Skovvejen 19: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skovvejen 19A .JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 19A. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | [[Fil:Skovvejen 19A .JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 19A. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg| | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|200px|thumb|right|'''Skovvejen 19A''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme. '''Skovvejen 19D''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Villaer'']] | ||
'''Skovvejen 19A''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev opført i 1911 for malermester [[Herman Poulsen]]. Det vides ikke, hvem arkitekten bag var. '''Skovvejen 19B''' og '''19C''' findes i baggården til nr. 19A. Ejendommene ligger separeret, men blev også opført i 1911 for malermester H. Poulsen. Nr. 19A og nr. 19B er opført i samme arkitektoniske stil. De tre ejendomme blev oprindeligt kaldt Solgaarden. | |||
'''Skovvejen 19D''' findes i 2. baggård til Skovvejen 19A. Bygningen blev opført i 1902 for gartner [[Søren Sørensen| Søren Sørensen]], der havde gartneriet 'Sollund'. | |||
'''Skovvejen 19D''' findes i 2. baggård til Skovvejen 19A. Bygningen blev opført i 1902 for gartner [[Søren Sørensen| Søren Sørensen]], der havde gartneriet | |||
'''Skovvejen 19E''' ligger ved siden af Skovvejen 19D. Bygningen blev opført som et værksted på én etage omkring 1923 af fuldmægtig [[Christian Hindby|C. Hindby]] og blev udvidet med en etage i 1932. | '''Skovvejen 19E''' ligger ved siden af Skovvejen 19D. Bygningen blev opført som et værksted på én etage omkring 1923 af fuldmægtig [[Christian Hindby|C. Hindby]] og blev udvidet med en etage i 1932. | ||
Ejendommene på Skovvejen 19 ligger alle på matriklen med nummeret 1118E, men de varierer arkitektonisk og har også særegne historiske fortællinger. Det lukkede baggårdsmiljø med 1.-og 2. baggård er velbevaret og efterlader et indblik i den byhistoriske udvikling og den befolkningsvækst og fortætning, der fandt sted i Aarhus fra midten af 1800-tallet. | Ejendommene på Skovvejen 19 ligger alle på matriklen med nummeret 1118E, men de varierer arkitektonisk og har også særegne historiske fortællinger. Det lukkede baggårdsmiljø med 1.- og 2. baggård er velbevaret og efterlader et indblik i den byhistoriske udvikling og den befolkningsvækst og fortætning, der fandt sted i Aarhus fra midten af 1800-tallet. | ||
{{WaVE|text=Skovvejen 19 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | {{WaVE|text=Skovvejen 19 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
=== SAVE-registrering === | === SAVE-registrering === | ||
[[Fil:Skovvejen 19D og E.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19D til højre og 19E til venstre. Nr. 19E blev først opført i 1923. Foto: Poul Pedersen | [[Fil:Skovvejen 19D og E.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19D til højre og 19E til venstre. Nr. 19E blev først opført i 1923. Foto: Poul Pedersen, 1986]] | ||
Skovvejen 19A, 19B og 19D blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes | Skovvejen 19A, 19B og 19D blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på 4. Skovvejen 19C og 19E fik i den forbindelse en bevaringsmæssig værdi på henholdsvis 5 og 6. | ||
=== Kulturhistorisk beskrivelse=== | === Kulturhistorisk beskrivelse=== | ||
==== Baggrundshistorie ==== | ==== Baggrundshistorie ==== | ||
===== Skovvejen 19D===== | ===== Skovvejen 19D===== | ||
