Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-): Forskelle mellem versioner

(5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)

Linje 1:

~~[[Fil:Åbyhøj Jernstøberi 1948 Fotograf ukendt.jpg|thumbnail|Åbyhøj Jernstøberi 1948 Fotograf ukendt]]~~

''Pseudonymer''

*''Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Aarhus-afdeling''

Linje 7:

Linje 6:

Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede- og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet.

[[Fil:Smedenes fest i Aarhus-Hallen.jpg|thumbnail|Smedenes fest i Aarhus-Hallen Skt. Knuds Torv 3 11. november 1938. Foto: Børge Venge]]

===Smedenes mange adresser i Aarhus===

I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II".

I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II". I 1973 rykkede foreningen til [[Mejlgade 95]], der blev kaldt ''Smedehuset''.

[[Fil:Personalet på Centralværkstedet. Statsbanernes hovedværksted.jpg|thumbnail|left|Personalet på Centralværkstedet, statsbanernes hovedværksted, der blev oprettet i 1881-82 på arealet mellem [[Jægergårdsgade]], [[Spanien]], [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og [[Århus Oliefabrik]]. Sammen med filialværkstedet i [[Mølleengen]] beskæftigede centralværkstedet i 1920erne i alt 146 ingeniører og funktionærer, samt 1400 arbejdere. 1926. Fotograf ukendt ]]

===Frichs og Centralværkstedets klubber===

Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Frichs ]] og [[Centralværkstedet|Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Åbyhøj Jernstøberi 1948 Fotograf ukendt.jpg|thumbnail|Åbyhøj Jernstøberi 1948 Fotograf ukendt]]
 ''Pseudonymer''
 *''Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Aarhus-afdeling''
@@ Linje 7: / Linje 6: @@
 Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede- og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet.
+[[Fil:Smedenes fest i Aarhus-Hallen.jpg|thumbnail|Smedenes fest i Aarhus-Hallen Skt. Knuds Torv 3 11. november 1938. Foto: Børge Venge]]
 ===Smedenes mange adresser i Aarhus===
-I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II".
+I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II". I 1973 rykkede foreningen til [[Mejlgade 95]], der blev kaldt ''Smedehuset''.
-[[Fil:Personalet på Centralværkstedet. Statsbanernes hovedværksted.jpg|thumbnail|left|Personalet på Centralværkstedet, statsbanernes hovedværksted, der blev oprettet i 1881-82 på arealet mellem [[Jægergårdsgade]], [[Spanien]], [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og [[Århus Oliefabrik]]. Sammen med filialværkstedet i [[Mølleengen]] beskæftigede centralværkstedet i 1920erne i alt 146 ingeniører og funktionærer, samt 1400 arbejdere. 1926. Fotograf ukendt ]]
 ===Frichs og Centralværkstedets klubber===
 Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Frichs ]] og [[Centralværkstedet|Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.