Hasle: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:HasleByHasle0.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort og landsbyen Hasle ca. 1860. [[Hasle Kirke]], som er landsbyens eneste tilbageværende bygning ses lige under landsbyens to nordligste gårde. Kilde: Historiskekort.dk]] | |||
[[Fil:000252133 l.jpg|350px|thumb|right|[[Hasle Kirke]] set fra [[Viborgvej]]. I forgrunden ses desuden den i dag fredede genforeningssten. Fotograf Børge Venge, 1953, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
'''Hasle''' er en del af området [[Aarhus V]], som ligger vest for Aarhus. Fra 1962 til 1970 var [[Hasle Kommune]] en selvstændig sognekommune. Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev Hasle en del af Aarhus Kommune. | '''Hasle''' er en del af området [[Aarhus V]], som ligger vest for Aarhus. Fra 1962 til 1970 var [[Hasle Kommune]] en selvstændig sognekommune. Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev Hasle en del af Aarhus Kommune. | ||
Hasle var oprindeligt en landsby, der med tiden udviklede sig til at være en forstad til Aarhus. Der bor omkring 22.000 mennesker i byen og i 1950’erne og 1960’erne blev den udbygget markant med parcelhuskvarterer og senere det sociale boligbyggeri [[Bispehaven]]. | Hasle var oprindeligt en landsby, der med tiden udviklede sig til at være en forstad til Aarhus. Der bor omkring 22.000 mennesker i byen og i 1950’erne og 1960’erne blev den udbygget markant med parcelhuskvarterer og senere det sociale boligbyggeri [[Bispehaven]]. | ||
=== | === Landsbyen ved højen === | ||
Landsbyen Hasle opstod langs den gamle vej fra Aarhus til Viborg - dag [[Viborgvej]]. | |||
Det er et område, som har været beboet af mennesker siden oldtiden. Navnet ses i kilder helt tilbage til 1200-tallet, men dengang var det i lidt andre variationer. I 1213 er det som '''Hasle løch''', i 1231 ses versionen '''Hasløghæreth''', og i 1280 '''Haslugherred'''. De to sidste variationer slutter med endelsen herred, da Hasle siden den tidligste middelalder har lagt navn til Hasle Herred. Alle tre variationer har sammensætningen af ordet "hassel" og "høj". | |||
Ordet "høj" henviser her ikke til den naturlige terrænstigning, som Hasle ligger på, men til en gravhøj. Gravhøjen er for længst forsvundet, men i en indberetning til [[Aarhus Museum]] i 1808 kunne sognepræst H. Møller fortælle om en høj, hvis sand blev brugt til opfyldning af veje, og derfor blev mindre år for år. Sognepræsten skrev desuden, at der fra højen var ''”… en Udsigt, som næppe har sin lige i det hele Land”''. Højen har formodentligt ligget omkring den nordlige del af [[Bispehaven]]. Det er dog ikke kun gravhøje, der vidner om Hasles ældste beboere. Flere udgravede gruber har påvist arkæologiske fund fra den ældre jernalder. | |||
Den middelalderlige landsby Hasle, havde form af en uregelmæssig vejforteby. Altså en landsby, som både var langstrakt med gårde langs en landevej og gårde liggende rundt om en forte. I 1680’erne lå her 15 gårde, hvilket gjorde Hasle til en mellemstor landsby. Til gengæld havde Hasle på dette tidspunkt ingen huse. | |||
Landsbyen Hasle lå nogenlunde centralt i [[Hasle Sogn]] på et jævnt sydhældende terræn, og i forhold til andre steder i det nuværende Aarhus Kommune lå Hasle langt nabolandsbyerne. | |||
Hasle | === Gårdene og kirken === | ||
I Hasle lå til gengæld flere store gårde – heriblandt [[Haslegård]], der i begyndelsen af 1800-tallet var sognets største. Gården, der lå lige bag ved landsbyens kirke, havde i begyndelsen af 1900-tallet omkring 49 tønder land, 20 malkekøer, 14 fedesvin og seks heste. Gården findes stadig, dog i en nyere version, da de nuværende bygninger er fra 1950’erne. I dag er Haslegård ejet af [[Byggeselskab Mogens de Linde]] og fungerer som et kontorhotel. | |||
