Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980): Forskelle mellem versioner
m (Claire W Jensen flyttede siden Christian Carton Valdemar Nielsen til Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980) uden at efterlade en omdirigering) |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Christian Nielsen, Hammerschmidt.jpg|thumb|right|300px|Rådmand Christian C.V. Nielsen]] | [[Fil:Christian Nielsen, Hammerschmidt.jpg|thumb|right|300px|Rådmand Christian C.V. Nielsen]] | ||
'''Christian''' Carton Valdemar '''Nielsen''' | Oliearbejder, senere rådmand '''Christian''' Carton Valdemar '''Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1929-31. marts 1962. Rådmand 1950-1962 for [[Socialdemokratiet]]. | ||
Født 6. juni 1890 i Osted | Født 6. juni 1890 i Osted, Osted sogn, Københavns amt. | ||
Forældre: Parcellist Carl Nielsen og hustru Sofie Sørensen. | |||
Gift 1. gang 31. jan. 1915 i Aarhus med Sidsel Marie Nielsen, født 2. aug. 1890 i Bjergby sogn, Thisted amt, død feb. 1967 i Aarhus. | |||
Gift 2. gang 1. okt. 1938 i Aarhus med Johanne Marie Ehlersen, født 22. marts 1903 i Grædstrup sogn, Skanderborg amt, datter af husmand og arbejdsmand Anders Peter Ehlersen og hustru Nielsine Vangeline Hansen. | |||
Christian Nielsen arbejdede | Christian Nielsen voksede op på landet på Sjælland, gik i en grundtvigsk friskole til 1904 og arbejdede derpå ved landbruget først på hjemegnen, senere ved Grenå, inden han kom til Aarhus. Her var han vognmandskusk 1912-13 og oliearbejder på [[Århus Oliefabrik]] 1913-33. | ||
I 1929 blev | ===Foreningsarbejde og politik=== | ||
Nielsens faglige og politiske interesser udvikledes gennem tillidsmandsarbejde på oliefabrikken. Han var medstifter af Olie- og Sæbeindustriarbejdernes Fagforening i Aarhus i 1919 og næstformand i bestyrelsen 1919-30.I 1921 startedes Nielsens kommunalpolitiske karriere, idet han blev medlem af bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, hvor han sad til 1929, fra 1925 som formand. I årene fra midten af 1920'erne og op til 1930 blev Nielsen herudover medlem af bestyrelserne for Århus Oliefabriks Arbejderes Syge- og Hjælpeforening og for Socialdemokratisk Vælgerforening for Århus midtkreds, samt indvalgt i repræsentantskaberne for [[Demokraten]], for [[Arbejdernes Produktionsforening]] og for Sygekassen i Aarhus, hvor han sad 1930-32 og 1934-53. | |||
===Byrådet=== | |||
I 1929 indvalgtes Nielsen i byrådet. Fra april 1933 var han formand, og fra sommeren 1933 - i forbindelse med socialreformens gennemførelse - lønnet formand for udvalget for forsørgelsesvæsenet. Ved magistratsordningens indførelse 1. okt. 1950 blev Nielsen rådmand for 3. afd. (forsørgelsesvæsenet, hospitalsvæsenet og sundhedsvæsenet) og bevarede denne post til han på grund af alder udtrådte af byrådet i 1962. I perioden 1933-62 havde Nielsen således det politiske ansvar først for socialreformens gennemførelse i Århus og fra 1950 for udbygningen af byens hospitalsvæsen til et fuldt moderne forsknings- og undervisningscenter i tilknytning til [[Aarhus Universitet]]. Nielsens indsats på disse to områder gav ham i folkemunde navnene "Christian Afslag" og "Byens dyreste mand". Nielsens evner blev også udnyttet i mellemkommunalt samarbejde og i landsomfattende humanitært arbejde. Han var formand for sammenslutningen af købstædernes sociale udvalg 1937-62, æresmedlem fra 1962, formand for Aarhus amts børneværn 1938-62, medlem af repræsentantskabet for Dansk Børneværnsforening 1938-62, og medlem af bestyrelsen for Sygehusforeningen i Danmark 1954-62. Nielsen var desuden formand for en række aarhusianske børnehaver og er medstifter af og sekretær og næstformand for [[Børnenes Kontor]] fra 1945. | |||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | |||
Lønudvalget 1929-34 og 1946-50, formand 1950, Havneudvalget 1929-46, Udvalget for socialforsorgen 1929-50, formand 1933-50, Børneværnsudvalget 1933-62, formand 1937-62, Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. d. IX's Børnehjem]] 1933-62, næstformand 1950-58, formand 1958-62, Udvalget for skovvæsenet 1942-50, Legatudvalget 1943-46, Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1943-46, Udvalget for belysningsvæsenet og sporvejene 1945-50, Vejteknisk udvalg 1946-50, Udvalget for det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]] 1946-50, [[Tilsyn med biografteatervirksomheden]] 1946-50, Aarhus amts skoleråd 1946-50, Bestyrelsen for [[Stefanshjemmet]] 1946-62, Bestyrelsen for virksomheden for erhvervshæmmede 1947-62, formand, Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S|Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1948-51, Stor-Århus-kommissionen 1950, Vejkrydsningsudvalget for Århus amt 1950, Repræsentantskabet og bestyrelsen for [[[Turismepolitik i Aarhus|Aarhus Turistforening]] 1950-54, [[Sundhedskommissionen]] 1950-62, Overepidemikommissionen 1950-62, Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-62, Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland |radiumstationen]] 1950-62, Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1954-58. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Ib Gejl (red.): ''Århus. Byens borgere 1165-2000''. 2000 | *Ib Gejl (red.): ''Århus. Byens borgere 1165-2000''. 2000 | ||
*Ole Degn (red.): | * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
Versionen fra 6. jul. 2018, 10:36
Oliearbejder, senere rådmand Christian Carton Valdemar Nielsen, medlem af byrådet 1. april 1929-31. marts 1962. Rådmand 1950-1962 for Socialdemokratiet.
