Skovvejen 103: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skovvejen 101, 103, 105.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 103 - den røde bygning i midten. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | [[Fil:Skovvejen 101, 103, 105.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 103 - den røde bygning i midten. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 103''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 103''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']] | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
I 1965 gennemførte man en større ombygning af ejendommen. Den indebar blandt andet, at man opførte en butiksfacade i ejendommens stueetage, hvor der blev indrettet et cafeteria. Det første cafeteria hed Tarena Cafeteria, men det blev senere til en grillbar og pizzaria, der skulle ligge komme til at ligge på adressen under skiftende navne helt frem til 2014, hvor ejendommens stueetage blev ombygget til beboelse. | I 1965 gennemførte man en større ombygning af ejendommen. Den indebar blandt andet, at man opførte en butiksfacade i ejendommens stueetage, hvor der blev indrettet et cafeteria. Det første cafeteria hed Tarena Cafeteria, men det blev senere til en grillbar og pizzaria, der skulle ligge komme til at ligge på adressen under skiftende navne helt frem til 2014, hvor ejendommens stueetage blev ombygget til beboelse. | ||
Skovvejen 103 har | Skovvejen 103 har 3½ etager og er fire fag. Det er en rødstensbygning med et skifertag, som har to kviste og en skorsten. Ejendommen har en høj, pudset hovedgesims med tandsnitsmotiv, pudsede vinduesindfatninger og gennemgående sålbænke på 2. og 3. etage samt fordakninger med tandsnit over vinduerne på 2. etage. | ||
Bygningens underetage er pudset og hvidmalet, og ejendommen har nyere, brunbejdsede helglasvinduer. I underetagen er vinduerne nye og hvidmalede. Tegn på ændringer fra den tidligere butiksfacade kan ses. Indgangspartiet har en dør, der er udført i aluminium, med stor rude og sideparti. | Bygningens underetage er pudset og hvidmalet, og ejendommen har nyere, brunbejdsede helglasvinduer. I underetagen er vinduerne nye og hvidmalede. Tegn på ændringer fra den tidligere butiksfacade kan ses. Indgangspartiet har en dør, der er udført i aluminium, med stor rude og sideparti. | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
=== SAVE-registrering === | === SAVE-registrering === | ||
Skovvejen 103 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes | Skovvejen 103 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig. | ||
=== Miljøbeskrivelse === | === Miljøbeskrivelse === | ||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | ||
| Linje 52: | Linje 52: | ||
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 103 | * Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 103 | ||
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 103 | * Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 103 | ||
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og | * Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018 | ||
* AarhusWiki, Skovvejen | * AarhusWiki, Skovvejen | ||
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 103 | * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 103 | ||