Passage Vinstuen: Forskelle mellem versioner
AnneLund (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Passage Vinstuen''' blev åbnet den 10. januar 1913 af [[William Maardt]], som kom fra beværtningen [[Bræddehytten]] i [[Vestergade]]. Bygningen, som huser Passage Vinstuen, er opført omkring år 1900, og ligger i [[Fiskergyde 15]]. Hvad der har befundet sig i Passage Vinstuens lokaler i stedets første 13 år vides ikke. | '''Passage Vinstuen''' blev åbnet den 10. januar 1913 af [[William Maardt]], som kom fra beværtningen [[Bræddehytten]] i [[Vestergade]]. Bygningen, som huser Passage Vinstuen, er opført omkring år 1900, og ligger i [[Fiskergyde 15]]. Hvad der har befundet sig i Passage Vinstuens lokaler i stedets første 13 år, vides ikke. | ||
Maardt havde borgerskab som vinhandler "med Ret til Udskænkning for siddende Gæster", og i de første år hed beværtningen | Maardt havde borgerskab som vinhandler "med Ret til Udskænkning for siddende Gæster", og i de første år hed beværtningen 'Vinhandler Maardts Bodega'. Priserne var meget rimelige - i 1916 kunne man eksempelvis erhverve sig en kold sjus for 35 øre og tilmed få den serveret i haven. Maardt - og sidenhen enken [[Betty Berling Maardt]] - drev Passage Vinstuen frem til 1922. Efter denne periode havde beværtningen mange skiftende ejere. | ||
''"En fredfyldt plet midt i Storbyens hektiske Trafik"'' - en sådan fornem omtale fik Passage Vinstuen i tobindsværket ’Aarhus – Jyllands hovedstad’. Det var jo dengang, den kørende trafik - fra sporvogne over hestevogn til lastbiler - pløjede ned gennem midtbyen og Søndergade. | |||
På dette tidspunkt var Passage Vinstuen overtaget af [[Bjørn Rasmussen]], som også drev [[Cykelbanens Restaurant]]. | På dette tidspunkt var Passage Vinstuen overtaget af [[Bjørn Rasmussen]], som også drev [[Cykelbanens Restaurant]]. | ||
I 1964 kunne man i bogen 'Ung i Århus' læse bibliotekar og digter Christian Stub-Jørgensens (1897-1988) artikel "På opdagelse i en halv storstad", hvori han erindrer sine besøg på Passage Vinstuen. Desværre daterede han ikke oplevelserne, men et af hans minder lyder således: "Her var tonen bramfri, og der appelleredes til Bacchusdyrkelsen med indskrifter på bjælkeloftet som f.eks.: "Pris være den gode St. Clemens. Han opfandt Whisky i Vandet. Dør man ikke af Tremens, saa dør man af noget andet"". Inskriptionerne er sandsynligvis blevet fjernet i 1922 da restauratør K.P. Østergaard Andersen overtog vinstuen og fik restaurereret lokalerne. | I 1964 kunne man i bogen 'Ung i Århus' læse bibliotekar og digter Christian Stub-Jørgensens (1897-1988) artikel "På opdagelse i en halv storstad", hvori han erindrer sine besøg på Passage Vinstuen. Desværre daterede han ikke oplevelserne, men et af hans minder lyder således: ''"Her var tonen bramfri, og der appelleredes til Bacchusdyrkelsen med indskrifter på bjælkeloftet som f.eks.: "Pris være den gode St. Clemens. Han opfandt Whisky i Vandet. Dør man ikke af Tremens, saa dør man af noget andet""''. Inskriptionerne er sandsynligvis blevet fjernet i 1922, da restauratør K.P. Østergaard Andersen overtog vinstuen og fik restaurereret lokalerne. | ||
I | I 1970'erne havde stedet et noget blakket ry som et tilholdssted for narkomaner, bøller og slagsbrødre. I 1980 overtog [[Karen Ballegaard]] og [[Carl Erik Jensen]] stedet, og de gjorde op med tidligere tiders problemer. Passage Vinstuen fik et tiltrængt løft og er fortsat et åndehul i midtbyens jag. Beværtningen lever primært af stamkunder og studerende. Ejer er Peter Trane (2026). | ||
=== Bevillingshavere og bestyrere === | === Bevillingshavere og bestyrere === | ||