Adelgader i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Linje 1:

[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg|400px|thumb|right|I fjerde linje: ''”...Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]

'''Adelgade''' eller '''Algade''' er en betegnelse, der gennem historien er blevet brugt om flere af [[Aarhus Købstad|Aarhus Købstads]] gader, hvilket især kan ses i kildemateriale fra 1700-tallet. I Aarhus er det tre lange og betydende gader, hvor anvendelsen adelgade har fundet sted. Det drejer sig om de lange gader [[Vestergade]], [[Frederiksgade]] og [[Mejlgade]], men ~~derudover er~~ andre gader ~~også~~ benævnt adelgade gennem tiden.

'''Adelgade''' eller '''Algade''' er en betegnelse, der gennem historien er blevet brugt om flere af [[Aarhus Købstad|Aarhus Købstads]] gader, hvilket især kan ses i kildemateriale fra 1700-tallet. I Aarhus er det tre lange og betydende gader, hvor anvendelsen adelgade har fundet sted. Det drejer sig om de lange gader [[Vestergade]], [[Frederiksgade]] og [[Mejlgade]], men også andre gader er benævnt adelgade gennem tiden.

I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet [[Den Gamle By]]. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.

===Vestergade===

I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens smou og købmand [[Henrich Langballe]].

I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne, træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et syv fag hus mellem byens smou og købmand [[Henrich Langballe]].

===Klostergade===

Linje 17:

===Borgporten===

Ved en handel i 1760 af en gård i [[Borgporten]] blev denne ~~også~~ omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.

Ved en handel i 1760 af en gård i [[Borgporten]] blev også denne omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade, får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.

I maj 1764 blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.

I maj 1764 blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling (1683-1749)|Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.

===Mejlgade===

I juli 1780 har man en interessant handel på [[Mejlgade]]. Degnen Jens Rasmussen fra Øster Alling boede i gaden som pensionist. Han solgte sin gård til murermester [[Johan Friderich August Colvitz]]. Gården på ''”Middelgade beliggende imellem Sadelmager Nicolai Lindholm paa den Syndre Side og Laurs Liisbergs Dreiers gaard paa den nordre Side, bestaaende af 4 Fag Huus langs ud med adelgaden og derpaa ind ad gaarden i Vester 2 Fag, alt 2 loft høy”''. Johan Colvitz (1749-1808) tog borgerskab i 1779 i Aarhus og stod som bygmester bl.a. bag opførelsen af [[Nørreport]] [[Nørreport 20|20]] og forløberen for [[Hotel Royal]].

Når man ~~på 1700’tallet~~ i Aarhus har brugt betegnelsen adelgade til flere betydelige gadestrækninger, har det været i betydningen hovedgade. Det fremgår af ovenstående, at det drejer sig om Frederiksgade, Mejlgade, Borgporten, Vestergade og Klostergade. Adelgade ses således ikke anvendt i forbindelse med byens mindre betydende gader og stræder.

Når man i 1700-tallet i Aarhus har brugt betegnelsen adelgade til flere betydelige gadestrækninger, har det været i betydningen hovedgade. Det fremgår af ovenstående, at det drejer sig om Frederiksgade, Mejlgade, Borgporten, Vestergade og Klostergade. Adelgade ses således ikke anvendt i forbindelse med byens mindre betydende gader og stræder.

==Kilder og litteratur==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg|400px|thumb|right|I fjerde linje: ''”...Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]
-'''Adelgade''' eller '''Algade''' er en betegnelse, der gennem historien er blevet brugt om flere af [[Aarhus Købstad|Aarhus Købstads]] gader, hvilket især kan ses i kildemateriale fra 1700-tallet. I Aarhus er det tre lange og betydende gader, hvor anvendelsen adelgade har fundet sted. Det drejer sig om de lange gader [[Vestergade]], [[Frederiksgade]] og [[Mejlgade]], men derudover er andre gader også benævnt adelgade gennem tiden.
+'''Adelgade''' eller '''Algade''' er en betegnelse, der gennem historien er blevet brugt om flere af [[Aarhus Købstad|Aarhus Købstads]] gader, hvilket især kan ses i kildemateriale fra 1700-tallet. I Aarhus er det tre lange og betydende gader, hvor anvendelsen adelgade har fundet sted. Det drejer sig om de lange gader [[Vestergade]], [[Frederiksgade]] og [[Mejlgade]], men også andre gader er benævnt adelgade gennem tiden.
 I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet [[Den Gamle By]]. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.
 ===Vestergade===
-I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens smou og købmand [[Henrich Langballe]].
+I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne, træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et syv fag hus mellem byens smou og købmand [[Henrich Langballe]].
 ===Klostergade===
@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 ===Borgporten===
-Ved en handel i 1760 af en gård i [[Borgporten]] blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.
+Ved en handel i 1760 af en gård i [[Borgporten]] blev også denne omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade, får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.
-I maj 1764 blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.
+I maj 1764 blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling (1683-1749)|Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.
 ===Mejlgade===
 I juli 1780 har man en interessant handel på [[Mejlgade]]. Degnen Jens Rasmussen fra Øster Alling boede i gaden som pensionist. Han solgte sin gård til murermester [[Johan Friderich August Colvitz]]. Gården på ''”Middelgade beliggende imellem Sadelmager Nicolai Lindholm paa den Syndre Side og Laurs Liisbergs Dreiers gaard paa den nordre Side, bestaaende af 4 Fag Huus langs ud med adelgaden og derpaa ind ad gaarden i Vester 2 Fag, alt 2 loft høy”''. Johan Colvitz (1749-1808) tog borgerskab i 1779 i Aarhus og stod som bygmester bl.a. bag opførelsen af [[Nørreport]] [[Nørreport 20|20]] og forløberen for [[Hotel Royal]].
-Når man på 1700’tallet i Aarhus har brugt betegnelsen adelgade til flere betydelige gadestrækninger, har det været i betydningen hovedgade. Det fremgår af ovenstående, at det drejer sig om Frederiksgade, Mejlgade, Borgporten, Vestergade og Klostergade. Adelgade ses således ikke anvendt i forbindelse med byens mindre betydende gader og stræder.
+Når man i 1700-tallet i Aarhus har brugt betegnelsen adelgade til flere betydelige gadestrækninger, har det været i betydningen hovedgade. Det fremgår af ovenstående, at det drejer sig om Frederiksgade, Mejlgade, Borgporten, Vestergade og Klostergade. Adelgade ses således ikke anvendt i forbindelse med byens mindre betydende gader og stræder.
 ==Kilder og litteratur==