Rasmus Peter Sabroe (1867-1913): Forskelle mellem versioner
Aadp (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Rasmus Peter Sabroe''' (1867-1913) Redaktør. - Født 23. jan. 1867 i Gødvad sogn, Viborg amt, død 26. juli 1913 ved Bramminge. - Forældre: forpagter Anders Agerup Sa...") |
Aadp (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Rasmus Peter Sabroe (1867-1913).jpg|thumbnail|Rasmus Peter Sabroe]] | |||
'''Rasmus Peter Sabroe''' (1867-1913) | '''Rasmus Peter Sabroe''' (1867-1913) | ||
Versionen fra 26. feb. 2018, 11:34
Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)
Redaktør. - Født 23. jan. 1867 i Gødvad sogn, Viborg amt, død 26. juli 1913 ved Bramminge. - Forældre: forpagter Anders Agerup Sabroe og hustru Mette Marie Rasmussen. - Gift 26. april 1892 i Silkeborg med Thyra Møller, født 16. nov. 1868 i Silkeborg, død 9. juli 1940 i Århus, datter af købmand, kancelliråd Frederik Peter Møller og hustru Aurora Rasmine Nellemann.
Medlem af byrådet 9. jan. 1900-1. okt. 1908. Socialdemokratiet.
Peter Sabroe, der var sønnesøn af borgerrepræsentanten P. Sabroe (se denne), flyttede som barn med forældrene til Århus, hvor han voksede op i fattige kår. Efter sin konfirmation havde han et par lærepladser i København, men vendte snart tilbage til Århus, hvor han ivrigt deltog i det politiske ungdomsarbejde i Socialdemokratiet. I 1887 blev han lokalredaktør af Demokratens Randers-udgave. I 1888 blev han knyttet til Demokraten i Århus som journalist, senere som medredaktør. Efter at S. i aug. 1906 havde startet en pølsefabrik, som han afhændede i 1910, fratrådte han i okt. 1906 sin stilling ved Demokraten, men vendte i 1908 tilbage til pressen som redaktør af det socialdemokratiske blad i Kolding. Fra 1910 til 1913 var han medarbejder ved Social-Demokraten i København. I 1910 startede S. sit eget ugeblad, Sabroes Blad, senere kaldet Lille Poul. Ved folketingsvalgene i 1892 og 1895 var S. opstillet uden at opnå valg. I 1901 blev han valgt i Århus nordre kreds, som han repræsenterede i Folketinget til sin død i 1913. Både som journalist og folketingsmand gjorde S. sig kendt for sine sociale interesser. Det var især børnenes kår, han tog sig af; gennem talrige »affærer« med afsløring af dårlige forhold på f.eks. børnehjem og for tjenestefolk hos private arbejdsgivere blev han landet over frygtet af mange og elsket af endnu flere. I artikler og ved stærkt agitatoriske taler satte han gang i det sociale lovgivningsarbejde, og for en række reformlove havde S. indsats stor indflydelse. - S. blev dræbt ved togulykken ved Bramminge i 1913. S. var medlem af byrådet fra 9. jan. 1900 til 1. okt. 1908, da han flyttede til Kolding. Også i byrådsarbejdet var det den sociale forsorg, der optog ham. Han var således stærkt medvirkende til, at kommunen opførte De gamles Hjem på Kirkegårds vej, ligesom han tog initiativ til opførelsen af Chr. IX's børnehjem. Han var i bestyrelsen for De fattiges kasse og viste megen interesse for arbejdet i udvalget for slagtehuset.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Skolekommissionen 1900-01.
- Sundhedskommissionen 1900-01.
- Bestyrelsen for de fattiges kasse i Frue sogn 1900-02.
- Sygehusudvalget 1900-08.
- Udvalget for alderdomsunderstøttelse 1900-08.
- Udvalget for det offentlige slagtehus 1900-08.
- Udvalget for Riis Skov 1903-04.
- Bestyrelsen for de fattiges kasse i Domsognet 1903-08.
- Repræsentantskabet for Århus Teater 1903-08.
- Århus amts skoleråd 1904-08.
- Bestyrelsen for hjælpekassen 1908-10.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale