Aarhusgård: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Aarhusgård''' var en stor lensmandsbolig, som lå nord for Domkirken, hvor den gamle politistation og Nationalbankens Aarhus-filial | '''Aarhusgård''' var først en bispegård, men blev stor lensmandsbolig, som lå nord for [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], hvor den gamle politistation og [[Nationalbankens Aarhus-filial]] senere kom til at ligge. | ||
Den er formentlig opført i det 14. århundrede. Den menes at have været 45 meter lang og 10 meter bred (73 alen x 16 alen). | |||
Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De | Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De skulle nu bestyre de mange besiddelser som skove, kirker, gårde og hus som bisperne havde samlet. Den første lensmand på Aarhusgaard var en af rigets mægtigste adelsmænd, Peder Ebbesen Galt, rigsråd, herre til Tyrrestrup og Birkelse, lensmand på Lundenæs. Flere konger har jævnligt boet på Aarhusgaard når de var i staden. | ||
[[Havreballegård]], som var en del af det tidligere bispegods, skulle | Aarhusgård blev nu hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove. [[Havreballegård]], som var en del af det tidligere bispegods, skulle som ladegård forsyne Aarhusgård med landbrugsprodukter. | ||
Aarhusgård | ====Ender som kornhus==== | ||
Lensmændene, der var af adelsstand, boede på Aarhusgård, som efterhånden begyndte at forfalde. Så i 1580'erne bød kongen lensmanden om at brugbare materialer fra Aarhusgården - det være sig paneler, vinduer, mursten og tømmer - skulle bruges til at istandsætte Havreballegårds bygninger. | |||
Aarhusgård endte med at blive kornhus for Havreballegård. Fra en synsforretning i 1638 kunne man læse om kornhuset Bisgård (Aarhusgård), at alle fire lofter var styrtet ned, at rug, byg og havre lå i kælderen blandet mellem hinanden sammen med grus og sten<ref>Ølsgaard: Aarhus, s.95</ref>. | |||
De sidste | ====Aarhusgårdens endeligt==== | ||
Da kong Frederik 3. overdrog gods af Aarhusgårds len til [[Marselis slægten|Marselis-slægten]], fulgte Aarhusgård med og kom derved til at høre under baroniet [[Constantinsborg]]. | |||
Det gamle hus blev senere solgt til postmester Vegner, som bruget kælderen til vinoplag og lejede de øverste etager til kornoplag. | |||
De sidste rester af gården blev i 1781 nedbrudt så grundigt, at der ingen spor er efter den, heller ikke fra kældrene eller de tykke grundmure. | |||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
* Bernhardt Jensen, Peder Jensen, ''Marselisborgskovene''. 1974 | * Bernhardt Jensen, Peder Jensen, ''Marselisborgskovene''. 1974 | ||
*J.Ølsgaard: ''Aarhus. Byens Historie og Udvikling''. 1905 | *J.Ølsgaard: ''Aarhus. Byens Historie og Udvikling''. 1905 | ||
* J.P. Trap: Kongeriget Danmark | *J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. 1904 | ||
* J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark, bind VII''. 1926 | |||
==Noter== | ==Noter== | ||
Versionen fra 29. jul. 2018, 22:00
Aarhusgård var først en bispegård, men blev stor lensmandsbolig, som lå nord for Domkirken, hvor den gamle politistation og Nationalbankens Aarhus-filial senere kom til at ligge.
Den er formentlig opført i det 14. århundrede. Den menes at have været 45 meter lang og 10 meter bred (73 alen x 16 alen).
Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De skulle nu bestyre de mange besiddelser som skove, kirker, gårde og hus som bisperne havde samlet. Den første lensmand på Aarhusgaard var en af rigets mægtigste adelsmænd, Peder Ebbesen Galt, rigsråd, herre til Tyrrestrup og Birkelse, lensmand på Lundenæs. Flere konger har jævnligt boet på Aarhusgaard når de var i staden.
Aarhusgård blev nu hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove. Havreballegård, som var en del af det tidligere bispegods, skulle som ladegård forsyne Aarhusgård med landbrugsprodukter.
Ender som kornhus
Lensmændene, der var af adelsstand, boede på Aarhusgård, som efterhånden begyndte at forfalde. Så i 1580'erne bød kongen lensmanden om at brugbare materialer fra Aarhusgården - det være sig paneler, vinduer, mursten og tømmer - skulle bruges til at istandsætte Havreballegårds bygninger.
Aarhusgård endte med at blive kornhus for Havreballegård. Fra en synsforretning i 1638 kunne man læse om kornhuset Bisgård (Aarhusgård), at alle fire lofter var styrtet ned, at rug, byg og havre lå i kælderen blandet mellem hinanden sammen med grus og sten[1].
Aarhusgårdens endeligt
Da kong Frederik 3. overdrog gods af Aarhusgårds len til Marselis-slægten, fulgte Aarhusgård med og kom derved til at høre under baroniet Constantinsborg.
Det gamle hus blev senere solgt til postmester Vegner, som bruget kælderen til vinoplag og lejede de øverste etager til kornoplag.
De sidste rester af gården blev i 1781 nedbrudt så grundigt, at der ingen spor er efter den, heller ikke fra kældrene eller de tykke grundmure.
Kilder og litteratur
- Bernhardt Jensen, Peder Jensen, Marselisborgskovene. 1974
- J.Ølsgaard: Aarhus. Byens Historie og Udvikling. 1905
- J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. 1904
- J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bind VII. 1926
Noter
- ↑ Ølsgaard: Aarhus, s.95
