Magistratsstyre: Forskelle mellem versioner

(4 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)

Linje 4:

===De fem magistrater i 1950===

~~Afdelinger~~ kom til at se således ud:

Afdelingerne kom til at se således ud:

* 1. Magistrat

~~Økonomisk~~ og administrative forhold. Afdelingen skulle ledes af borgmesteren

Økonomiske og administrative forhold. Afdelingen skulle ledes af borgmesteren

* 2. Magistrat

Tekniske forhold, herunder ~~gade~~ og veje, broer og kloaker, byggeforhold samt brandvæsen som de vigtigste områder

Tekniske forhold, herunder gader og veje, broer og kloaker, byggeforhold samt brandvæsen som de vigtigste områder

* 3. Magistrat

Sociale- og sundhedsmæssige forhold

Sociale og sundhedsmæssige forhold

* 4. Magistrat

Linje 35:

I 1949 oplevede byrådsmedlemmerne derfor to grundlæggende problemer. For det første var sagerne efterhånden blevet meget komplekse, og alt for tit opstod der stridigheder mellem udvalgene om, hvem der skulle stå for at behandle sagerne. Tilmed druknede udvalgene i de mange småsager med alenlange dagsordener til følge. I det ugentlige møde i budgetudvalget rummede dagsorden jævnligt over 30 punkter. Det var med andre ord svært at holde fokus på de store og væsentlige beslutninger.

For det andet gjorde denne udvikling det svært for byrådsmedlemmer både at passe byrådsarbejdet samtidig med et civilt job. Det gjorde, at folk uden en ordentlig organisation bag sig faktisk var afskåret fra at stille op til byrådet. Unmack Larsen trak det skarpt op på byrådsmødet 12. april 1950, da han sagde, at ''"der måtte en ny styreform til, hvis man skulle bevare det folkevalgte element i byens styre."''

For det andet gjorde denne udvikling det svært for byrådsmedlemmer både at passe byrådsarbejdet samtidig med et civilt job. Det gjorde, at folk uden en ordentlig organisation bag sig faktisk var afskåret fra at stille op til byrådet. Unmack Larsen trak det skarpt op på byrådsmødet den 12. april 1950, da han sagde, at ''"der måtte en ny styreform til, hvis man skulle bevare det folkevalgte element i byens styre."''

===Magistraten truer demokratiet===

Det markante konservative byrådsmedlem [[Kai Blicher]] var ikke tilhænger af magistratsstyret. Han mente, at byrådet og dermed de folkevalgte politikere blev sat helt uden for indflydelse, for magistraten havde allerede afgjort sagerne, før de kom til afstemning i byrådet. Andre byrådsmedlemmer gav udtryk for samme ~~bekymringen~~, men et stor flertal bakkede altså i sidste ende op om forslaget.

Det markante konservative byrådsmedlem [[Kai Hilmer Blicher (1889-1980)|Kai Blicher]] var ikke tilhænger af magistratsstyret. Han mente, at byrådet og dermed de folkevalgte politikere blev sat helt uden for indflydelse, for magistraten havde allerede afgjort sagerne, før de kom til afstemning i byrådet. Andre byrådsmedlemmer gav udtryk for samme bekymring, men et stor flertal bakkede altså i sidste ende op om forslaget.

===Løn og rådmandsproletariat===

Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, der via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning.

Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden af. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, der via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning.

Byrådsmedlem Kai Blicher frygtede også for denne udvikling. Det kunne jo ende med et ’rådmandsproletariat’, som han udtrykte det. Hvordan skulle det ikke gå, hvis en rådmand, der jo havde opgivet sit civile job, efter et byrådsvalg, pludselig hverken havde rådmandspost og job. Denne frygt har heldigvis vist sig ubegrundet.