Bygningen på Skovvejen 19D var den første af de nuværende ejendomme, der blev opført på Skovvejen 19. I 1902 købte handelsgartner [[Søren Sørensen]] grunden af lærer [[P. Ingerslev]] og opførte den villaejendom, der i dag har nummeret Skovvejen 19D. Søren Sørensen indrettede et gartneri på matriklen, der fik navnet | Bygningen på Skovvejen 19D var den første af de nuværende ejendomme, der blev opført på Skovvejen 19. I 1902 købte handelsgartner [[Søren Sørensen]] grunden af lærer [[P. Ingerslev]] og opførte den villaejendom, der i dag har nummeret Skovvejen 19D. Søren Sørensen indrettede et gartneri på matriklen, der fik navnet 'Sollunden' eller 'Sollund'. Ejendommen på Skovvejen 19D lå tilbagetrukket på grunden, og foran den, mod [[Skovvejen]], indrettede Sørensen gartneriet med bede, drivhuse osv. | ||
Sørensen boede på Skovvejen 57, der i dag er [[Skovvejen 23]], indtil 1902, hvorefter han flyttede med sin familie ind i den nyopførte villaejendom på Skovvejen 19D, som fik tilnavnet | Sørensen boede på Skovvejen 57, der i dag er [[Skovvejen 23]], indtil 1902, hvorefter han flyttede med sin familie ind i den nyopførte villaejendom på Skovvejen 19D, som fik tilnavnet 'Villaen i haven' i Aarhus Vejviser. | ||
I [[Aarhus Stiftstidende]] blev der den 21. oktober 1902 for første gang reklameret for gartneriet på Skovvejen. Her fremgik det, at gartner Søren Sørensen anlagde haver for byens borgere. Havde det interesse, kunne man kontakte ham på telefon 812. | I [[Aarhus Stiftstidende]] blev der den 21. oktober 1902 for første gang reklameret for gartneriet på Skovvejen. Her fremgik det, at gartner Søren Sørensen anlagde haver for byens borgere. Havde det interesse, kunne man kontakte ham på telefon 812. | ||
| Linje 42: | Linje 41: | ||
Kort efter overtagelsen af matriklen påbegyndte Herman Poulsen nedrivningen af et lille hus, der hidtil havde ligget ud mod Skovvejen. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse, at Poulsen i forbindelse med nedrivningen af huset mod Skovvejen afholdt en auktion over de nedrevne materialer, da de var ”i god og brugbar Stand”. | Kort efter overtagelsen af matriklen påbegyndte Herman Poulsen nedrivningen af et lille hus, der hidtil havde ligget ud mod Skovvejen. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse, at Poulsen i forbindelse med nedrivningen af huset mod Skovvejen afholdt en auktion over de nedrevne materialer, da de var ”i god og brugbar Stand”. | ||
Villaen på Skovvejen 19D blev stående, men på stykket ud mod Skovvejen opførte Poulsen de to etageejendomme, der i dag er Skovvejen 19A og 19B, samt den bygning, der i dag er Skovvejen 19C. Det nye byggeri på Skovvejen fik navnet | Villaen på Skovvejen 19D blev stående, men på stykket ud mod Skovvejen opførte Poulsen de to etageejendomme, der i dag er Skovvejen 19A og 19B, samt den bygning, der i dag er Skovvejen 19C. Det nye byggeri på Skovvejen fik navnet 'Solgaarden' og var opkaldt efter S. Sørensens gartneri. Skovvejen 19D fortsatte som et gartneri under gartner Kjærbæk, mens de nye, store ejendomme ud mod Skovvejen blev benyttet til beboelse. | ||
=====Skovvejen 19E===== | =====Skovvejen 19E===== | ||
Den sidste bygning, der blev opført på Skovvejen 19, var Skovvejen 19E. Den 14. januar 1923 anmodede den daværende ejer, fuldmægtig Christian Hindby, om at få lov til at opføre en grundmuret, papdækket enetages halvtagsbygning på fire fag, som skulle bruges til værksted. Værkstedet skulle få en størrelse på 46 | Den sidste bygning, der blev opført på Skovvejen 19, var Skovvejen 19E. Den 14. januar 1923 anmodede den daværende ejer, fuldmægtig Christian Hindby, om at få lov til at opføre en grundmuret, papdækket enetages halvtagsbygning på fire fag, som skulle bruges til værksted. Værkstedet skulle få en størrelse på 46 m<sup>2</sup>. Projektet blev godkendt, og bygningen blev opført ved siden af den gamle villa på Skovvejen 19D. I 1932 blev værkstedsbygningen udvidet med ét fag og én etage. | ||
