Østbanegården: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
=== Bygningen === | === Bygningen === | ||
Østbanegården blev tegnet af N.P.C. Holsøe, som havde tegnet en lang række jernbanerelaterede bygninger. Han | Østbanegården blev tegnet af N.P.C. Holsøe, som havde tegnet en lang række jernbanerelaterede bygninger. Han tegnede blandt andet også Faaborg Station i 1882, hvis tegninger stort set er identiske med Østbanegården, som blev opført fra 1876-1877. I 1904 blev stueetagen udvidet med en større ventesal. | ||
=== Driften af jernbanen === | === Driften af jernbanen === | ||
Jernbanedriften Aarhus-Ryomgård var drevet af privatpersoner, da det var en privatejet jernbane. Det var dog ikke nogen succes for de private investorer. Jernbanen gav underskud, og allerede i 1881 blev selskabet overtaget af ”De Jysk-Fynske Statsbaner.” Den nye ejer udvidede banenettet, i 1898 blev der anlagt linje fra Trustrup til Ebeltoft, og senere kom også Djurslandsbanen og Gjerrild-Grenå-banen til. Alle disse baner transporterede varer fra [[Aarhus Havn]]. | Jernbanedriften Aarhus-Ryomgård var drevet af privatpersoner, da det var en privatejet jernbane. Det var dog ikke nogen succes for de private investorer. Jernbanen gav underskud, og allerede i 1881 blev selskabet overtaget af ”De Jysk-Fynske Statsbaner.” Den nye ejer udvidede banenettet, i 1898 blev der anlagt linje fra Trustrup til Ebeltoft, og senere kom også Djurslandsbanen og Gjerrild-Grenå-banen til. Alle disse baner transporterede varer fra [[Aarhus Havn]]. | ||
[[Fil:000138001.jpg|325px|thumb|left|Lirekassemand på perronen med kiosken i baggrunden. | [[Fil:000138001.jpg|325px|thumb|left|Lirekassemand på perronen med kiosken i baggrunden. <br>Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1955, Århus Stiftstidendes billedsamling, Erhvervsarkivet leveret af Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Der blev også transporteret passagerer med banen. De kom ofte med tog til [[Aarhus Hovedbanegård]] og måtte derefter enten gå eller tage en hestevogn til Østbanegården, hvor de kunne komme videre. | Der blev også transporteret passagerer med banen. De kom ofte med tog til [[Aarhus Hovedbanegård]] og måtte derefter enten gå eller tage en hestevogn til Østbanegården, hvor de kunne komme videre. | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
I 1971 var der overvejelser om at oprette en nærbane omkring Aarhus. Man håbede fra [[Aarhus Kommune]]s side, at det kunne lette lidt af presset på [[Grenåvej]]. Det krævede nogle moderniseringer og opdateringer, som stod færdige i 1979. Det betød, at Østbanegårdens funktion som banegård forsvandt, og bygningen gik ud af brug. Bygningen stod tom, og i perioder var den besat af BZ’ere. I 1982 var der en mindre brand i tagkonstruktionen. | I 1971 var der overvejelser om at oprette en nærbane omkring Aarhus. Man håbede fra [[Aarhus Kommune]]s side, at det kunne lette lidt af presset på [[Grenåvej]]. Det krævede nogle moderniseringer og opdateringer, som stod færdige i 1979. Det betød, at Østbanegårdens funktion som banegård forsvandt, og bygningen gik ud af brug. Bygningen stod tom, og i perioder var den besat af BZ’ere. I 1982 var der en mindre brand i tagkonstruktionen. | ||
[[Fil:B775100-CD0465-123768.jpg|350px|thumb|right|Østbanegården.<br> | [[Fil:B775100-CD0465-123768.jpg|350px|thumb|right|Østbanegården.<br>Foto: Thomas Pedersen, 1986, Den Gamle Bys billedsamling.]] | ||
I begyndelsen af 1980’erne stod bygningen foran nedrivning. Den var efterhånden forfaldet, og man ønskede at udvide [[Kystvejen]] foran bygningen med flere spor. Det førte til, at en gruppe byrådsmedlemmer begyndte at undersøge bygningens historie for at modarbejde nedrivningen. Resultatet blev oprettelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984. Dens formål var at bevare og drive bygningen. Institutionen blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Der indgik også flere fremtrædende fagfolk indenfor arkitektur- og museumsverdenen. | I begyndelsen af 1980’erne stod bygningen foran nedrivning. Den var efterhånden forfaldet, og man ønskede at udvide [[Kystvejen]] foran bygningen med flere spor. Det førte til, at en gruppe byrådsmedlemmer begyndte at undersøge bygningens historie for at modarbejde nedrivningen. Resultatet blev oprettelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984. Dens formål var at bevare og drive bygningen. Institutionen blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Der indgik også flere fremtrædende fagfolk indenfor arkitektur- og museumsverdenen. | ||
Efter flere møder med trafikministeren fik institutionen lov til at drive bygningen med Aarhus Kommune som lejer. Bygningen blev sat i stand for to millioner kroner. Institutionen fik lov til at fremleje bygningen indtil 2020. Det var nødvendigt at søge en række fonde om tilskud til renovering af bygningen og til de projekter, som man ønskede at bruge bygningen til. I 1988 var renoveringen færdig, og indretningsarkitektfirmaet ''Indretning på Østbanen'' flyttede ind i bygningen. Firmaet fusionerede i 2000 med Paustian, som befandt sig i bygningen indtil 2019. Efter blot tre uger på markedet flyttede den Aarhus-baserede teknologivirksomhed og nye bank Lunar ind i den gamle banegård. | Efter flere møder med trafikministeren fik institutionen lov til at drive bygningen med Aarhus Kommune som lejer. Bygningen blev sat i stand for to millioner kroner. Institutionen fik lov til at fremleje bygningen indtil 2020. Det var nødvendigt at søge en række fonde om tilskud til renovering af bygningen og til de projekter, som man ønskede at bruge bygningen til. I 1988 var renoveringen færdig, og indretningsarkitektfirmaet ''Indretning på Østbanen'' flyttede ind i bygningen. Firmaet fusionerede i 2000 med møbelhuset Paustian, som befandt sig i bygningen indtil 2019. Efter blot tre uger på markedet flyttede den Aarhus-baserede teknologivirksomhed og nye bank Lunar ind i den gamle banegård. | ||
== Østbanegården på AarhusArkivet == | == Østbanegården på AarhusArkivet == | ||