Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936): Forskelle mellem versioner

Heinrich Erik Martin Dambmann startede i 1880 i lære som fjortenårig, og blev i 1886 udlært som sadelmager inden for sadelmager og tapetsererfaget, og det med en udmærkelse. Herefter havde han en række rejser i indland og udland og etablerede sig efterfølgende som sadelmager i Aarhus i 1892. Samme år blev han gift med Kirstine Marie Pedersen, med hvem han fik fire børn, tre døtre og en søn. Familien boede i [[Ryesgade]] 6, og Dambmanns lædervareforretning, som efterhånden var blevet byens største, flyttede i 1919 ind i Ryesgade 4. Succesen skulle dog vise sig at have begrænsede udsigter. Dambmann havde nemlig en stor kærlighed for velgørenhed, især når det drejede sig om byens fattige. Derfor blev forretningen gradvist perifer i forhold til Dambmanns store arbejde, i byens velgørenhedsorganisationer. I en tid hvor velgørenhed typisk bestod af donationer fra de rige, skilte Dambmann sig kraftigt ud ved hverken at være rig eller fra borgerskabet. Hvor de rige havde råd til at donere penge til velgørenhed, bruge Dambmann i stedet tid og energi til fordel for de trængte.