Johanne Marie Birgitte Giersing (1896-1944): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Besse Giersing pp.jpg|300px|thumb|right|Besse Giersing (1896 - 1944), kunstmaler og skuespillerinde.]]  
[[Fil:Besse Giersing pp.jpg|230px|thumb|left|Besse Giersing (1896 - 1944), kunstmaler og skuespillerinde.]]  


[[Fil:Besse_4a.jpg|300px|thumb|right|''”Hendes Ophelia [var] en Oplevelse. Især Sindssygescenen, som hun udførte diskret og afdæmpet, var af gribende Virkning og duggede mangt et Øje.”'' [[Demokraten]]s anmelder om Besse Giersing i Hamlet på [[Aarhus Teater]], jan. 1929]]
[[Fil:Besse_4a.jpg|300px|thumb|right|''”Hendes Ophelia [var] en Oplevelse. Især Sindssygescenen, som hun udførte diskret og afdæmpet, var af gribende Virkning og duggede mangt et Øje.”'' [[Demokraten]]s anmelder om Besse Giersing i Hamlet på [[Aarhus Teater]], jan. 1929]]
[[Fil:B giersing 1927.jpg|250px|thumb|right|Besse Giersing (1896-1944), skuespillerinde og kunstmaler. Fotograferet 1927.]]


'''Johanne Marie Birgitte Giersing''', oftest kaldet '''Besse''', født Syberg (11. september 1896 i Svanninge – 28. juni 1944 i Aarhus), kunstmaler og skuespiller.
'''Johanne Marie Birgitte Giersing''', oftest kaldet '''Besse''', født Syberg (11. september 1896 i Svanninge – 28. juni 1944 i Aarhus), kunstmaler og skuespiller.
Linje 15: Linje 13:


===Aarhusiansk gennembrud som Hedda Gabler===
===Aarhusiansk gennembrud som Hedda Gabler===
[[Fil:B giersing 1927.jpg|250px|thumb|right|Besse Giersing (1896-1944), skuespillerinde og kunstmaler. Fotograferet 1927.]]


Da ægtemanden Harald Giersing døde af lungebetændelse i 1927, skrev Besse kontrakt med Aarhus Teater, hvor hun håbede at komme til at spille stærkere karakterroller. Hun flyttede til Aarhus med sønnen Franz, og i 1928 fik hun sit store gennembrud som Henrik Ibsens kontroversielle "Hedda Gabler". Hun faldt godt til ved teatret, og i december 1928 giftede hun sig med [[Aarhus Byorkester]]s navnkundige kapelmester, [[Thomas Jensen]].  
Da ægtemanden Harald Giersing døde af lungebetændelse i 1927, skrev Besse kontrakt med Aarhus Teater, hvor hun håbede at komme til at spille stærkere karakterroller. Hun flyttede til Aarhus med sønnen Franz, og i 1928 fik hun sit store gennembrud som Henrik Ibsens kontroversielle "Hedda Gabler". Hun faldt godt til ved teatret, og i december 1928 giftede hun sig med [[Aarhus Byorkester]]s navnkundige kapelmester, [[Thomas Jensen]].  
[[Fil:Besse 3.jpg|300px|thumb|left|Fornyelse af kontrakten mellem [[Aarhus Teater]]s direktør [[Erik Henning-Jensen]] og Besse Giersing i august 1928 og februar 1929]]
[[Fil:Besse 3.jpg|300px|thumb|left|Fornyelse af kontrakten mellem [[Aarhus Teater]]s direktør [[Erik Henning-Jensen]] og Besse Giersing i august 1928 og februar 1929]]
I Aarhus Teaters arkiv findes en mængde breve fra Besse Giersing til teatrets direktør [[Erik Henning-Jensen]]. Herigennem kan man følge de overvejelser, hun gjorde sig over sine roller, men også mere personlige aspekter af hendes liv træder frem. Fra det første år ved teatret havde hun økonomiske vanskeligheder; skuespillerlønnen var ikke fyrstelig, og indtil ægteskabet med Thomas Jensen var hun alene om at forsørge sønnen.   
I Aarhus Teaters arkiv findes en mængde breve fra Besse Giersing til teatrets direktør [[Erik Henning-Jensen]]. Herigennem kan man følge de overvejelser, hun gjorde sig over sine roller, men også mere personlige aspekter af hendes liv træder frem. Fra det første år ved teatret havde hun økonomiske vanskeligheder; skuespillerlønnen var ikke fyrstelig, og indtil ægteskabet med Thomas Jensen var hun alene om at forsørge sønnen.   


===Feteret skuespillerinde===
===Feteret skuespillerinde===
Såvel anmelderne som det aarhusianske publikum elskede hende. Men Besse Giersing var ikke stærk, hverken på krop eller sjæl. I 1935 blev hun sygemeldt med ''”en høj grad af Nervøsitet”''.  Året efter stødte der komplikationer fra tidligere operationer til. Hun vendte dog tilbage til Aarhus Teater i 1937 og var til stadighed blændende på scenen. Her nåede hun i alt at spille 48 roller i løbet af 16 år - de fleste af dem krævende hoved- og karakterroller.  
Såvel anmelderne som det aarhusianske publikum elskede hende. Men Besse Giersing var ikke stærk, hverken på krop eller sjæl. I 1935 blev hun sygemeldt med ''”en høj grad af Nervøsitet”''.  Året efter stødte der komplikationer fra tidligere operationer til. Hun vendte dog tilbage til Aarhus Teater i 1937 og var til stadighed blændende på scenen. Her nåede hun i alt at spille 48 roller i løbet af 16 år - de fleste af dem krævende hoved- og karakterroller.  
[[Fil:Besse Giersing, Aarhus Stiftstidende 1940.jpg|350px|thumb|left|Besse Giersing på [[Aarhus Teater]] i 1940 som Penny Sycamore i det amerikanske lystspil ''Du kan ikke ta' det med dig'']]


Foruden i Hedda Gabler og andre Ibsen´ske stykker, henrev hun publikum i sin fremstilling af Ophelia i Shakespeares Hamlet, og også Strindbergs stykker passede til hendes talent. Hun var sublim i Frøken Julie, Et Drømmespil og Påske. Disse ''”åndfulde præstationer, (…) må regnes blandt de bedste, der er ydet på Aarhus Teater, (…) som ingen, der så dem, vil kunne glemme”'', skrev overbibliotekar og teaterkender [[Emanuel Sejr]] i 1950; ''”Når hun skulle fremstille skikkelser, der udløste noget i hendes eget sind, nåede hendes evner fuld udfoldelse, og der var da over hendes spil en betagende intensitet, en poetisk hengivelse af ofte sublim virkning”'' skrev Sejr.
Foruden i Hedda Gabler og andre Ibsen´ske stykker, henrev hun publikum i sin fremstilling af Ophelia i Shakespeares Hamlet, og også Strindbergs stykker passede til hendes talent. Hun var sublim i Frøken Julie, Et Drømmespil og Påske. Disse ''”åndfulde præstationer, (…) må regnes blandt de bedste, der er ydet på Aarhus Teater, (…) som ingen, der så dem, vil kunne glemme”'', skrev overbibliotekar og teaterkender [[Emanuel Sejr]] i 1950; ''”Når hun skulle fremstille skikkelser, der udløste noget i hendes eget sind, nåede hendes evner fuld udfoldelse, og der var da over hendes spil en betagende intensitet, en poetisk hengivelse af ofte sublim virkning”'' skrev Sejr.