4.168
redigeringer
Louis Hammerich (1830-1916): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Louis Hammerich (1830-1916).jpg|thumbnail|Louis Hammerich]] | [[Fil:Louis Hammerich (1830-1916).jpg|thumbnail|Louis Hammerich]] | ||
'''Louis Hammerich''' var [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfoged i Aarhus]], senere birkedommer og politimester samt medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra 4. januar 1869 til 31. december 1872. | '''Louis Hammerich''' (født den 16. juli 1830 i Kiel, død den 4. april 1916 i Aarhus) var [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfoged i Aarhus]], senere birkedommer og politimester samt medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 4. januar 1869 til den 31. december 1872. Han blev desuden kommandør af 2. grad af Dannebrog i 1900 og konferensråd i 1906. | ||
Han | Han var søn af regimentskvartermester og auditør samt senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes. | ||
Gift den 5. maj 1854 i Ørsted, Odense Amt, med [[Ida Christiane Worsaae (1833-1902)|Ida Christiane Worsaae]] (født den 3. juni 1833 i Vejle, død den 21. juli 1902 i Helsinge Sogn, Frederiksborg Amt), datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen. | |||
Gift 5. maj 1854 i Ørsted, Odense Amt, med [[Ida Christiane Worsaae (1833-1902)|Ida Christiane Worsaae]] (født 3. juni 1833 i Vejle, død 21. juli 1902 i Helsinge Sogn, Frederiksborg Amt), datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen. | |||
Louis Hammerich blev i 1847 student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet. | Louis Hammerich blev i 1847 student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet. | ||
| Linje 20: | Linje 16: | ||
Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde. | Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde. | ||
Hammerich blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men han blev afskediget i 1864, da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur. eksamen i 1865. | Hammerich blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men han blev afskediget i 1864, da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur.-eksamen i 1865. | ||
=== Tid i Aarhus === | === Tid i Aarhus === | ||
I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus. I | I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus. I sine første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]], som blev gennemført i 1869. | ||
Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank|Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. | Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank|Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. | ||
Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede Hammerich natvægterne og rostes for at have vist initiativ på andre måder. Fra mindre frisindede sider, blev han kaldt | Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede Hammerich natvægterne og rostes for at have vist initiativ på andre måder. Fra mindre frisindede sider, blev han kaldt reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede så lidt tid på sit embede som muligt uden helt at forsømme det. | ||
Ved sin afgang i 1877 blev han kaldt ''"den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede"'', og det faktum, at han blev valgt til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse, vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid. | Ved sin afgang i 1877 blev han kaldt ''"den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede"'', og det faktum, at han blev valgt til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse, vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid. | ||