Udover gårde, lå der i landsbyen [[Hasle Kirke|byens kirke]], der blev opført på et højdedrag i midten af 1100-tallet af tilhuggede kvadersten i granit. Inde i kirken kan stadig ses nogle smukke relieffer i granit. Blandt andet er kirkens syddør omringet af relieffer som en portalindgang. Her er blandt andet motiver med slanger, løver, samt den korsfæstede Jesus. Kirken havde tidligere også en nordlig dør, men denne er i dag sløjfet. | |||
Til kirken hørte Hasle Præstegård, der indtil 1881 lå i landsbyens midte, syd for landevejen. I udseende adskilte den sig ikke synderligt fra områdets øvrige gårde, som alle var stråtækte, hvidkalkede og af bindingsværk. Gården var blevet opført i 1618, men nedbrændte totalt den 1. oktober 1881. En ny præstegård blev herefter opført syd for [[Ryvej]], men ligesom resten af Hasles oprindelige gårde, er også denne for længst væk i dag. | |||
[[ | |||
=== Forstad i udvikling === | |||
[[Fil:000308346 l.jpg|350px|thumb|right|Kioskejer og trælastforvalter Sv. Jespersen sætter i starten af 1960’erne sit nyerhvervede kolonihavehus i Kolonihaveforeningen [[Haslevænget]] i stand med hjælp fra både svigersøn og far. Haslevænget blev i slutningen af 1960’erne udstykket til parcelhuskvarteret ”[[Kalenderkvarteret]]”. Fotograf Børge Venge 1961, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
I 1920’erne begyndte Hasle så småt at udvikle sig fra landsby til forstad – i første omgang med udstykninger mellem landsbyen og [[Fuglekvarteret]]. Over de næste år udviklede Hasle sig til at være en forstad med både industrikvarterer og villa- og senere og parcelhuskvarterer. Bebyggelsen var i udgangspunktet lav med undtagelse af området op til kommunegrænsen mod [[Aarhus Købstadskommune|Aarhus]]. Her købte kommunen et område, der tidligere havde hørt til præstegården i Hasle, og i 1938 planlagdes etage- og rækkehusbebyggelsen [[Præstehaven]], mens de bagvedliggende arealer blev udstykket til lav bebyggelse. | |||
I 1946 kom Hasles første byplanvedtægt, og den omfattede planer for hele det ældste villakvarter nord for Viborgvej. Ud over de sædvanlige regulerende bestemmelser indeholdt den også et forbud mod lysthusbeboelse, noget der med tidens bolignød og ulovlige bosætning utvivlsomt var et af planens vigtigste formål. | |||
Industrier kom der også til Hasle. I 1942 åbnede ingeniør Peer Campen en maskinfabrik under navnet [[P. Campens Maskinfabrik]] ved [[Kærtoften]] og Viborgvej. Her blev der indtil midten af 1990’erne produceret alt fra malkemaskiner til legetøjsbiler og over de følgende årtier voksede virksomheden både i produktion og areal. I 1998 overtog Byggeselskab Mogens de Linde bygningerne, der i dag bl.a. fungerer som kontorhotel, som huser flere virksomheder, som supermarked og fitnesscenter. | |||
=== Et frit Hasle === | |||
[[Hasle Kommune]] blev oprettet som selvstændig sognekommune i 1962. Inden da havde kommunen i 120 år været en del af [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]]. Da både [[Lisbjerg]] og [[Skejby]] havde en lav bebyggelsesprocent, var den trængte [[Aarhus Købstadskommune]] meget interesseret i at få indlemmet jorden her. Dette førte til en officiel anmodning om indlemmelse til Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune fra [[Aarhus Byråd]] i 1959. Anmodningen blev dog afvist, men sagen var ikke død. | |||
I august 1961 mødtes repræsentanter for Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune og Aarhus Byråd atter, og man var nu nået til enighed om, at Skejby og Lisbjerg skulle indlemmes, men i Aarhus ønskede de også hele Hasle. Mødet mundede ud i en folkeafstemning i [[Hasle Sogn]] om, hvorvidt hele Hasle eller blot den stort set ubeboede nordlige del, skulle indlemmes i Aarhus. Et stort flertal stemte for et selvstændigt Hasle ud fra devisen ”Et frit Hasle – en bedre fremtid”. Selvstændigheden havde dog en stakket frist, da den store [[Kommunalreformen i 1970|landsdækkende kommunalreform]], der trådte i kraft 1. april 1970, betød, at Hasle blot fik otte år som selvstændig kommune. | |||
