Frederiksbjerg: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Århus Frederiksbjerg bydel.jpg|thumb|350px|right|Frederiksbjerg bydel opmærket efter 2012-kort]] | [[Fil:Århus Frederiksbjerg bydel.jpg|thumb|350px|right|Frederiksbjerg bydel opmærket efter 2012-kort]] | ||
[[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png|350px|thumbnail|Aarhus sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]]]] | [[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png|350px|thumbnail|Aarhus' sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]]]] | ||
[[Fil:Frederiksbjerg Aarhus 1954 Royal Air Force.JPG|thumb|350px|right|Luftfoto af Frederiksbjerg fra 1954. Foto: RAF]] | [[Fil:Frederiksbjerg Aarhus 1954 Royal Air Force.JPG|thumb|350px|right|Luftfoto af Frederiksbjerg fra 1954. Foto: RAF]] | ||
[[Fil:000186570 l.jpg|350px|thumb|right|Udsigt fra [[Magdalene Møllen|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000186570 l.jpg|350px|thumb|right|Udsigt fra [[Magdalene Møllen|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Foto: Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Frederiksbjerg''' er en bydel i Aarhus, der ligger syd for banegårdsterrænet og inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i ''Frederiksbjerg vest'' og ''Frederiksbjerg øst''. | '''Frederiksbjerg''' er en bydel i Aarhus, der ligger syd for banegårdsterrænet og inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i ''Frederiksbjerg vest'' og ''Frederiksbjerg øst''. | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Frederiksbjerg er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. | Frederiksbjerg er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. | ||
Hovedparten af Frederiksbjerg lå oprindeligt i daværende [[Viby Kommune]], men blev i 1874 | Hovedparten af Frederiksbjerg lå oprindeligt i daværende [[Viby Kommune]], men blev i 1874 blev Aarhus Købstadskommune og Viby Kommune enige om at lade det nye kvarter indlemme i Aarhus pr. 1. januar 1876. | ||
Frederiksbjerg bliver i dag af mange borgere set som et attraktivt boligområde tæt på centrum, skov og vand. | Frederiksbjerg bliver i dag af mange borgere set som et attraktivt boligområde tæt på centrum, skov og vand. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
=== Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus === | === Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus === | ||
Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af [[Fredensgade]], da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til [[Viby Sogn]]. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op. | Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af [[Fredensgade]], da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til [[Viby Sogn]]. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op. | ||
Det var urimeligt, mente [[Aarhus Kommune]], at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsenet i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne. | Det var urimeligt, mente [[Aarhus Kommune]], at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsenet i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne. | ||
Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i [[Aarhus Byråd]], hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i | Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i [[Aarhus Byråd]], hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1876. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor [[Odensegade]] forløber i dag. | ||
=== Hvad der ellers kunne være sket === | === Hvad der ellers kunne være sket === | ||
Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen, især [[ Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J.M. Mørk]], havde fået forhindret, at knudepunktet blev i [[Brabrand]]. De delegerede og [[Aarhus Byråd]] fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved [[Mejlgades Port]]. | Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen, især [[ Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J.M. Mørk]], havde fået forhindret, at knudepunktet blev i [[Brabrand]]. De delegerede og [[Aarhus Byråd]] fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved [[Mejlgades Port]]. | ||
| Linje 58: | Linje 56: | ||
Med en ny bydel fulgte også forskellige offentlige institutioner. Som noget af det første blev [[Aarhus Amtssygehus]] indviet i 1882, hvor vi i dag har [[Frederiksbjerg Skole]]. I 1887 blev [[Sct. Pauls Kirke]] indviet, i 1892 blev den i dag stadigt eksisterende børnehave [[Guldbryllupsasylet]] i [[Skt. Pauls Gade]] indviet, i blev 1903 [[Ingerslev Boulevards Skole]] indviet og 1910 blev [[N. J. Fjordsgades Skole]] indviet, og i 1903 kunne [[Teknisk Skole]] indvie en ny stor skole for enden af [[Dalgas Avenue]]. | Med en ny bydel fulgte også forskellige offentlige institutioner. Som noget af det første blev [[Aarhus Amtssygehus]] indviet i 1882, hvor vi i dag har [[Frederiksbjerg Skole]]. I 1887 blev [[Sct. Pauls Kirke]] indviet, i 1892 blev den i dag stadigt eksisterende børnehave [[Guldbryllupsasylet]] i [[Skt. Pauls Gade]] indviet, i blev 1903 [[Ingerslev Boulevards Skole]] indviet og 1910 blev [[N. J. Fjordsgades Skole]] indviet, og i 1903 kunne [[Teknisk Skole]] indvie en ny stor skole for enden af [[Dalgas Avenue]]. | ||
Væksten fortsatte i det 20. | Væksten fortsatte i det 20. århundrede, og snart var [[Sankt Pauls Sogn]] det sogn i landet med flest indbyggere. Derfor blev [[Skt. Lukas Kirke]] indviet i 1926 på [[Ingerslevs Boulevard]], hvor de store etageejendomme på boulevardens nordre side var skudt op i 1910’erne. Krypten under kirken blev dog uofficielt taget i brug allerede i 1923 grundet den store kirkemangel. | ||
=== Udvidelse === | === Udvidelse === | ||
I 1896 købte Aarhus resten af [[Marselisborg Gods]] med skove, | I 1896 købte Aarhus resten af [[Marselisborg Gods]] med skove. Store dele af området lå dog stadigt i Viby, men de to kommuner indgik atter en aftale, så resten af de hastigt voksende Frederiksbjerg, samt Marselisborg store mark- og skovområder pr. 1. januar 1899 og igen 1. oktober 1907 blev officielt indlemmet i Aarhus. | ||
For de nyerhvervede områder fremlagdes den berømte byplan af [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]]. | |||
=== Se også === | === Se også === | ||