==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ||
| Linje 57: | Linje 56: | ||
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ||
[[Fil:Skovvej 19C.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19C. Foto: Poul Pedersen | [[Fil:Skovvej 19C.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19C. Foto: Poul Pedersen, 1986]] | ||
[[Fil:Skovvejen 19B.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19B. Skovvejen 19D kan ses igennem porten, og Skovvejen 19A fornemmes i forgrunden. Foto: Poul Pedersen | [[Fil:Skovvejen 19B.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19B. Skovvejen 19D kan ses igennem porten, og Skovvejen 19A fornemmes i forgrunden. Foto: Poul Pedersen, 1986]] | ||
Skovvejen 19A, 19B og 19C blev opført som beboelsesejendomme. Enkelte erhverv har dog været på adresserne i tidens løb. Skovvejen 19D og 19E har til gengæld begge fungeret som erhvervsbygninger langt op i 1900-tallet. | Skovvejen 19A, 19B og 19C blev opført som beboelsesejendomme. Enkelte erhverv har dog været på adresserne i tidens løb. Skovvejen 19D og 19E har til gengæld begge fungeret som erhvervsbygninger langt op i 1900-tallet. | ||
Klientellet i ejendommene 19A, 19B og 19C hørte hovedsageligt til forskellige håndværkserhverv. I perioden 1911 til 1950 boede der blandt andet snedkere, murermestre og svende, skræddere, arbejdsmænd, klejnsmede, malermestre og svende og | Klientellet i ejendommene 19A, 19B og 19C hørte hovedsageligt til forskellige håndværkserhverv. I perioden 1911 til 1950 boede der blandt andet snedkere, murermestre og svende, skræddere, arbejdsmænd, klejnsmede, malermestre og svende og tømrere i ejendommene. Derudover husede adresserne en del fiskere, en fiskehandler, en møller, en detaillist, et postbud, en typograf, en elektriker og flere gartnere. | ||
Efter Solgaardens opførelse i 1911 rykkede mejeriprodukthandler [[E. Christensen]] ind i stueetagen på Skovvejen 19A. Denne forretning blev senere til et mejeriudsalg, der fandtes på adressen frem til slutningen af 1940’erne. Undertiden kom mejeriudsalget til at høre under [[Mejerier i Aarhus|De Forenede Mejeriers Udsalg]]. | Efter Solgaardens opførelse i 1911 rykkede mejeriprodukthandler [[E. Christensen]] ind i stueetagen på Skovvejen 19A. Denne forretning blev senere til et mejeriudsalg, der fandtes på adressen frem til slutningen af 1940’erne. Undertiden kom mejeriudsalget til at høre under [[Mejerier i Aarhus|De Forenede Mejeriers Udsalg]]. | ||
| Linje 73: | Linje 72: | ||
Villaen, der blev opført på Skovvejen 19D i 1902, var blot én af mange villaer, der begyndte at [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|dukke op fra 1860’erne]]. | Villaen, der blev opført på Skovvejen 19D i 1902, var blot én af mange villaer, der begyndte at [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|dukke op fra 1860’erne]]. | ||
Industrialiseringen bevirkede, at Aarhus i løbet af 1800-tallet oplevede en stor befolkningstilvækst. Det medførte en fortætning af byen, og flere store boligkvarterer med ejendomme på op til | Industrialiseringen bevirkede, at Aarhus i løbet af 1800-tallet oplevede en stor befolkningstilvækst. Det medførte en fortætning af byen, og flere store boligkvarterer med ejendomme på op til fem etager samt bag-og sidehuse blev opført for at dække det store behov for boliger. | ||
