Erhvervsarkivet: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)

Linje 1:

<div class="tright">{{#display_map:

56.15493432625292, 10.1936296722828655~Erhvervsarkivet 1957 - 1962;

56.154655263784754, 10.20031561163998~Erhvervsarkivet 1962 - 2016;

|width=378

|height=200

|zoom=15

|align=right

}}</div>

'''Erhvervsarkivet''', Statens Erhvervshistoriske Arkiv, var en del af Statens Arkiver. Arkivet havde til opgave at indsamle og bevare væsentligt historisk kildemateriale om dansk erhvervslivs udvikling og gøre det tilgængeligt for forskningen. Erhvervsarkivet dækker hele landet. Som et resultat af en ændring af organisationen inden for Statens Arkiver blev Erhvervsarkivets navn d. 1. oktober 2014 ændret til Rigsarkivet Aarhus. I 2015 blev det afviklet.

Linje 20:

Linje 29:

Erhvervsarkivet påtog sig flere og flere byhistoriske aktiviteter og har gennem tiden fungeret som et historisk foreningshus. Byhistorisk Udvalg så dagens lys i 1956 og har med tiden udgivet hen ved 100 bøger foruden en række lokalhistoriske årbøger. Arbejdet dannede skole, og arkivet blev forbillede for professionaliseringen af lokalhistorie landet over.

Erhvervsarkivet dannede også skole i arkivkredse. Erhvervslivet er ikke forpligtet til at aflevere sine arkiver, og længe før begrebet var opstået, viste arkivets leder [[Vagn Dybdahl]] vejen for en netværksorienteret kulturinstitution. Han og hans efterfølgere forstod, at tætte kontakter med erhvervsliv, politikere og organisationer var nødvendige, og at en kulturinstitutions relevans også måles på graden af formidling. Forskningen fulgte efter, og vores viden om Danmarks overgang fra landbrugs- til industrination ville ikke være det samme uden Erhvervsarkivet samlinger og forskere.

Erhvervsarkivet dannede også skole i arkivkredse. Erhvervslivet er ikke forpligtet til at aflevere sine arkiver, og længe før begrebet var opstået, viste arkivets leder [[Vagn Dybdahl (1922-2001)]] vejen for en netværksorienteret kulturinstitution. Han og hans efterfølgere forstod, at tætte kontakter med erhvervsliv, politikere og organisationer var nødvendige, og at en kulturinstitutions relevans også måles på graden af formidling. Forskningen fulgte efter, og vores viden om Danmarks overgang fra landbrugs- til industrination ville ikke være det samme uden Erhvervsarkivet samlinger og forskere.

I 1992 blev Erhvervsarkivet en del af Statens Arkiver, i dag Rigsarkivet. Det forandrede vilkårene for arkivet, og huset fik på godt og ondt forandret sin historiske profil ved at få sit arbejde lagt ind i en større organisation. Universitetets og erhvervslivets interesse kølnedes også. Det var blevet andre tider.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+<div class="tright">{{#display_map:
+.15493432625292, 10.1936296722828655~Erhvervsarkivet 1957 - 1962;
+.154655263784754, 10.20031561163998~Erhvervsarkivet 1962 - 2016;
+|width=378
+|height=200
+|zoom=15
+|align=right
+}}</div>
 '''Erhvervsarkivet''', Statens Erhvervshistoriske Arkiv, var en del af Statens Arkiver. Arkivet havde til opgave at indsamle og bevare væsentligt historisk kildemateriale om dansk erhvervslivs udvikling og gøre det tilgængeligt for forskningen. Erhvervsarkivet dækker hele landet. Som et resultat af en ændring af organisationen inden for Statens Arkiver blev Erhvervsarkivets navn d. 1. oktober 2014 ændret til Rigsarkivet Aarhus. I 2015 blev det afviklet.
@@ Linje 20: / Linje 29: @@
 Erhvervsarkivet påtog sig flere og flere byhistoriske aktiviteter og har gennem tiden fungeret som et historisk foreningshus. Byhistorisk Udvalg så dagens lys i 1956 og har med tiden udgivet hen ved 100 bøger foruden en række lokalhistoriske årbøger. Arbejdet dannede skole, og arkivet blev forbillede for professionaliseringen af lokalhistorie landet over.
-Erhvervsarkivet dannede også skole i arkivkredse. Erhvervslivet er ikke forpligtet til at aflevere sine arkiver, og længe før begrebet var opstået, viste arkivets leder [[Vagn Dybdahl]] vejen for en netværksorienteret kulturinstitution. Han og hans efterfølgere forstod, at tætte kontakter med erhvervsliv, politikere og organisationer var nødvendige, og at en kulturinstitutions relevans også måles på graden af formidling. Forskningen fulgte efter, og vores viden om Danmarks overgang fra landbrugs- til industrination ville ikke være det samme uden Erhvervsarkivet samlinger og forskere.
+Erhvervsarkivet dannede også skole i arkivkredse. Erhvervslivet er ikke forpligtet til at aflevere sine arkiver, og længe før begrebet var opstået, viste arkivets leder [[Vagn Dybdahl (1922-2001)]] vejen for en netværksorienteret kulturinstitution. Han og hans efterfølgere forstod, at tætte kontakter med erhvervsliv, politikere og organisationer var nødvendige, og at en kulturinstitutions relevans også måles på graden af formidling. Forskningen fulgte efter, og vores viden om Danmarks overgang fra landbrugs- til industrination ville ikke være det samme uden Erhvervsarkivet samlinger og forskere.
 I 1992 blev Erhvervsarkivet en del af Statens Arkiver, i dag Rigsarkivet. Det forandrede vilkårene for arkivet, og huset fik på godt og ondt forandret sin historiske profil ved at få sit arbejde lagt ind i en større organisation. Universitetets og erhvervslivets interesse kølnedes også. Det var blevet andre tider.