== Læs mere ==

* [[Aarhus Byråd]]

* [[Aarhus Kommune]]

* [[Borgmester i Aarhus]]

* [[Medlemmer af byens råd]]

* [[Magistratsstyre]]

* [[Politik i Aarhus]]

* [[Politiske partier]]

* [[Valgperioder]]

== Kilder ==

* Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995

[[Kategori: Samfund]]

[[Kategori: Politik]]

[[Kategori: Politikere]]

[[Kategori: Borgmester & byråd]]

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

[[Kategori: ~~Politik~~]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]

[[Kategori: Det 21. århundrede]]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 ===De fem magistrater i 1950===
-Afdelinger kom til at se således ud:
+Afdelingerne kom til at se således ud:
 * 1. Magistrat
-Økonomisk og administrative forhold. Afdelingen skulle ledes af borgmesteren
+Økonomiske og administrative forhold. Afdelingen skulle ledes af borgmesteren
 * 2. Magistrat
-Tekniske forhold, herunder gade og veje, broer og kloaker, byggeforhold samt brandvæsen som de vigtigste områder
+Tekniske forhold, herunder gader og veje, broer og kloaker, byggeforhold samt brandvæsen som de vigtigste områder
 * 3. Magistrat
-Sociale- og sundhedsmæssige forhold
+Sociale og sundhedsmæssige forhold
 * 4. Magistrat
@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 I 1949 oplevede byrådsmedlemmerne derfor to grundlæggende problemer. For det første var sagerne efterhånden blevet meget komplekse, og alt for tit opstod der stridigheder mellem udvalgene om, hvem der skulle stå for at behandle sagerne. Tilmed druknede udvalgene i de mange småsager med alenlange dagsordener til følge. I det ugentlige møde i budgetudvalget rummede dagsorden jævnligt over 30 punkter. Det var med andre ord svært at holde fokus på de store og væsentlige beslutninger.
-For det andet gjorde denne udvikling det svært for byrådsmedlemmer både at passe byrådsarbejdet samtidig med et civilt job. Det gjorde, at folk uden en ordentlig organisation bag sig faktisk var afskåret fra at stille op til byrådet. Unmack Larsen trak det skarpt op på byrådsmødet 12. april 1950, da han sagde, at ''"der måtte en ny styreform til, hvis man skulle bevare det folkevalgte element i byens styre."''
+For det andet gjorde denne udvikling det svært for byrådsmedlemmer både at passe byrådsarbejdet samtidig med et civilt job. Det gjorde, at folk uden en ordentlig organisation bag sig faktisk var afskåret fra at stille op til byrådet. Unmack Larsen trak det skarpt op på byrådsmødet den 12. april 1950, da han sagde, at ''"der måtte en ny styreform til, hvis man skulle bevare det folkevalgte element i byens styre."''
 ===Magistraten truer demokratiet===
-Det markante konservative byrådsmedlem [[Kai Blicher]] var ikke tilhænger af magistratsstyret. Han mente, at byrådet og dermed de folkevalgte politikere blev sat helt uden for indflydelse, for magistraten havde allerede afgjort sagerne, før de kom til afstemning i byrådet. Andre byrådsmedlemmer gav udtryk for samme bekymringen, men et stor flertal bakkede altså i sidste ende op om forslaget.
+Det markante konservative byrådsmedlem [[Kai Hilmer Blicher (1889-1980)|Kai Blicher]] var ikke tilhænger af magistratsstyret. Han mente, at byrådet og dermed de folkevalgte politikere blev sat helt uden for indflydelse, for magistraten havde allerede afgjort sagerne, før de kom til afstemning i byrådet. Andre byrådsmedlemmer gav udtryk for samme bekymring, men et stor flertal bakkede altså i sidste ende op om forslaget.
 ===Løn og rådmandsproletariat===
-Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, der via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning.
+Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden af. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, der via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning.
 Byrådsmedlem Kai Blicher frygtede også for denne udvikling. Det kunne jo ende med et ’rådmandsproletariat’, som han udtrykte det. Hvordan skulle det ikke gå, hvis en rådmand, der jo havde opgivet sit civile job, efter et byrådsvalg, pludselig hverken havde rådmandspost og job. Denne frygt har heldigvis vist sig ubegrundet.
+== Læs mere ==
+* [[Aarhus Byråd]]
+* [[Aarhus Kommune]]
+* [[Borgmester i Aarhus]]
+* [[Medlemmer af byens råd]]
+* [[Magistratsstyre]]
+* [[Politik i Aarhus]]
+* [[Politiske partier]]
+* [[Valgperioder]]
 == Kilder ==
 * Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995
+[[Kategori: Samfund]]
+[[Kategori: Politik]]
+[[Kategori: Politikere]]
+[[Kategori: Borgmester &  byråd]]
 [[Kategori: Kommunal forvaltning]]
-[[Kategori: Politik]]
+[[Kategori: Det 19. århundrede]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]
+[[Kategori: Det 21. århundrede]]