Aarhus under den kolde krig: Forskelle mellem versioner

(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)

Linje 1:

Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning.

Billeder af ~~den~~ voldsomme ~~ødelæggelse~~ i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.

Billeder af de voldsomme ødelæggelser i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring for mange. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.

For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev ~~der~~ i 1949 ~~oprettet Civilforsvaret Danmark~~. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og ~~krig~~.

For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev, oprettes Civilforsvaret Danmark i 1949. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og krige.

I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer.

=== Ikke alle kunne beskyttes ===

I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.

I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af større angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.

Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere i tilfælde af bomberne begyndte at falde.

Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere, og stod stand-by i tilfælde af at bomberne begyndte at falde eller en anden katastrofe indtræf. Også kældre i private boliger indgik i beredskabet, mens byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som i tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.

~~Ud over de store kommunale beskyttelsesrum blev der bygget beskyttelsesrum langs indfaldsveje ex. Ringgaden, og~~ kældre private boliger indgik ~~også~~ i ~~beregningerne. Også~~ byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som I tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.

I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.

Linje 17:

Linje 16:

=== Synlige spor i bybilledet ===

Beskyttelsesrummene ~~udgår~~ fortsat synlige spor fra en tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.

Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.

Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

[[Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg|300px|thumb|right|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa. Her bevæger et optog sig gennem Hans Broges Gade i 1984 Foto: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Håbet for en anden fremtid ===

Med faren for en egentlig atomkrig opstod flere nye fredsbevægelser, som ønskede fred og derfor protesterede imod dansk støtte til flere atomvåben i NATO-alliancen. Allerede i 1960 blev Kampagnen mod Atomvåben stiftet, og fra samme år begyndte fredsmarcher at bevæge sig gennem landet i protest mod atomvåben.

I 1979 stiftede kræfter i Aarhus Samarbejdsudvalget mod Atomoprustning, og i foråret 1980 blev organisationen Nej til Atomvåben – en dansk afdeling af det europæiske European Nuclear Disarmament – stiftet, og også denne havde rod i Aarhus. I 1982 kom også bevægelsen Krig og fred til verden med rod i den politiske venstrefløj.

Nej Til Atomvåben fik hurtigt et offentligt image som en folkelig fredsorganisation, mens flere af de øvrige organisationer var tæt knyttet til forskellige politiske partier.

[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg|200px|thumb|left|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983. Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]

==Kvinderne overtager faklen==

De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen, og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen Kvinder for Fred, der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.

I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.

Linje 31:

Linje 42:

*

[[Kategori:]]

[[Kategori: Samfund]]

[[Kategori: Politik]]

[[Kategori: Politikere]]

[[Kategori: Borgmester & byråd]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning.
-Billeder af den voldsomme ødelæggelse i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.
+Billeder af de voldsomme ødelæggelser i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring for mange. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.
-For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev der i 1949 oprettet Civilforsvaret Danmark. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og krig.
+For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev, oprettes Civilforsvaret Danmark i 1949. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og krige.
 I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer.
 === Ikke alle kunne beskyttes ===
-I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.
+I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af større angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.
-Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere i tilfælde af bomberne begyndte at falde.
+Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere, og stod stand-by i tilfælde af at bomberne begyndte at falde eller en anden katastrofe indtræf. Også kældre i private boliger indgik i beredskabet, mens byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som i tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.
-Ud over de store kommunale beskyttelsesrum blev der bygget beskyttelsesrum langs indfaldsveje ex. Ringgaden, og kældre private boliger indgik også i beregningerne. Også byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som I tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.
 I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.
@@ Linje 17: / Linje 16: @@
 === Synlige spor i bybilledet ===
-Beskyttelsesrummene udgår fortsat synlige spor fra en tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
+Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
 Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.
+[[Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg|300px|thumb|right|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa. Her bevæger et optog sig gennem Hans Broges Gade i 1984 Foto: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.]]
+=== Håbet for en anden fremtid ===
+Med faren for en egentlig atomkrig opstod flere nye fredsbevægelser, som ønskede fred og derfor protesterede imod dansk støtte til flere atomvåben i NATO-alliancen. Allerede i 1960 blev Kampagnen mod Atomvåben stiftet, og fra samme år begyndte fredsmarcher at bevæge sig gennem landet i protest mod atomvåben.
+I 1979 stiftede kræfter i Aarhus Samarbejdsudvalget mod Atomoprustning, og i foråret 1980 blev organisationen Nej til Atomvåben – en dansk afdeling af det europæiske European Nuclear Disarmament – stiftet, og også denne havde rod i Aarhus. I 1982 kom også bevægelsen Krig og fred til verden med rod i den politiske venstrefløj.
+Nej Til Atomvåben fik hurtigt et offentligt image som en folkelig fredsorganisation, mens flere af de øvrige organisationer var tæt knyttet til forskellige politiske partier.
+[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg|200px|thumb|left|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983. Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]
+==Kvinderne overtager faklen==
+De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen, og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen Kvinder for Fred, der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.
+I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.
@@ Linje 31: / Linje 42: @@
 *
-[[Kategori:]]
+[[Kategori: Samfund]]
+[[Kategori: Politik]]
+[[Kategori: Politikere]]
+[[Kategori: Borgmester &  byråd]]
+[[Kategori: Det 19. århundrede]]
+[[Kategori: Det 20. århundrede]]