Samme år som kommunesammenlægningen blev en realitet, blev det hidtil største byggeprojekt igangsat i Hasle. Under navnet [[Bispehaven]] skød boligblok efter boligblok fra 1970-1973 op af jorden på området mellem [[Ryhavevej]] og [[Åby Ringvej]]. | |||
Alt i alt har udviklingen betydet, at Hasles indbyggertal gik fra 354 beboere i landsbyen i 1901 til 4.462 i forstaden i 1970 og med Bispehavens anlæggelse var dette tal steget til 6.275 i 1980. I dag er det stort set kun [[Hasle Kirke]], der vidner om, at her har engang ligget en landsby. | |||
=== Kendetegn og vartegn i Hasle === | === Kendetegn og vartegn i Hasle === | ||
| Linje 32: | Linje 55: | ||
* [[Vandtårnet ved Bispehavevej i Hasle]] | * [[Vandtårnet ved Bispehavevej i Hasle]] | ||
* [[Vandtårnet ved Viborgvej i Hasle]] | * [[Vandtårnet ved Viborgvej i Hasle]] | ||
== Hasle på AarhusArkivet == | == Hasle på AarhusArkivet == | ||
Nuværende version fra 4. nov. 2025, 08:17
Hasle er en del af området Aarhus V, som ligger vest for Aarhus. Fra 1962 til 1970 var Hasle Kommune en selvstændig sognekommune. Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev Hasle en del af Aarhus Kommune.
Hasle var oprindeligt en landsby, der med tiden udviklede sig til at være en forstad til Aarhus. Der bor omkring 22.000 mennesker i byen og i 1950’erne og 1960’erne blev den udbygget markant med parcelhuskvarterer og senere det sociale boligbyggeri Bispehaven.
Landsbyen ved højen
Landsbyen Hasle opstod langs den gamle vej fra Aarhus til Viborg - dag Viborgvej.
Det er et område, som har været beboet af mennesker siden oldtiden. Navnet ses i kilder helt tilbage til 1200-tallet, men dengang var det i lidt andre variationer. I 1213 er det som Hasle løch, i 1231 ses versionen Hasløghæreth, og i 1280 Haslugherred. De to sidste variationer slutter med endelsen herred, da Hasle siden den tidligste middelalder har lagt navn til Hasle Herred. Alle tre variationer har sammensætningen af ordet "hassel" og "høj". Ordet "høj" henviser her ikke til den naturlige terrænstigning, som Hasle ligger på, men til en gravhøj. Gravhøjen er for længst forsvundet, men i en indberetning til Aarhus Museum i 1808 kunne sognepræst H. Møller fortælle om en høj, hvis sand blev brugt til opfyldning af veje, og derfor blev mindre år for år. Sognepræsten skrev desuden, at der fra højen var ”… en Udsigt, som næppe har sin lige i det hele Land”. Højen har formodentligt ligget omkring den nordlige del af Bispehaven. Det er dog ikke kun gravhøje, der vidner om Hasles ældste beboere. Flere udgravede gruber har påvist arkæologiske fund fra den ældre jernalder.
Den middelalderlige landsby Hasle, havde form af en uregelmæssig vejforteby. Altså en landsby, som både var langstrakt med gårde langs en landevej og gårde liggende rundt om en forte. I 1680’erne lå her 15 gårde, hvilket gjorde Hasle til en mellemstor landsby. Til gengæld havde Hasle på dette tidspunkt ingen huse.
Landsbyen Hasle lå nogenlunde centralt i Hasle Sogn på et jævnt sydhældende terræn, og i forhold til andre steder i det nuværende Aarhus Kommune lå Hasle langt nabolandsbyerne.
Gårdene og kirken
I Hasle lå til gengæld flere store gårde – heriblandt Haslegård, der i begyndelsen af 1800-tallet var sognets største. Gården, der lå lige bag ved landsbyens kirke, havde i begyndelsen af 1900-tallet omkring 49 tønder land, 20 malkekøer, 14 fedesvin og seks heste. Gården findes stadig, dog i en nyere version, da de nuværende bygninger er fra 1950’erne. I dag er Haslegård ejet af Byggeselskab Mogens de Linde og fungerer som et kontorhotel.
Udover gårde, lå der i landsbyen byens kirke, der blev opført på et højdedrag i midten af 1100-tallet af tilhuggede kvadersten i granit. Inde i kirken kan stadig ses nogle smukke relieffer i granit. Blandt andet er kirkens syddør omringet af relieffer som en portalindgang. Her er blandt andet motiver med slanger, løver, samt den korsfæstede Jesus. Kirken havde tidligere også en nordlig dør, men denne er i dag sløjfet.