Byens udbygning skabte en forringelse af byens rum, som blev mørkere og mere indelukket. Som en reaktion herpå begyndte byens velstillede borgere at søge mod grønnere alternativer og stille krav om lys, luft og renlighed. Det resulterede i opførelsen af en lang rækker villaer, der blev placeret tæt ved den tidligere bygrænse. Villaerne tilbød landlige omgivelser, mere plads og bedre sundhed-og hygiejneforhold. | Byens udbygning skabte en forringelse af byens rum, som blev mørkere og mere indelukket. Som en reaktion herpå begyndte byens velstillede borgere at søge mod grønnere alternativer og stille krav om lys, luft og renlighed. Det resulterede i opførelsen af en lang rækker villaer, der blev placeret tæt ved den tidligere bygrænse. Villaerne tilbød landlige omgivelser, mere plads og bedre sundhed-og hygiejneforhold. | ||
| Linje 87: | Linje 86: | ||
I 1905 blev gartneriet 'Sollund' omdrejningspunktet i en debat om skadedyr, efter at flere døde katte var fundet i gartneriets drivhuse og bede. Skovvejen var i denne periode plaget af mange strejfende katte, der generede gadens beboere. For at få system på katteproblemet begyndte gadens beboere at skyde flere af de vilde katte med haglbøsser. | I 1905 blev gartneriet 'Sollund' omdrejningspunktet i en debat om skadedyr, efter at flere døde katte var fundet i gartneriets drivhuse og bede. Skovvejen var i denne periode plaget af mange strejfende katte, der generede gadens beboere. For at få system på katteproblemet begyndte gadens beboere at skyde flere af de vilde katte med haglbøsser. | ||
I en annonce i Aarhus Stiftstidende den 8. februar beklagede flere ”dyrevenner” sig over, at det var blevet helt normalt at skyde en kat uden at være sikker på, at den var død. Lidende katte blev gang på gang fundet i gaden. De lå ofte og led i flere døgn, indtil de døde af deres sår, eller til medlidende mennesker | I en annonce i Aarhus Stiftstidende den 8. februar beklagede flere ”dyrevenner” sig over, at det var blevet helt normalt at skyde en kat uden at være sikker på, at den var død. Lidende katte blev gang på gang fundet i gaden. De lå ofte og led i flere døgn, indtil de døde af deres sår, eller til medlidende mennesker aflivede dem. | ||
I annoncen kunne de dyrevenlige borgere berette, at det ikke kun var vilde katte, der blev ramt. En halv snes tamme katte skulle efter sigende også | I annoncen kunne de dyrevenlige borgere berette, at det ikke kun var vilde katte, der blev ramt. En halv snes tamme katte skulle efter sigende også være blevet udsat for dødelige skudsår. Gadens beboere var derudover begyndt at forgifte kattene, der også på denne måde led en smertefuld død. Giften ramte også hunde og tamkatte. Artiklens forfattere beklagede det ”Afskyelige dyrplageri” og undrede sig særligt over, at man ville fjerne kattene, når nu rotter og mus havde deres indtog i gadens huse. | ||
Slutteligt bad aarhusborgerne om en udtalelse fra | Slutteligt bad aarhusborgerne om en udtalelse fra Dyrenes Beskyttelse, da man mente, at ”råheden” burde kunne straffes efter ”Bølleloven”. | ||
=====Handlen med mejeriprodukter i Aarhus===== | =====Handlen med mejeriprodukter i Aarhus===== | ||
Skovvejen 19A lagde i flere år lokaler til mejerihandel. I begyndelsen af 1900-tallet var dagligvarehandelen i Aarhus vokset | Skovvejen 19A lagde i flere år lokaler til mejerihandel. I begyndelsen af 1900-tallet var dagligvarehandelen i Aarhus vokset støt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og te, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør. | ||
[[Mejerier i Aarhus|Mejeriudsalgene]] (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver. | [[Mejerier i Aarhus|Mejeriudsalgene]] (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver. | ||
| Linje 103: | Linje 102: | ||
=== Arkitektonisk beskrivelse=== | === Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
=====Skovvejen 19A===== | =====Skovvejen 19A===== | ||
