Kriegersvej: Forskelle mellem versioner

(12 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist)

Linje 1:

~~{{Låst artikel}}~~[[~~Fil:Kriegersvej (Ukendt)1918.jpg|300px|thumb|left|Hjørnet af Kriegersvej~~ og [[Orla Lehmanns Allé]] ~~1918~~.]]

'''Kriegersvej''' ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Orla Lehmanns Allé]]. Den blev navngivet i 1874 efter juristen og politikeren [[Andreas Frederik Krieger]]. Vejen er kun bebygget på den ene side, den anden vender ud mod jernbaneterrænet.

~~<Br>Navngivet~~ i 1874 efter juristen og politikeren [~~http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Frederik_Krieger~~ Andreas Frederik Krieger] (1817-1893). Allerede som 20-årig tog han juridisk embedseksamen. Professor i jura ved Københavns Universitet (1845-55). I 1848 valgte Køge-kredsen ham til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, men modstanderne blandt [http://da.wikipedia.org/wiki/Bondevennernes_Selskab Bondevennerne] ~~hindrede ham siden i at blive valgt til Folketinget for de [http://da~~.~~wikipedia.org/wiki/De_Nationalliberale Nationalliberale]. Forberedte og gennemførte som indenrigsminister (1856-58) næringsloven af 1857~~, der fik stor betydning for håndværk og industri i købstæderne. Fik samme år vedtaget loven om jernbane fra Århus via Langå til Struer med sidebane til Randers, der dog afløstes af ny lovgivning i 1860 med omtrent samme linieføring. Senere besad han forskellige ministerposter. Gennemførte som finansminister den ~~møntlov der 1875 gav enhederne kroner og øre~~.

~~Navnegruppe~~ af ~~nationalliberale politikere~~ i ~~kvarteret vest~~ for ~~hovedbanegården~~.

På vejen lå Aarhus Maskinsnedkeri og Listefabrik, en gammel virksomhed der tidligere var savværk, hvis ejer havde forretning i Konstantinopel (Istanbul) i 1896-1903. I 1947 købte Ane og Max Jørgen Larsen en købmandsbutik på Kriegersvej 21. De drev butikken frem til midten af 1960'erne, hvor Ane Larsen, som i mellemtiden var blevet enke, solgte den. Butikken var kendt for salg af øl, som også foregik efter lukketid.

På hjørnet af Kriegersvej og Frederiks Allé ligger den gamle restaurant [[Bro Caféen]] fra 1899, hvor der tidligere har været købmandshandel.

''~~Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999~~''

===Andreas Krieger===

Andreas F. Krieger (1817-1893) tog allerede som 20-årig juridisk embedseksamen. Professor i jura ved Københavns Universitet (1845-55). I 1848 valgte Køge-kredsen ham til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, men modstanderne blandt Bondevennerne hindrede ham siden i at blive valgt til Folketinget for de Nationalliberale. Forberedte og gennemførte som indenrigsminister (1856-1858) næringsloven af 1857, der fik stor betydning for håndværk og industri i købstæderne. Fik samme år vedtaget loven om jernbane fra Aarhus via Langå til Struer med sidebane til Randers, der dog afløstes af ny lovgivning i 1860 med omtrent samme linjeføring. Senere besad han forskellige ministerposter. Gennemførte som finansminister den møntlov, der i 1875 gav enhederne kroner og øre.

== Kriegersvej på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Kriegersvej Kriegersvej]}}

==Litteratur og kilder==

*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

*Viggo J.v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-biografisk Beskrivelse med Biografier.'' Bind 3. 1923.

