Skovvejen: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000202074.jpg|350px|thumb|right|Vue over Skovvejen set i retning mod Domkirken.<br> | [[Fil:000202074.jpg|350px|thumb|right|Vue over Skovvejen set i retning mod Domkirken.<br>Foto: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Skovvejen''' er en indfaldsvej, der forbinder [[Østbanetorvet]] med [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Trøjborgvej]]. Skovvejen blev oprindeligt kaldt | '''Skovvejen''' er en indfaldsvej, der forbinder [[Østbanetorvet]] med [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Trøjborgvej]]. Skovvejen blev oprindeligt kaldt 'Vejen til Grenaa' eller 'Grenaa Landevej' og udgik dengang fra [[Byporte|Mejlgades port]], hvorfra den fulgte kysten neden for [[Riis Skov]]. Derfor blev den også tidligere kaldt 'Strandvejen'. | ||
Vejens nuværende forløb skyldes blandt andet, at store jordskred ved Riis Skov i begyndelsen af 1800-tallet medførte en omlægning af vejen, så den førte vest om skoven. Derudover kom Skovvejen til hænge sammen med [[Kystvejen]] efter anlæggelsen af denne i 1871. | Vejens nuværende forløb skyldes blandt andet, at store jordskred ved Riis Skov i begyndelsen af 1800-tallet medførte en omlægning af vejen, så den førte vest om skoven. Derudover kom Skovvejen til hænge sammen med [[Kystvejen]] efter anlæggelsen af denne i 1871. | ||
Navnet | Navnet - Skovvejen - blev første gang brugt i 1872, hvor det kom til at betegne strækningen fra midtbyen og hen til Riis Skov - vejen til skoven. | ||
=== | I 1889 overgik en del af Skovvejen til landevejsgade og blev derfor brolagt fra [[Mejlgades Port]] til og med [[Østbanegården]]. Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt [[Carl Steinbrenner]] for rådmand og brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|H.H.L. Bering Liisberg]]. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningskompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christensen]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk. | ||
===Adresser på Skovvejen=== | |||
* [[Skovvejen 1]]. Danner sammen med [[Østbanetorvet 2]] hjørnet mellem Skovvejen og Østbanetorvet. | * [[Skovvejen 1]]. Danner sammen med [[Østbanetorvet 2]] hjørnet mellem Skovvejen og Østbanetorvet. | ||
* [[Skovvejen 2]]. Den gamle [[Østbanegården|Østbanegård]]. | * [[Skovvejen 2]]. Den gamle [[Østbanegården|Østbanegård]]. | ||
* [[Skovvejen 3]]. Beboelsesejendom fra 1877. | * [[Skovvejen 3]]. Beboelsesejendom fra 1877. | ||
* [[Skovvejen 5]]. Beboelsesejendom fra 1894. | * [[Skovvejen 5]]. Beboelsesejendom fra 1894. | ||
* [[Skovvejen 6]] | |||
* [[Skovvejen 7]]. Beboelsesejendom fra 1876. | * [[Skovvejen 7]]. Beboelsesejendom fra 1876. | ||
* [[Skovvejen 9]] | * [[Skovvejen 9]] | ||
| Linje 25: | Linje 28: | ||
* [[Skovvejen 19]] | * [[Skovvejen 19]] | ||
* [[Skovvejen 21-51]]. Arbejdernes Byggeforening | * [[Skovvejen 21-51]]. Arbejdernes Byggeforening | ||
* [[Skovvejen 34]] | |||
* [[Skovvejen 38]] | |||
* [[Skovvejen 46M]] | |||
* [[Skovvejen 46N]] | |||
* [[Skovvejen 53]] | * [[Skovvejen 53]] | ||
* [[Skovvejen 55]] | * [[Skovvejen 55]] | ||
| Linje 64: | Linje 71: | ||
* [[Skovvejen 127]] | * [[Skovvejen 127]] | ||
* [[Skovvejen 129]] | * [[Skovvejen 129]] | ||
{{WaVE|text=Skovvejen er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | |||
== Skovvejen på AarhusArkivet == | == Skovvejen på AarhusArkivet == | ||