Bygningen er en | Bygningen er en 4½-etages, trefags rødstensbygning med mansardskifertag, to kviste samt to skorstene. Delvis gulmalet facadepuds. Pudset karnap fra 2. til 4. etage afsluttet i kvist med skiferbeklædt pyramidetag. Bred, pudset hovedgesims samt gennemgående sålbænke på 2., 3. og 4. etage. Murede bryn over vinduer på 2., 3. og 4. etage. Refendfuget og gulmalet underetage afsluttet af kordongesims. | ||
Glatpudsede brystninger under vinduer. Gangport i yderfag. Fremspringende, glatpudset og sortmalet sokkel. Nye, hvidmalede, | Glatpudsede brystninger under vinduer. Gangport i yderfag. Fremspringende, glatpudset og sortmalet sokkel. Nye, hvidmalede, et-, tre- og firefags vinduer med overrammer. Oprindelige, hvidmalede, tofags vinduer i trappefag med småsprosset overvindue. Afblændede kældervinduer. Oprindeligt, lakeret indgangsparti med overvindue og fyldingsdør facetslebne ruder. | ||
=====Skovvejen 19B===== | =====Skovvejen 19B===== | ||
Ejendommen er en | Ejendommen er en 4½-etages, femfags rødstensbygning med mansardtag. Tag udført med cementsten på mansarden og tegl på det øvrige tag; to kviste. Bred, pudset hovedgesims. Pudsede sålbænke og gennemgående bånd på 3. og 4. etage samt pudsede sålbænke på 1. og 2. etage. Murede bryn over 2., 3. og 4. etages vinduer. Underetagen afsluttet foroven af pudset gesims. Port i yderfag. Glatpudset sokkel. Oprindelige, hvidmalede, etfags vinduer med småsprossede overrammer i trappetårn. Nye, hvidmalede, to- og trefags vinduer med overrammer. Oprindelig, brunmalet fyldingsdør. | ||
=====Skovvejen 19C===== | =====Skovvejen 19C===== | ||
Bygningen er en | Bygningen er en toetagers, trefags, grundmuret og lys brunmalet bygning med tegltag og en skorsten. Tagudhæng med udskårne spærender, pudsede sålbænke, nye, hvidmalede, to- og trefags vinduer. Oprindelig, pladebeklædt fyldingsdør med overvindue. | ||
=====Skovvejen 19D===== | =====Skovvejen 19D===== | ||
Ejendommen er en | Ejendommen er en toetagers, trefags, grundmuret og delvis lys brunmalet bygning med gavl mod gårdrum; tegltag med en skorsten. Stort gavludhæng med falske bjælkehoveder og udskårne vindskeder. Murede og udkragede sålbænke på 2. og 3. etage med pudset flade. Pudsede sålbænke på 1. etage. Høj, udvendig trappe med smedejernsgelænder i tilknytning til oprindeligt bislag på 2. etage. Bislag opført i træ med udskårne stolper og spærender samt fladt tag belagt med pap. Nye, hvidmalede, to- og trefags vinduer med overrammer. trefags vinduer i gavl med meget smalt midterfag. Oprindelige, grønmalede og pladebeklædte døre. | ||
=====Skovvejen 19E===== | =====Skovvejen 19E===== | ||
Bygningen er opført som | Bygningen er opført som enetages værksted i fire fag. Udvidet med et fag og forhøjet en etage i 1932. toetagers, femfags, grundmuret og gulmalet bygning med bølgeeternittag. Muret, udkraget og gråmalet hovedgesims. Murede sålbænke. Nyere, hvidmalede helglasvinduer med overramme. | ||
===Miljøbeskrivelse=== | ===Miljøbeskrivelse=== | ||
| Linje 132: | Linje 131: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | ||
| Linje 150: | Linje 149: | ||
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 | *Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 | ||
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D, 19E | * Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D, 19E | ||
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og | * Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018 | ||
* Erik Korr Johansen, "Byens liv, Erhverv og arbejde" i Ib Gejl: ''Århus: Byens historie'', Bind 3, 1870-1945. Århus: Århus Byhistoriske Udvalg, 1998 | * Erik Korr Johansen, "Byens liv, Erhverv og arbejde" i Ib Gejl: ''Århus: Byens historie'', Bind 3, 1870-1945. Århus: Århus Byhistoriske Udvalg, 1998 | ||
* Carsten R. Nielsen, Skovvejens historie, slægtsoglokalhistorie.dk | * Carsten R. Nielsen, Skovvejens historie, slægtsoglokalhistorie.dk | ||