligemænd, arbejderne.
Politik
Jensen blev fællestillidsmænd for hele afdelingen ved Frichs, hvilket efterfølgende medførte, at han i 1920'erne blev medlem af Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening, han nåede også at være en del af hovedbestyrelsen. I forbindelse med sit virke som fællestillidsmand fik Jensen kælenavnet "Jens Tillid". Samtidigt påtog han sig også mange andre hverv hos Frichs. Han blev skuemester i perioden fra 1940 og til 1959 og fra 1949 til 1961 var han maskinsynsmand.
Kommunalpolitik
Jensens kommunalpolitiske arbejde startede i 1929, da han kom i bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, hvor han sad, indtil kassen blev ophævet i 1933. I 1943 blev han valgt ind i byrådet på den socialdemokratiske liste, hvor han også senere blev genvalgt.
Andet foreningsarbejde
Som Idrætsparkens repræsentant kom Jensen i bestyrelsen for Århus Baneklub, hvor han i 1950erne var formand.
Også for Arbejdernes Oplysningsforbund i Århus havde Jensen stor betydning. Han sad i bestyrelsen 1930-59, var en tid næstformand og endelig formand 1954-59. Fra 1944 til 1957 var Jensen medlem af forretningsudvalget for Arbejdernes Fællesorganisation, og i en længere årrække var han bestyrelsesmedlem i Socialdemokratisk Forening for nordre kreds og i Arbejdernes Produktionsforening, senere Fællesbageriet A/S. En beskrivelse af Jensen lød:
Jensen var så ubetinget fagforeningsmanden i den århusianske arbejderbevægelse, selv om hans virke kom til at række vidt også på andre områder.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Udvalget for vandværket 1943-47 formand 1946-47
- Lønudvalget 1943-47 formand 1945-47
- Udvalget for belysningsvæsenet og sporvejene 1943-50, formand 1947-50
- Udvalget for det offentlige slagtehus 1943-50, formand 1946-50
- Repræsentantskabet for Idrætsparken 1943-58,
- Brandkommissionen 1943 -61
- Bestyrelsen for Andelsselskabet Gudenåcentralen 1945- 60
- Bestyrelsen for Teknisk Skole 1945-61
- Sundhedskommissionen 1946-50
- Overepidemikommissionen 1946-50
- Bestyrelsen for Frederiksbjerg Boligselskabet 1946-61
- Mælkeudvalget for Stor-Århus 1946-61
- Repræsentantskabet for Jydsk teknologisk Institut 1949-61, Havneudvalget 1950-58
- Udvalget for de Aarhus_Kommunale_Værker 1950-51, formand 1954-61
- Repræsentantskabet og bestyrelsen for I/S Midtkraft 1950-61
- Bestyrelsen for fonden for lærlingeuddannelser i begyndelsen af 1950'erne, herudover maskinsynsmand 1949-61
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.