Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor: Forskelle mellem versioner

Linje 4:

Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.

Årsagen til at embedet som [[~~stadsingniør~~]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.

Årsagen til at embedet som [[stadsingeniør]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.

Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.
-Årsagen til at embedet som [[stadsingniør]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.
+Årsagen til at embedet som [[stadsingeniør]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.
 Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.