4.084
redigeringer
Marselisborgmonumentet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg|350px|thumbnail|Udsnit af Marselisborgmonumentet. Foto: Kurt Lundskov. 2018]] | [[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg|350px|thumbnail|Udsnit af Marselisborgmonumentet. <br>Foto: Kurt Lundskov. 2018]] | ||
Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]]. | Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]]. | ||
=== Folkets monument === | === Folkets monument === | ||
Marselisborg Monumentet, som arkitekt [[Aksel Ekberg]] og billedhugger [[Axel Poulsen]] står bag, består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, | Marselisborg Monumentet, som arkitekt [[Aksel Ekberg]] og billedhugger [[Axel Poulsen]] står bag, består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødeby og dødssted på 4140 danskere, der faldt i 1. verdenskrig 1914-18 - både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. Det var besluttet at udelade tysksindede sønderjyder, der døde i krigen. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og indimellem de mange navne er der udført fire store relieffer symboliserende "Udmarchen", ”Krigen", "Freden" og "Hjemkomsten". | ||
Ligesom tilfældet var det ved anlæggelsen af Mindeparken, kom finansieringen til monumentet gennem landsdækkende private indsamlinger og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed. | Ligesom tilfældet var det ved anlæggelsen af Mindeparken, kom finansieringen til monumentet gennem landsdækkende private indsamlinger, og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed. | ||
=== En '''minde'''park === | === En '''minde'''park === | ||
Mindeparken blev indviet i 1925, og fra | Mindeparken blev indviet i 1925, og fra begyndelsen var parken tiltænkt som et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med idéen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted den 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret den amerikanske uafhængighedsdag ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning. | ||
Efter Mindeparkens indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på opførelsen af et monument for de faldne danskere, og valget faldt på Poulsen og arkitekt Ekbergs projekt | Efter Mindeparkens indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på opførelsen af et monument for de faldne danskere, og valget faldt på Poulsen og arkitekt Ekbergs projekt | ||