==Henvisninger==

*Læs mere om Andreas Frederik Krieger på [http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Frederik_Krieger Wikipedia]

*Læs mere om Bondevennerne på [http://da.wikipedia.org/wiki/Bondevennernes_Selskab Wikipedia]

*Læs mere om De Nationalliberale på [http://da.wikipedia.org/wiki/De_Nationalliberale Wkipedia]

[[Kategori:Gader & veje]]

[[Kategori:~~Byer & bydele]]~~

[[Kategori:Det 19. århundrede]]

~~[[Kategori:Politikere~~]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{{Låst artikel}}[[Fil:Kriegersvej (Ukendt)1918.jpg|300px|thumb|left|Hjørnet af Kriegersvej og [[Orla Lehmanns Allé]] 1918.]]
+'''Kriegersvej''' ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Orla Lehmanns Allé]]. Den blev navngivet i 1874 efter juristen og politikeren [[Andreas Frederik Krieger]]. Vejen er kun bebygget på den ene side, den anden vender ud mod jernbaneterrænet.
-<Br>Navngivet i 1874 efter juristen og politikeren [http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Frederik_Krieger Andreas Frederik Krieger] (1817-1893). Allerede som 20-årig tog han juridisk embedseksamen. Professor i jura ved Københavns Universitet (1845-55). I 1848 valgte Køge-kredsen ham til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, men modstanderne blandt [http://da.wikipedia.org/wiki/Bondevennernes_Selskab Bondevennerne] hindrede ham siden i at blive valgt til Folketinget for de [http://da.wikipedia.org/wiki/De_Nationalliberale Nationalliberale]. Forberedte og gennemførte som indenrigsminister (1856-58) næringsloven af 1857, der fik stor betydning for håndværk og industri i købstæderne. Fik samme år vedtaget loven om jernbane fra Århus via Langå til Struer med sidebane til Randers, der dog afløstes af ny lovgivning i 1860 med omtrent samme linieføring. Senere besad han forskellige ministerposter. Gennemførte som finansminister den møntlov der 1875 gav enhederne kroner og øre.
-Navnegruppe af nationalliberale politikere i kvarteret vest for hovedbanegården.
+På vejen lå Aarhus Maskinsnedkeri og Listefabrik, en gammel virksomhed der tidligere var savværk, hvis ejer havde forretning i Konstantinopel (Istanbul) i 1896-1903. I 1947 købte Ane og Max Jørgen Larsen en købmandsbutik på Kriegersvej 21. De drev butikken frem til midten af 1960'erne, hvor Ane Larsen, som i mellemtiden var blevet enke, solgte den. Butikken var kendt for salg af øl, som også foregik efter lukketid.
+På hjørnet af Kriegersvej og Frederiks Allé ligger den gamle restaurant [[Bro Caféen]] fra 1899, hvor der tidligere har været købmandshandel.
-''Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999''
+===Andreas Krieger===
+Andreas F. Krieger (1817-1893) tog allerede som 20-årig juridisk embedseksamen. Professor i jura ved Københavns Universitet (1845-55). I 1848 valgte Køge-kredsen ham til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, men modstanderne blandt Bondevennerne hindrede ham siden i at blive valgt til Folketinget for de Nationalliberale. Forberedte og gennemførte som indenrigsminister (1856-1858) næringsloven af 1857, der fik stor betydning for håndværk og industri i købstæderne. Fik samme år vedtaget loven om jernbane fra Aarhus via Langå til Struer med sidebane til Randers, der dog afløstes af ny lovgivning i 1860 med omtrent samme linjeføring. Senere besad han forskellige ministerposter. Gennemførte som finansminister den møntlov, der i 1875 gav enhederne kroner og øre.
+== Kriegersvej på AarhusArkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Kriegersvej Kriegersvej]}}
+==Litteratur og kilder==
+*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
+*Viggo J.v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-biografisk Beskrivelse med Biografier.'' Bind 3. 1923.
+==Henvisninger==
+*Læs mere om Andreas Frederik Krieger på [http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Frederik_Krieger Wikipedia]
+*Læs mere om Bondevennerne på [http://da.wikipedia.org/wiki/Bondevennernes_Selskab Wikipedia]
+*Læs mere om De Nationalliberale på [http://da.wikipedia.org/wiki/De_Nationalliberale Wkipedia]
 [[Kategori:Gader & veje]]
-[[Kategori:Byer & bydele]]
+[[Kategori:Det 19. århundrede]]
-[[Kategori:Politikere]]