Marselisborg Gymnasium: Forskelle mellem versioner

'''Marselisborg Gymnasium''' er et gymnasium i Aarhus, oprettet i 1898 som "Marselisborg Kostskole og lærde Skole".

En varm augustdag i 1898 på plænen foran den gamle [[Marselisborg Gods|herregård Marselisborg]] var en gruppe mennesker samlet under træernes skygge. Sammen sang de ”I østen stiger solen op” og vendte derefter opmærksomheden mod [[Hans Sørensen (1831-1903)|stiftsprovst Sørensen]]. Stiftsprovsten var blevet udvalgt til at holde indvielsestale for byens nye skole, '''"Marselisborg Kostskole og lærde Skole"''', som vi i dag kender som Marselisborg Gymnasium. Også skolens initiativtager og [[rektor cand.theol. Gudme]] holdt tale for de godt 50 elever og andre fremmødte gæster. Gudme understregede i sin tale, at skolen selvfølgelig skulle føre eleverne godt igennem både artium og præliminæreksamen, men at det var lige så vigtigt, at eleverne gennemgik en åndelig udvikling. Og her hjalp det, at skolens lærere boede på skolen, så eleverne var under lærernes positive indflydelse i alle døgnets timer. "Marselisborg Kostskole og lærde Skole" skulle, som navnet indikerede, nemlig primært fungere som en kostskole. Til en begyndelse blev Marselisborgs elever især fundet blandt samfundets top. Blandt de lokale var det ofte de nyrige erhvervsfolk, som sendte deres børn afsted til skolen i skoven. De havde ikke generationslange traditioner med at sende børnene på byens gamle latinskole – [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]].  

Teknisk set havde Marselisborg Kostskole påbegyndt undervisningen et par måneder tidligere, 1. maj, med under ti elever. Skolen var som kostskole, ifølge den samtidige lokalpresse, den første af sin slags i Jylland. Gudme havde dog stor erfaring med kostskolelivet, da han kom fra en stilling på Birkerød Kostskole. På Marselisborg kunne børn helt ned til seksårsalderen starte for 800-1.000 kr. årligt for kostskolen, eller 5-15 kr. månedligt for dagskolen.

Blot et år inde i skolens drift kunne Gudme indvie en helt ny skolebygning med faglokaler og en bolig til Gudme og hans familie. Bygningen står endnu og udgør gymnasiets ældste bygning. Selvom det tilsyneladende gik hurtigt med at opføre og indvie den nye bygning, var det langt fra en glat proces. For det første var arbejdsmarkedet lammet af storlockout, så “skruebrækkere” måtte hentes ned fra Djursland for at få gennemført byggeriet. For det andet var byggeplanerne blevet godkendt af [[Viby Kommune]], men jorden havde i mellemtiden skiftet ejerskab til [[Aarhus Købstadskommune]], der i første omgang ikke ville godkende planerne.

Elevtallet fortsatte med at stige, og i 1943 fik skolen endnu en udvidelse. En ny fløj blev tilføjet, hvor der blandt andet blev plads til en gymnastiksal til pigerne, nye klasselokaler og et sanglokale. Det blev igen Frimodt Clausen, der stod bag tegningerne. Den nye fløj blev dog opført med funktionalistiske, stramme linjer i gule mursten. Da skolen i 1950’erne stod foran en større udvidelse blev denne stil videreført af Stadsarkitektens Kontor i en lang forlængelse af fløjen fra 1943. Udvidelsen fandt sted fra 1954-1958, og kom til at bestå af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske. I samme ombæring skiftede skolen navn til det nuværende '''Marselisborg Gymnasium'''.

Under krigen var store dele af skolen beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. I befrielsesdagene var skolen omvendt centrum for modstandsbevægelsens internering af værnemagere og de såkaldte ”tyskertøser”.

Det var også under krigen – i 1942 – at en gruppe af skolens tidligere elever oprettede ”Marselianersamfundet”. Mange af samfundets medlemmer boede i København, så en god del af aktiviteterne foregik i hovedstaden. Hensigten var blandt andet at kunne støtte elevers videre uddannelse.  

I 1948 stod samfundet også bag indsamlingen til to mindeplader. En mindeplade med et relief for skolens stifter, Olaf Gudme, og en mindeplade for fire af skolens tidligere elever, som mistede livet under besættelsen. Heriblandt var stifterens egen søn, [[Peter de Hemmer Gudme]]. Efter at være blevet arresteret af den tyske værnemagt tog han i 1944 sit eget liv ved at hoppe ned i en trappeskakt i Shellhuset for at undgå at røbe modstandsbevægelsens hemmeligheder.  

Derudover blev chefredaktøren ved [[Århus Stiftstidende]]s ældste søn, [[Børge Schmidt (1910-1945)|Børge Schmidt]], også hyldet på mindetavlen. Han var ikke blevet student fra skolen, men havde tilbragt hele sin skoletid fra han var seks år på skolen. Han blev med koldt blod likvideret sovende i sin egen seng med sin hustru ved sin side i foråret 1945.  

De to andre der blev mindet på tavlen var Arne Moldkjær og Preben Dall. Moldkjær blev student fra Marselisborg i 1938. Han var under krigen aktiv i modstandsbevægelse, og blandt med til befri tilfangetagende modstandsfolk. Moldkjær lejlighed blev brugt som base, hvilket tyskernes fik nys om. Moldkjær døde i ildkamp mod tyskerene, der prøvede at trænge ind i lejligheden. Dall ved vi ikke så meget om. Han blev student fra Marselisborg i 1939, men forsvandt under krigen. Muligvis var han på vej til Sverige for at slutte sig til den danske brigade. Ingen hørte mere til ham eller fandt hans lig.

Relieffet med de fire blev udført af en anden af skolens tidligere elever, billedhugger Arnoff Thomsen, mens Gudmes relief blev udført af Anders Andersen. Århus Stiftstidendes redaktør Louis Schmidt talte på de efterladtes vejene ved afsløringen i forbindelse med skolens 50-års jubilæum i 1949.

I 1973 overgik skolen fra at være kommunalt ejet til [[Århus Amt]]. Samtidigt fik skolen sit nuværende logo med hjertet, månen, stjernen, ankeret og det svungne M. Gymnasiet fortsatte sin elevfremgang, og pladsen blev hurtigt for trang igen.  

Gymnasiet blev i 1998 til et Team Danmark-gymnasium, hvor der i hver årgang oprettes en hel Team Danmark klasse.  

I 2014-15 fik Marselisborg endnu en stor udvidelse med multithal, ny kantine og 18 nye undervisningslokaler, tegnet af [[GPP Arkitekter]], der også står bag den store nye midtbyskole, [[Frederiksbjerg Skole]], der blev indviet i 2016. I dag er Marselisborg Gymnasium en selvejende institution.

* 1898 – 1916 [[Olaf Joachim Gudme 1862-1925]]

* 1939 – 1964 [[Andreas Nikolai Brorson Fich (1894-1984)]]  

* 1964 - 1972 [[Bernhard Severin Baunsgaard (1918-1996)]]

* 1872 - 1984 [[Jens Aggerbo (1926-1984)]]

* 1987 Lars Hjortshøj, standup'er, komiker

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisborg+Gymnasium}}