820
redigeringer
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning. | Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning. | ||
Billeder af | Billeder af de voldsomme ødelæggelser i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring for mange. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben. | ||
For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev | For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev, oprettes Civilforsvaret Danmark i 1949. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og krige. | ||
I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer. | I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer. | ||
=== Ikke alle kunne beskyttes === | === Ikke alle kunne beskyttes === | ||
I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger. | I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af større angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger. | ||
Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere i tilfælde af bomberne begyndte at falde. | Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere, og stod stand-by i tilfælde af at bomberne begyndte at falde eller en anden katastrofe indtræf. Også kældre i private boliger indgik i beredskabet, mens byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som i tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer. | ||
I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum. | I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum. |