Anders Nielsen (1825-1898): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''Anders Nielsen'''. Urmager og symaskinefabrikant. Han var født d. 16. okt. 1825 i Lillering, Framlev sogn under Århus amt og han døde d. 27. juli 1898 i Aarhus. Off...")
 
No edit summary
Linje 2: Linje 2:




Offentligheden
'''Offentligheden'''
A. Nielsen havde ellers rig mulighed i at gå i sin fars fodspor, men valgte i stede at gå lære som urmager hos urmager Pallesen-Rohde i Aarhus, som svend arbejdede han noget tid i København inden han tog ud for at se den stor verden, der med lærte han også sprog, som han også havde tage undervisning, samt i musik.  
A. Nielsen havde ellers rig mulighed i at gå i sin fars fodspor, men valgte i stede at gå lære som urmager hos urmager Pallesen-Rohde i Aarhus, som svend arbejdede han noget tid i København inden han tog ud for at se den stor verden, der med lærte han også sprog, som han også havde tage undervisning, samt i musik.  
Da han kom tilbage til Aarhus
Da han kom tilbage til Aarhus og skabte sig en ny hverdag, han købte nemlig Segalt mølle i 1856, men kunne ikke rigtig affinde sig med møllerlivet, så 2 år efter var han man tilbage til urmagererhvervet i Aarhus.
Men ændringer af sygmaskinen skulle vise sig at være hans endelige gennembrud, i 1861 opfandt han en ændring af sygmaskinen, dette medførte at han fik en støre virksomhed op at stå, der i 1880 havde han 60-70 ansatte og virksomheden havde eget snedker og støberi. Det var en ulykke i der skulle sætte bremserne i for ham, som der påvirkede ham til sin død.   




'''Poletik'''  
'''Poletik'''  
A. Nielsen var medlem af Århus Byråd fra d. 6. jan. 1882 og til d. 31. dec. 1887.  
A. Nielsen var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 6. jan. 1882 og til d. 31. dec. 1887.  




Linje 14: Linje 15:
A. Nielsen var søn af gårdejer Niels Sørensen.  
A. Nielsen var søn af gårdejer Niels Sørensen.  
A. Nielsen blev gift d. 20. dec. 1853 med Anna Munk, hun var født i Kolding d. 19. juni 1835 og hun døde d. 10. dec. 1921 i Aarhus. Anna var datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.
A. Nielsen blev gift d. 20. dec. 1853 med Anna Munk, hun var født i Kolding d. 19. juni 1835 og hun døde d. 10. dec. 1921 i Aarhus. Anna var datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.
== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 165]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Versionen fra 25. apr. 2017, 08:21

Anders Nielsen. Urmager og symaskinefabrikant. Han var født d. 16. okt. 1825 i Lillering, Framlev sogn under Århus amt og han døde d. 27. juli 1898 i Aarhus.


Offentligheden A. Nielsen havde ellers rig mulighed i at gå i sin fars fodspor, men valgte i stede at gå lære som urmager hos urmager Pallesen-Rohde i Aarhus, som svend arbejdede han noget tid i København inden han tog ud for at se den stor verden, der med lærte han også sprog, som han også havde tage undervisning, samt i musik. Da han kom tilbage til Aarhus og skabte sig en ny hverdag, han købte nemlig Segalt mølle i 1856, men kunne ikke rigtig affinde sig med møllerlivet, så 2 år efter var han man tilbage til urmagererhvervet i Aarhus. Men ændringer af sygmaskinen skulle vise sig at være hans endelige gennembrud, i 1861 opfandt han en ændring af sygmaskinen, dette medførte at han fik en støre virksomhed op at stå, der i 1880 havde han 60-70 ansatte og virksomheden havde eget snedker og støberi. Det var en ulykke i der skulle sætte bremserne i for ham, som der påvirkede ham til sin død.


Poletik A. Nielsen var medlem af Århus Byråd fra d. 6. jan. 1882 og til d. 31. dec. 1887.


Privatliv A. Nielsen var søn af gårdejer Niels Sørensen. A. Nielsen blev gift d. 20. dec. 1853 med Anna Munk, hun var født i Kolding d. 19. juni 1835 og hun døde d. 10. dec. 1921 i Aarhus. Anna var datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.


Litteratur og Kilder

Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 165