Andreas Birch (1758-1829): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Andreas Birch til Andreas Birch (1758-1829): Manglede årstal i titlen)
No edit summary
 
(4 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Biskop over [[Aarhus Stift]] '''Andreas Birch'''
'''Andreas Birch''' (født den 6. november 1758 i København, død den 25. oktober 1829 i Aarhus) var biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1805-1829.


Født 6. november 1758 i København - død 25. oktober 1829 i Aarhus
Han var søn af mineralinspektør og byskriver i København Andreas Birch (1716–1763) og Charlotte M. Gardenholtz (ca. 1727–1763)


Gift den 4. juli 1797 i Roskilde med sin niece, [[Charlotte Marie Birch (1779-1839)]]. Sammen fik de sønnen [[Frederik Sneedorff Birch (1805-1869)]].


Birch fik attestats i 1779 og i årene 1779–81 studerede han i Göttingen. Senere studerede Birch også i Rom med støtte fra gehejmeråd og stiftamtmand for Aarhus [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]].
Birch fik attestats i 1779 og i årene 1779–1781 studerede han i Göttingen. Senere studerede han også i Rom med støtte fra gehejmeråd og stiftamtmand over Aarhus Stift [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]].


I 1789 blev Birch præst ved Vajsenhuset og 1790 dr. teol. på en afhandling om Quirinius' skatteudskrivning. I 1792 kunne Birch tituleres professor 1792 og i 1796 blev han domprovst i Roskilde.  
I 1789 blev Birch præst ved Vajsenhuset og i 1790 dr.theol. på en afhandling om Quirinius' skatteudskrivning. I 1792 kunne Birch tituleres professor, og i 1796 blev han domprovst i Roskilde.  


I 1803 blev Birch biskop over det fra Fyns stift udskilte Lolland-Falsters stift, og 1805 forflyttedes han til Aarhus stift.
I 1803 blev Birch den første biskop over Lolland-Falsters Stift, der netop var blevet udskilt fra Fyns Stift, og i 1805 forflyttedes han til Aarhus Stift.


Da Birch døde i 1829 blev han begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], som han i 1818 selv indviede. I dag ligger [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] og [[Rådhusparken|rådhusparken]] på området.  
Da Birch døde i 1829, blev han begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], som han i 1818 selv indviede. I dag ligger [[Aarhus Rådhus]] og [[Rådhusparken|Rådhusparken]] på området.


===Familie===
===Se også===
* Gift 4. juli 1797 i Roskilde med sin brordatter [[Charlotte Marie Birch]] (1779 i Brahetrolleborg - 04.07.1839 i Aarhus).
*[[Aarhus Stift]]


* Far til [[Frederik Sneedorff Birch (1805-1869)]] (01.03.1805-11.03.1869)
==Litteratur og kilder==
 
*Brografisk leksikon om Andreas Birch, https://biografiskleksikon.lex.dk/Andreas_Birch_-_biskop
==Kilder==
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Biskop/Andreas_Birch Om Andreas Birch i Dansk Biografisk Leksikon]


[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Nuværende version fra 8. okt. 2024, 09:10

Andreas Birch (født den 6. november 1758 i København, død den 25. oktober 1829 i Aarhus) var biskop over Aarhus Stift i perioden 1805-1829.

Han var søn af mineralinspektør og byskriver i København Andreas Birch (1716–1763) og Charlotte M. Gardenholtz (ca. 1727–1763)

Gift den 4. juli 1797 i Roskilde med sin niece, Charlotte Marie Birch (1779-1839). Sammen fik de sønnen Frederik Sneedorff Birch (1805-1869).

Birch fik attestats i 1779 og i årene 1779–1781 studerede han i Göttingen. Senere studerede han også i Rom med støtte fra gehejmeråd og stiftamtmand over Aarhus Stift Ove Høegh-Guldberg (1731-1808).

I 1789 blev Birch præst ved Vajsenhuset og i 1790 dr.theol. på en afhandling om Quirinius' skatteudskrivning. I 1792 kunne Birch tituleres professor, og i 1796 blev han domprovst i Roskilde.

I 1803 blev Birch den første biskop over Lolland-Falsters Stift, der netop var blevet udskilt fra Fyns Stift, og i 1805 forflyttedes han til Aarhus Stift.

Da Birch døde i 1829, blev han begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård, som han i 1818 selv indviede. I dag ligger Aarhus Rådhus og Rådhusparken på området.

Se også

Litteratur og kilder