Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
Området omkring Vesterbro Torv havde i 1930'erne for længst tabt sit landlige præg, der ellers havde domineret området i det forrige århundrede. Udviklingen kan følges nøje fra 1834, hvor købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] havde købt en købmandsgård på hjørnet af [[Vesterport]] og det, der senere blev Vesterbro Torv. I 1840 overtog han desuden teglværket, som blev udvidet med et kalkværk. I 1916 solgte familiefirmaet [[C. Langballe & Søn]] teglværket og deres store købmandsgård. Med undtagelse af hovedbygningen ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for automobilfabrikken og -værkstedet [[Schrøder & Rasmussen]] og et [[FDB fabrikkerne|FDB]]-lager. | Området omkring Vesterbro Torv havde i 1930'erne for længst tabt sit landlige præg, der ellers havde domineret området i det forrige århundrede. Udviklingen kan følges nøje fra 1834, hvor købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] havde købt en købmandsgård på hjørnet af [[Vesterport]] og det, der senere blev Vesterbro Torv. I 1840 overtog han desuden teglværket, som blev udvidet med et kalkværk. I 1916 solgte familiefirmaet [[C. Langballe & Søn]] teglværket og deres store købmandsgård. Med undtagelse af hovedbygningen ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for automobilfabrikken og -værkstedet [[Schrøder & Rasmussen]] og et [[FDB fabrikkerne|FDB]]-lager. | ||
[[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus | [[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj-bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus og [[Åbyhøj]] begyndte i 1902. Ukendt fotograf, 1912, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
På teglværket og [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]]s grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne flere boliger til byens voksende arbejderbefolkning i form af en række 4½- | På teglværket og [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]]s grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne flere boliger til byens voksende arbejderbefolkning i form af en række 4½-etagers rødstensejendomme, tegnet af arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]]. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget flere trælasthandler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede [[Amtslægen i Aarhus|amtslægen]] byggeriet vest for torvet mellem [[Vesterbrogade]] og den smalle Godsbanegade (i dag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.” | ||
Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af [[Ceres-krydset]] i 1935. I 1913 begyndte rutebilstrafikken til og fra [[Åbyhøj]] og [[Brabrand]], og i 1930’erne åbnede [[Aarhus Sporveje]] buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder & Rasmussens autoværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af [[Ceres-krydset]] i 1935. I 1913 begyndte rutebilstrafikken til og fra [[Åbyhøj]] og [[Brabrand]], og i 1930’erne åbnede [[Aarhus Sporveje]] buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder & Rasmussens autoværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | ||
| Linje 64: | Linje 64: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Vagn Dybdahl: Århus - dengang og nu, Århus Byhistoriske Udvalg 1971, s. 72-73 | * Vagn Dybdahl: Århus - dengang og nu, Århus Byhistoriske Udvalg 1971, s. 72-73 | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018 | ||
* Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, anden samling, Universitetsforlaget i Århus 1961, s. 133-135 | * Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, anden samling, Universitetsforlaget i Århus 1961, s. 133-135 | ||
* Aarhus Kommuneatlas om Vesterbro Torv | * Aarhus Kommuneatlas om Vesterbro Torv | ||