Til kirken hørte Hasle Præstegård, der indtil 1881 lå i landsbyens midte, syd for landevejen. I udseende adskilte den sig ikke synderligt fra områdets øvrige gårde, som alle var stråtækte, hvidkalkede og af bindingsværk. Gården var blevet opført i 1618, men nedbrændte totalt den 1. oktober 1881. En ny præstegård blev herefter opført syd for Ryvej, men ligesom resten af Hasles oprindelige gårde, er også denne for længst væk i dag.
Forstad i udvikling
I 1920’erne begyndte Hasle så småt at udvikle sig fra landsby til forstad – i første omgang med udstykninger mellem landsbyen og Fuglekvarteret. Over de næste år udviklede Hasle sig til at være en forstad med både industrikvarterer og villa- og senere og parcelhuskvarterer. Bebyggelsen var i udgangspunktet lav med undtagelse af området op til kommunegrænsen mod Aarhus. Her købte kommunen et område, der tidligere havde hørt til præstegården i Hasle, og i 1938 planlagdes etage- og rækkehusbebyggelsen Præstehaven, mens de bagvedliggende arealer blev udstykket til lav bebyggelse.
I 1946 kom Hasles første byplanvedtægt, og den omfattede planer for hele det ældste villakvarter nord for Viborgvej. Ud over de sædvanlige regulerende bestemmelser indeholdt den også et forbud mod lysthusbeboelse, noget der med tidens bolignød og ulovlige bosætning utvivlsomt var et af planens vigtigste formål.
Industrier kom der også til Hasle. I 1942 åbnede ingeniør Peer Campen en maskinfabrik under navnet P. Campens Maskinfabrik ved Kærtoften og Viborgvej. Her blev der indtil midten af 1990’erne produceret alt fra malkemaskiner til legetøjsbiler og over de følgende årtier voksede virksomheden både i produktion og areal. I 1998 overtog Byggeselskab Mogens de Linde bygningerne, der i dag bl.a. fungerer som kontorhotel, som huser flere virksomheder, som supermarked og fitnesscenter.
Et frit Hasle
Hasle Kommune blev oprettet som selvstændig sognekommune i 1962. Inden da havde kommunen i 120 år været en del af Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune. Da både Lisbjerg og Skejby havde en lav bebyggelsesprocent, var den trængte Aarhus Købstadskommune meget interesseret i at få indlemmet jorden her. Dette førte til en officiel anmodning om indlemmelse til Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune fra Aarhus Byråd i 1959. Anmodningen blev dog afvist, men sagen var ikke død.
I august 1961 mødtes repræsentanter for Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune og Aarhus Byråd atter, og man var nu nået til enighed om, at Skejby og Lisbjerg skulle indlemmes, men i Aarhus ønskede de også hele Hasle. Mødet mundede ud i en folkeafstemning i Hasle Sogn om, hvorvidt hele Hasle eller blot den stort set ubeboede nordlige del, skulle indlemmes i Aarhus. Et stort flertal stemte for et selvstændigt Hasle ud fra devisen ”Et frit Hasle – en bedre fremtid”. Selvstændigheden havde dog en stakket frist, da den store landsdækkende kommunalreform, der trådte i kraft 1. april 1970, betød, at Hasle blot fik otte år som selvstændig kommune.
Samme år som kommunesammenlægningen blev en realitet, blev det hidtil største byggeprojekt igangsat i Hasle. Under navnet Bispehaven skød boligblok efter boligblok fra 1970-1973 op af jorden på området mellem Ryhavevej og Åby Ringvej.
Alt i alt har udviklingen betydet, at Hasles indbyggertal gik fra 354 beboere i landsbyen i 1901 til 4.462 i forstaden i 1970 og med Bispehavens anlæggelse var dette tal steget til 6.275 i 1980. I dag er det stort set kun Hasle Kirke, der vidner om, at her har engang ligget en landsby.
Kendetegn og vartegn i Hasle
- Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune
- Hasle Kommune
- Hasle Skole
- Hasle Sogn
- Idrætsforeningen Hasle-Fuglebakken
- Vandtårnet ved Bispehavevej i Hasle
- Vandtårnet ved Viborgvej i Hasle
Hasle på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Danmarks Kirker
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Wiki-artikel
- https://digdag.dk/