Født 6. juni 1890 i Osted, Osted sogn, Københavns amt. Forældre: Parcellist Carl Nielsen og hustru Sofie Sørensen. Gift 1. gang 31. jan. 1915 i Aarhus med Sidsel Marie Nielsen, født 2. aug. 1890 i Bjergby sogn, Thisted amt, død feb. 1967 i Aarhus. Gift 2. gang 1. okt. 1938 i Aarhus med Johanne Marie Ehlersen, født 22. marts 1903 i Grædstrup sogn, Skanderborg amt, datter af husmand og arbejdsmand Anders Peter Ehlersen og hustru Nielsine Vangeline Hansen.
Christian Nielsen voksede op på landet på Sjælland, gik i en grundtvigsk friskole til 1904 og arbejdede derpå ved landbruget først på hjemegnen, senere ved Grenå, inden han kom til Aarhus. Her var han vognmandskusk 1912-13 og oliearbejder på Århus Oliefabrik 1913-33.
Foreningsarbejde og politik
Nielsens faglige og politiske interesser udvikledes gennem tillidsmandsarbejde på oliefabrikken. Han var medstifter af Olie- og Sæbeindustriarbejdernes Fagforening i Aarhus i 1919 og næstformand i bestyrelsen 1919-30.I 1921 startedes Nielsens kommunalpolitiske karriere, idet han blev medlem af bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, hvor han sad til 1929, fra 1925 som formand. I årene fra midten af 1920'erne og op til 1930 blev Nielsen herudover medlem af bestyrelserne for Århus Oliefabriks Arbejderes Syge- og Hjælpeforening og for Socialdemokratisk Vælgerforening for Århus midtkreds, samt indvalgt i repræsentantskaberne for Demokraten, for Arbejdernes Produktionsforening og for Sygekassen i Aarhus, hvor han sad 1930-32 og 1934-53.
Byrådet
I 1929 indvalgtes Nielsen i byrådet. Fra april 1933 var han formand, og fra sommeren 1933 - i forbindelse med socialreformens gennemførelse - lønnet formand for udvalget for forsørgelsesvæsenet. Ved magistratsordningens indførelse 1. okt. 1950 blev Nielsen rådmand for 3. afd. (forsørgelsesvæsenet, hospitalsvæsenet og sundhedsvæsenet) og bevarede denne post til han på grund af alder udtrådte af byrådet i 1962. I perioden 1933-62 havde Nielsen således det politiske ansvar først for socialreformens gennemførelse i Århus og fra 1950 for udbygningen af byens hospitalsvæsen til et fuldt moderne forsknings- og undervisningscenter i tilknytning til Aarhus Universitet. Nielsens indsats på disse to områder gav ham i folkemunde navnene "Christian Afslag" og "Byens dyreste mand". Nielsens evner blev også udnyttet i mellemkommunalt samarbejde og i landsomfattende humanitært arbejde. Han var formand for sammenslutningen af købstædernes sociale udvalg 1937-62, æresmedlem fra 1962, formand for Aarhus amts børneværn 1938-62, medlem af repræsentantskabet for Dansk Børneværnsforening 1938-62, og medlem af bestyrelsen for Sygehusforeningen i Danmark 1954-62. Nielsen var desuden formand for en række aarhusianske børnehaver og er medstifter af og sekretær og næstformand for Børnenes Kontor fra 1945.
Medlem af eller byens repræsentant i...
Lønudvalget 1929-34 og 1946-50, formand 1950, Havneudvalget 1929-46, Udvalget for socialforsorgen 1929-50, formand 1933-50, Børneværnsudvalget 1933-62, formand 1937-62, Bestyrelsen for Chr. d. IX's Børnehjem 1933-62, næstformand 1950-58, formand 1958-62, Udvalget for skovvæsenet 1942-50, Legatudvalget 1943-46, Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1943-46, Udvalget for belysningsvæsenet og sporvejene 1945-50, Vejteknisk udvalg 1946-50, Udvalget for det offentlige slagtehus 1946-50, Tilsyn med biografteatervirksomheden 1946-50, Aarhus amts skoleråd 1946-50, Bestyrelsen for Stefanshjemmet 1946-62, Bestyrelsen for virksomheden for erhvervshæmmede 1947-62, formand, Bestyrelsen for Andelsselskabet Gudenåcentralen 1948-51, Stor-Århus-kommissionen 1950, Vejkrydsningsudvalget for Århus amt 1950, Repræsentantskabet og bestyrelsen for [[[Turismepolitik i Aarhus|Aarhus Turistforening]] 1950-54, Sundhedskommissionen 1950-62, Overepidemikommissionen 1950-62, Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1950-62, Bestyrelsen for radiumstationen 1950-62, Repræsentantskabet for Aarhus Teater 1954-58.
Litteratur og kilder
- Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. 2000
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
