Graven: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)

Linje 43:

Jens Christian Møller havde to forslag med fra udvalget. [[Kannikegade]] kunne føres igennem til [[Havnegade]] ved at rive to ejendomme ned, men det ville ikke give nok. Mere ræson var der i at føre Graven igennem til havnen ved at jævne seks ejendomme i [[Mejlgade]]. Det ville blive dyrt, men det var bedst at handle med det samme. På dette tidspunkt stod der kun gamle huse i gaden, og bag disse var der haver og pakhuse, men hvis der først kom nybyggeri, ville det være umuligt at gennemføre planen. De seks ejendomme indbefattede blandt andet [[H.C. Jaster]]s købmandsgård i [[Mejlgade 18]].

Herefter tog ordførerne over. Den første, der var fra [[Venstre]], sagde "vent og se". [[Sydhavnen]] var under udvidelse og ville trække trafikken mod syd. Den næste, [[Socialdemokratiet|socialdemokraten]] [[Marius Simonsen]], ville handle; alt for ofte måtte eftertiden lide under, ''”at Fortidens Byraad ikke har været tilstrækkelig opmærksom på Fremtidens Krav.”''

Herefter tog ordførerne over. Den første, der var fra [[Venstre]], sagde "vent og se". [[Sydhavnen]] var under udvidelse og ville trække trafikken mod syd. Den næste, [[Socialdemokratiet|socialdemokraten]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Marius Simonsen]], ville handle; alt for ofte måtte eftertiden lide under, ''”at Fortidens Byraad ikke har været tilstrækkelig opmærksom på Fremtidens Krav.”''

Senere i debatten kom den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] til. Han udpegede [[Borgporten]] til ”det farligste Punkt i Byen”, men var skeptisk over for, om planerne med Graven skabte plads nok. [[Skolegyde|Skolegydes]] udvidelse havde været en æstetisk og trafikal forbedring, men nu måtte man tage skridtet videre. Det ville i sig selv være en god idé at rive hjørneejendommen ved [[Mejlgade]] og Graven ned, så der blev større passage ned til [[Skt. Olufs Gade]]. Det var [[Mejlgade 19|I.C. Juuls gamle farvehandel]], der i dag er fredet, som her mærkede kulden fra nedrivningstruslen. I øvrigt tilsluttede han sig forslaget.

Linje 111:

* Hans Sejerholt: "Enkeboderne paa Graven og Alderdomsasylet", i Aarhus gennem Tiderne, bd. 2, Kbh. 1940, s. 392-393.

* Lila Voss: "Fattigdom og forsorg i 1880'erne", i Sociale studier. Kriminalitet, prostitution og fattigdom i Aarhus 1870-1906, s. 420.

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

* Benjamin Gjørup: Århus kommunale tandpleje. En historisk oversigt 1915-1990. [https://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-og-unge/Sundhed/Tandplejen/100-aar-i-Aarhus/~/media/Dokumenter/MBU/Tandplejen/100-aar-ny/Tandplejen-1915-1990--skrift-fra-75-aars-jubilaeet.pdf]

* Fl. Moss Hansen: Tidsbilleder. Århus Kommunale Tandpleje fra 1970 til 1999 - og lidt før...: en registrering af begivenheder. [https://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-og-unge/Sundhed/Tandplejen/100-aar-i-Aarhus/~/media/Dokumenter/MBU/Tandplejen/100-aar-ny/Tandplejen-Aarhus-1970-1999.pdf]

@@ Linje 43: / Linje 43: @@
 Jens Christian Møller havde to forslag med fra udvalget. [[Kannikegade]] kunne føres igennem til [[Havnegade]] ved at rive to ejendomme ned, men det ville ikke give nok. Mere ræson var der i at føre Graven igennem til havnen ved at jævne seks ejendomme i [[Mejlgade]]. Det ville blive dyrt, men det var bedst at handle med det samme. På dette tidspunkt stod der kun gamle huse i gaden, og bag disse var der haver og pakhuse, men hvis der først kom nybyggeri, ville det være umuligt at gennemføre planen. De seks ejendomme indbefattede blandt andet [[H.C. Jaster]]s købmandsgård i [[Mejlgade 18]].
-Herefter tog ordførerne over. Den første, der var fra [[Venstre]], sagde "vent og se". [[Sydhavnen]] var under udvidelse og ville trække trafikken mod syd. Den næste, [[Socialdemokratiet|socialdemokraten]] [[Marius Simonsen]], ville handle; alt for ofte måtte eftertiden lide under, ''”at Fortidens Byraad ikke har været tilstrækkelig opmærksom på Fremtidens Krav.”''
+Herefter tog ordførerne over. Den første, der var fra [[Venstre]], sagde "vent og se". [[Sydhavnen]] var under udvidelse og ville trække trafikken mod syd. Den næste, [[Socialdemokratiet|socialdemokraten]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Marius Simonsen]], ville handle; alt for ofte måtte eftertiden lide under, ''”at Fortidens Byraad ikke har været tilstrækkelig opmærksom på Fremtidens Krav.”''
 Senere i debatten kom den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] til. Han udpegede [[Borgporten]] til ”det farligste Punkt i Byen”, men var skeptisk over for, om planerne med Graven skabte plads nok. [[Skolegyde|Skolegydes]] udvidelse havde været en æstetisk og trafikal forbedring, men nu måtte man tage skridtet videre. Det ville i sig selv være en god idé at rive hjørneejendommen ved [[Mejlgade]] og Graven ned, så der blev større passage ned til [[Skt. Olufs Gade]]. Det var [[Mejlgade 19|I.C. Juuls gamle farvehandel]], der i dag er fredet, som her mærkede kulden fra nedrivningstruslen. I øvrigt tilsluttede han sig forslaget.
@@ Linje 111: / Linje 111: @@
 * Hans Sejerholt: "Enkeboderne paa Graven og Alderdomsasylet", i Aarhus gennem Tiderne, bd. 2, Kbh. 1940, s. 392-393.
 * Lila Voss: "Fattigdom og forsorg i 1880'erne", i Sociale studier. Kriminalitet, prostitution og fattigdom i Aarhus 1870-1906, s. 420.
-* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
+* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
 * Benjamin Gjørup: Århus kommunale tandpleje. En historisk oversigt 1915-1990. [https://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-og-unge/Sundhed/Tandplejen/100-aar-i-Aarhus/~/media/Dokumenter/MBU/Tandplejen/100-aar-ny/Tandplejen-1915-1990--skrift-fra-75-aars-jubilaeet.pdf]
 * Fl. Moss Hansen: Tidsbilleder. Århus Kommunale Tandpleje fra 1970 til 1999 - og lidt før...: en registrering af begivenheder. [https://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-og-unge/Sundhed/Tandplejen/100-aar-i-Aarhus/~/media/Dokumenter/MBU/Tandplejen/100-aar-ny/Tandplejen-Aarhus-1970-1999.pdf]